utrolig stille…

Det er interessant, hvor meget smerte lægger en dæmper på lyd. Min livsglæde har i hvertfald været utrolig stille og larmet meget lidt de sidste 10 dage, hvor jeg har haft det ondeste hold over lænden og i bogstaveligste forstand været lagt flad med isposer og dybe vejrtrækninger.

Først og fremmest har det givet mig tid til at reflektere over og ikke mindst være taknemmelig over, at jeg sjældent døjer med vedvarende smerter. Jeg kan i hvertfald ikke huske hvornår jeg sidst har haft så ondt i så lang tid. Altså 2-dages migræner, intens mavepine, ubehagelig detox eller udrensning (kold tyrker) efter stivelse eller sukker, ondt i halsen og andre kortere ting kender jeg godt – men 10 dage (and couting), hvor kroppen bare låser og står af… det er ukendt land. Dyb respekt for dem, der bærer på kroniske smerter i dagligdagen. Det koster så mange kræfter bare at komme igennem dagens små situationer – hvor svært var det lige at køre Rumle i skole, når man stort set ikke kan sidde… eller (too much information alert:) at tisse…

Jeg har haft rig lejlighed til at kigge dybt ind og være i ærlig dialog med min lænd om hvad det dog er, jeg har båret på, der har overbelastet den sådan.  Ikke at det helt har sluppet endnu. Men jeg kan ret tydeligt se, hvor jeg tager for meget ansvar, og måske endda bærer på ting og sager, der slet ikke har bedt om det. Jeg kan også se, at det måske var for meget at forlange, at min krop skulle afvikle et helt års ferie på 3 døgn.  London var fantastisk. Intens, (over-?)stimulerende  og betagende. Men lytte til min krop – det gjorde jeg ikke. Og det kostede.

I går og i dag har jeg forsigtigt forsøgt at lave lidt arbejde igen – lidt kor i går og en workshop i det jydske i dag… og så håber jeg at lyd, larm og livsglæde snart fylder mig op igen.

kattejammer

midt i feriehygge, løbetræning, hønsepasning, havemøbel-væk-sætning, marsvinebursrengøring-til-forhåbentligt-salg. sukkerfri-bananpandekage-bagning, bunkeoprydning og højskolemorgensang og -møder er Rumle stukket på æblerov, og der bliver et roligt kaffemoment for mig at opdatere lidt fra privaten her på bloggen.

Hvad bedre end at dele noget så hjemligt og hyggeligt som udsigten fra mit arbejdsbord… en hjemmelavet løve!

Ønsker jer alle en dejlig efterårsferie!

Løven Møffe

I dette hus synger ALLE… også Møffe!

… og så bliver vi SÅ trætte

sommerslowmotion

Godt og vel en uge er forsvundet efter Islandsturen. Jeg nyder den særlige følelse af sommerslowmotion, hvor tiden på en gang står stille og samtidig forsvinder som man blinker.

Rumle og jeg sommerstortrives på godset i selskab med kattene, der leverer megen underholdning og får meget opmærksomhed disse dage. Den ene, fordi den er gået HELT amok med musefangst og slæber den ene halvlevende lille stakkel ind efter den anden. En enkelt af dem fik Rumle til at bryde helt sammen i tårevædet medlidenhed, men ellers tager han det pænt og vi slæber lig efter lig ud igen. Den anden kat fordi den nu er ganske og aldeles højgravid og vralter lykkelig (og let forvirret, noget sparker vist indefra…) rundt.

Vi samler lego og laver sukkerfri is i vores nye is-maskine og rydder op og ser gode film og spiller badminton og snakker og bygger mere lego og kigger på sommerfugle og gynger i den nye sansegynge. Vi luger lidt ukrudt og spiser sommergulerødder og spiller Postmand Per på klaveret. Vi har passet PipHans først i spisekammeret i et fuglebur og da han så flyttede ud i skoven har vi vinket til ham. (PipHans er den allikeunge som Rumle og legekammerat Ro fandt i skoven for 4 uger siden, og som siden har været flaskefugl). Vi går ture og spiller LUDO og Mastermind og spiser rugknækbrød med fynsk sommersalatrøgeost på. Vi bygger fødekasse til Medina med gamle håndklæder og aviser og snupper et spil badminton mere, så snart det ikke regner eller blæser for meget. Vi har klaret “Tilbage til Fremtiden” – alle tre, på bare en enkelt regnvejrsdag OG leget Karate – stærkt inspireret af KarateKid (både den gamle og den nye), som vi også har nået.

Sommerslowmotion er bare dejligt…

hvad er det nu…

Hvad er det nu, jeg skal i dag??

Skal jeg vaske tøj?

næh, kurven er stort set tom.

Skal jeg rydde op og støvsuge…?

hmm – der er tåleligt her og ingen har støvallergi, så det kan vist godt vente til i morgen.

Skal jeg arbejde? Synge? Optræde? Undervise? Foredrage?

Næh – der er vist HELT tomt i kalenderen, og jeg har vist “glemt” at slå min telefon til…

Lave en stor Mors dag gave til i morgen?

Nåeh nej, det var jo mig, der var moren.

Hvad er det nu, jeg skal i dag…?

Vi ku jo prøve… INGENTING 😀

Lykkelig lørdag til alle
Janne

at få sjælen med

Dagen i dag har været helt lavpraktisk. Det er lykkedes mig at få slæbt hele Københavnerlæsset ind fra bilen, pakket det meste ud og stillet væk. Det var især køkkenudstyr, computerting (hjemmestudie, ledninger og gadgets), alle mine billeder og de sidste kasser med støvler, jakker og diverser nips. Uh, det er bare en lang proces at flytte et langt liv.

Som jeg vidst har skrevet tidligere, har jeg valgt at flytte alt selv (foreløbig). Jeg har taget hver ting, pakket ind, pakket ned og BÅRET ned fra femte, med undtagelse af få hjælpsomme hænder, når nogen har været på besøg og givet en hånd med på nedstigningen. Jeg kunne bestemt have hentet et tilbud på professionelle kræfter – men det har faktisk været vigtigt for mig, at give  sjælen tid til at flytte med.

TÆNK, jeg tror det er ved at lykkes! Jeg mærker mig selv helt ind i sjælen, og det tyder på, at den er flyttet med over.

Sammen med de foreløbigt 6 fulde bil-læs, jeg nu har klaret. Det har samtidig rent lavpraktisk betydet, at jeg i modsætning til traditionelle flytninger, hvor man fyrer ALT i 75 flyttekasser på 5 dage, uden tid til eftertanke og bevidsthed, har haft meget mere tænketid. Jeg har taget mig virkelig god tid og har ladet langt færre ting slippe gennem sorteringen end ellers.

Nu er der stort set kun det store tilbage (seng, flygel, reoler, opvaskemaskine, vaskemaskine, køle/fryser osv) og så en ordentlig omgang arbejdsting (rober, sanghæfter, workshop-gear, podier og meget mere i den dur). Så jeg ser frem til at få nogle store stærke fyre til at klare det sidste, mens jeg er nervøs primadonna, der vimser rundt i baggrunden og laver kaffe (eller skal de mon ha øl?!?!)

Så som sagt – en lavpraktisk dag på godset. Den store opvask er taget (utroligt, som den kunne formere sig, mens jeg var afsted?), dej til rugbrødsboller sat til tænketid, nye spirer vandet og husmoderstemningen genfundet frem. Der står nu et fad rodfrugter i ovnen, og Rumle leger forbløffende roligt og hyggeligt tæt på mig. Han synes det er rigtig svært, når jeg er væk.  Han er så tæt knyttet til mig, som jeg ikke havde forestillet nogen kunne være i dette liv – og det er meget særligt og til tider overvældende. Han tæller timer, til han er sammen med mig, og vil helst være få meter fra mig til enhver tid (ligesom kattene…)

Jeg har ikke skrevet så præcist om, hvordan vi har indrettet os. Det er lidt specielle omstændigheder, der på de fleste områder aflaster og støtter – men selvfølgelig også udfordrer.

Jeg har været skilt fra Rumles far i 5½ år. I starten var det (som de fleste skilsmisser vel er?) en ret stor udfordring at skulle deles om et halvandet-år gammelt barn, samtidig med healing af et brudt forhold (og dertilhørende illusioner). Som tiden er gået, er alt om os faldet til ro, og vi har vel udviklet en eller anden form for venskab, der har handlet om at give Rumle de bedst mulige vilkår at vokse op under, trods vores valg. Jeg tror ikke på den lykkelige skilsmisse, og synes som udgangspunkt at brud af den slags er virkelig nederen – især når der er børn. Og når det er sagt, kan jeg godt selv høre, at det faktisk er rimelig fint, det vi har gang i.

Vi har nemlig valgt at dele gods-huset, så overgangen for Rumle fra Kbh til Fyn kan blive så blid som mulig. Rumle har derfor kun ét værelse, der ligger i underetagen af huset ved siden af køkkenet og mit værelse. Nedenunder er også et gæsteværelse, som jeg har for mig selv. Ovenpå har Rumles far indrettet sig, hvor han har badeværelse, soveværelse og en stue. Rumle løber op og ned, som det passer ham, og stortrives i ordningen, og vi voksne holder os primært for os selv, omend vi forsøger at deles bedst muligt om madlavning, indkøb, rengøring og alt det praktiske. Et eksempel på velfungerenhed er, at jeg er bedst om morgenen. Har nemmere ved at komme op og få ro på der med morgenmad, tandbørstning, lækker madpakke og morgennærvær. Det skal jo foregå ret så tidligt, når vi skal nå helt ind til Odense inden kl. 8.00. Rumles far er så tilgengæld noget skarpere i aftentimerne, og tager mere over der.

På den lange bane er det selvfølgelig ikke holdbart i forhold til vores voksenliv. Det er helt klart for os begge, at vi ikke på nogen måde skal være kærester igen, og vi er begge meget opmærksomme på ikke at blande tingene sammen – så da vi begge har ønske om igen at finde partnere og rykke videre, er dette en super overgangsordning, som jeg forestiller mig kan fungere i et måske to år, til der er helt ro på i forandringen.

Så måske er det lige nu, jeg skal samle min energi om dagens tre taknemmeligheder. For det er vel faktisk noget at være virkelig taknemmelig over, at brudte illusioner på den måde kan vendes til noget velfungerende. At huske, at meget kan heales og håndteres. Jeg synes faktisk, vi er meget seje!

Tak to MÅ i dag være mit forhold til min søn. TÆNK hvor velsignet jeg er, at have så lysende og særligt et barn. Min helt egen lille-nørd! Den anden dag sagde han f.eks. ” Mor, når jeg bliver stor vil jeg være smed! SÅ kan jeg nemlig lave en ambrøst til dig”. Og hvilken kvinde, vil ikke gerne have sin egen ambrøst – nej vel…

Tak tre i dag handler om min evne til at tilpasse mig livet på Fyn. Jeg er dybt taknemmelig over, at jeg har fundet mig en balance mellem arbejde og hjemmeliv (det man kalder work-life-balance), hvor jeg både formår at fordybe mig i det arbejde, der betyder så meget for mig – koncerter, workshops, foredrag – og at jeg samtidig har roen til at tage forklædet på og lande i det enkle husmoderliv. Simple living.

Det næste jeg gerne vil lære og arbejde mere med, er at få det afbalanceret, så jeg køber præcis det, jeg skal bruge til husholdningen. Så jeg ikke skal smide mad væk, men hele tiden har det, der skal bruges til sunde madpakker, gode mellemmåltider og sunde snacks til os.
Så jeg får rutiner omkring bagning og madlavning, indkøb og alt det andet praktiske. Jeg er klart ikke i rutine endnu omkring dette – men mærker længslen. Læringspotentialet.

Jeg har stadig ikke fået fortalt om gårsdagens rørende koncert – det kommer!

Nu kalder Rumle og vil vise mig sit lille byggeprojekt – en undervands-ubåds-kombi-maskine, der både kan køre på havbunden, suge sollys med en fanger, har pladser i flere etager og et øje til at holde øje med fjender over vand. OG maden er klar – så…

Velbekomme.

i proces…

Ask and you shall receive.

Efter 5 dage hvor jeg har vandret rundt i små cirkler om mig selv på gulvet, får jeg nu endelig åbnet dette dokument og prøver at skrive mig lidt ind i, hvad der foregår. Har kigget den ene vej, kigget den anden vej. Taget en cirkel mere. Det har undret mig, at jeg har været så super-rastløs.

Har bagt rugboller og sukkerfri chokoladekage med nødder, citron og ingefær, ryddet op, taget en cirkel mere. Oprettet noget så hjernelamt som farmville på Facebook og plantet jordbær og vandet høns. Der kan man tale om overspringshandlingernes himmel.

Jeg har ugen igennem taget nogle migræne-agtige ture, været totalt udmattet hver aften kl. 19.30, selvom jeg egentlig ikke har lavet så meget konkret i dagens løb, og har trods mange timer under dynen alligevel sovet smådårligt.

Jeg har tændt computeren og åbnet forskellige dokumenter, for så at lukke dem igen uden de store forandringer. Jeg har kælet med kattene og små-brokket mig lidt over, at vi har mindst en mus i køkkenskabet, der hver morgen har gnavet hul i skraldeposen. Det må kunne kombineres – kattene og musen, altså.

Jeg har tændt op i brændeovnen og pustet til ilden. Jeg har været ‘super-mom’ og været på Rumle med leg, madpakkesmøring, historiefortælling, skolekørsel, blokfløjtespilning og snerydning.

Så har jeg taget en cirkel mere. OG undret mig en del over hvorfor jeg ikke har kunnet få skovlen rigtig i særlig meget denne uge.

Ask and you shall receive, står der HVER dag på min kop. Det stirrer mig i ansigtet gennem urtete, grøn hvedegræs og te (der forøvrigt glider noget nemmere ned, når der iblandes en spids lakridspulver) og jeg bliver konfronteret med, at jeg rent faktisk kan bede om store og større ting og ønsker og arbejde mod, at de går i opfyldelse.

Efter nu næsten en uge, hvor cirklerne begynder at lave mærker på gulvet, må jeg se mig selv i øjnene og konstatere at jeg er gået i proces. Det er sådan et terapi-udtryk, der bruges, når man kommer tæt på noget, der er så vigtigt, at det aktiverer én.

Jeg må undre mig over at dette lille kop-mærke: ‘Ask and you shall receive’ på den måde har aktiveret mig – men jeg ved også af mange års terapeutisk erfaring, at når der reageres, er der ramt noget vigtigt. Så nu har jeg taget en konfronterende beslutning om at kigge endnu en uge på denne sætning, og se om den lander mere i mig.

Det er nok ikke kun koppen, der aktiverer. Noget andet, der selvfølgelig også øger cirklerne, er de næste ugers spændende – men også stramme program, der stritter lidt i alle retninger. Jeg går blandt andet nu ind i den afsluttende fase omkring flytningen fra København. Vi holder flyttesalg i lejligheden om godt en uge. Jeg har sorteret STORE bunker fra, og har en del i kælderen også. Det skal bæres op og sættes klar. Noget skal fotograferes og lægges på Facebook, alt skal sættes op og lægges frem. Jeg har undervisning i den kommende uge i København. Elever, VokalDeLuxe og møder – så jeg skal forsøge at holde flyttesalg og arbejde rimelig adskilt i lejligheden. Jeg skal øve med Arne Andresen til den koncert vi skal spille om 14 dage og skal samtidig lige omkring Lejre til Nytårskur i Foreningen Kvindelige Virksomhedsejere, hvor jeg er aktiv. Endelig skal jeg ind i alt det konkrete omkring lejligheden. Det, der ikke sælges, skal bortskaffes… Noget (blandt andet mit Hornung Møller Flygel) skal flyttes til Fyn og jeg skal have indhentet tilbud fra forskellige flyttefirmaer.

Jeg glæder mig usigeligt til at få alt dette afviklet. Det støjer i mig og tager fokus fra alt det, der er virkelig vigtigt for mig.

Ask…

Jeg beder om at de næste uger glider glat og flydende. Med glæde og flow. Små stabile skridt. Øverst på ønskelisten står en rejse her i februar. Jeg må ud og mærke verden. Og mig selv. Jeg må have tid til at fordybe mig. Både i de to forskellige foredrag, jeg skal skrive til forårets tours, og i tyrkisblå bølger. Jeg beder om, at jeg finder den helt rigtige rejse og får bestilt det bedste og samtidig får et godt tilbud, der er til at betale. Jeg beder om, at jeg får afviklet de ting og elementer i København, der forhindrer mig i at slippe indvendigt og får flyttet flygelet, så jeg igen får gang i mine stive fingre. Jeg beder om nærvær og glæde til de mennesker, jeg skal være sammen med, og jeg har mulighed for at gøre en forskel med min undervisning og sangstemme de næste 2 uger.

Jeg har taget nogle migræne-agtige ture, været totalt udmattet hver aften kl. 19.30 og har alligevel sovet smådårligt.

gammeldags lørdag på godset

Så så man lige mig være hjemmegående overskudsagtig husmor.

Brødet er sat til hævning, huset støvsuget, hylder sat op og nips ligeså. Gomittis, gogos og Lego-Harry Potter stillet til ny udstilling efter oprydning. Karse sået, æbler pudset og hjemmesåede spirer spirer i spirekassen. Hjemmelavet sukkerfri musli på vej i nyopvaskede sylteglas.

Gode veninder på vej til eftermiddagshygge.

Kaffen klar!!

God lørdag.

tilbage i storbyen…

For et par dage er jeg vendt tilbage til København. Afvikling trækker – og udvikling ligeså. Men pyha, hvor København bare slet ikke som udgangspunkt trækker særligt meget. Jeg kan helt undre mig over, at jeg har boet her i 18 år. Sneen ligger iset og umulig overalt, så man nærmest kun kan parkere på selve vejen, folk går i søndagskø rundt om søen i solskinnet – og jeg har med gys set dem sætte livet på spil med leg på søens is. Det er en sø med spildevand, så der er visse steder ingen eller kun tynd is. Jeg FATTER ikke at folk tør lade deres børn rende rundt på isen – i dag så jeg endda et par gå tur med deres barnevogn derude? Er jeg pylret?

Har slæbt de første 3 læs i bilen, holdt møde med min assistent og forberedt de sidste glædelige småting til VokalDeLuxe forløbet, der starter på tirsdag. Mange ting er blevet sorteret og lagt klar til flyttesalget. Kameraet er med i tasken, så tingene kan blive fotograferet til Facebook. Der er ubeskriveligt meget.Det er utroligt som gode skabe og reoler sluger ting (både skab og reoler sælges forøvrigt også…). Jeg glæder mig over, at andre måske kan få glæde af nogle af de ting, jeg slipper. Det er pinligt, men der er tøj, sko, bælter og tasker, der aldrig har været i brug. Der er blandt andet en masse lækre ting, jeg tog med hjem fra Kina. Tørklæder i alle farver, masser af små håndtasker og andet godt. Der er vildt mange køkkenting og vaser og meget andet – og en foodprocessor og en håndpisker. Gode ting, der bare ikke har plads på Godset.

Jeg har lavet en event på Facebook om flyttesalget – spred gerne rygtet og inviter ind til det –>
http://www.facebook.com/event.php?eid=141082675947406

I nedpakningen har jeg lavet mig en taske med rejse-ting. Min snorkel og svømmefødder. Det lette tøj og solcremen.Det har gjort det noget sjovere at pakke ned at bruge tiden på at drømme og tænke store tanker om at komme ud og flyve ca. 10 dage her i februar. Langt væk. Hvor der er varmt og smukt og vand. Jeg har nogle arbejdsting, der skal forberedes – blandt andet det foredrag, jeg skal holde foråret over med Adam Price, og hvorfor sidde i kolde mørke Danmark og skrive det, hvis man kan sidde på en tropeø? Jeg overvejer, om jeg skal slå flere fluer med et smæk og finde et sted, hvor jeg samtidig kan enten træne og være vildt sund (et spa-sted på Bali, f.eks.) hvor jeg kan dyrke Yoga eller QiGong eller andet – eller hvor jeg kan hardcore træne som f.eks. LaSantasport-lignende steder. En anden mulighed er nogle virkelig spændende kursusting i Costa Rica, så jeg kunne være på kursus 3-5 timer om dagen og så arbejde i en palmehytte resten af tiden…Rejse – det må jeg, det mærker jeg tydeligt.

På gulvet ved siden af mig lige nu står to store kasser, der beder om at blive håndteret. Det er billeder, gammelt nips og samle-ting, der egentlig primært hører til i kategorien “love it”. Men det fylder, og måske kan jeg optimere? Nu vil jeg få kigget igennem og set, hvad jeg alligevel kan smide, om noget kan scannes eller på anden måde reduceres… Det kan være jeg senere deler “hvad kasserne gemte”… jeg ved det knap selv, de har stået på skabet i mange år!

om forsætligt at fortsætte med forsæt

I dag fandt jeg præcis den ro, der skulle til at få overblikket og afviklet hele mit regnskab for 2010. Det tog 7 gode timer og flød og gled ligeså roligt og egentlig helt hyggeligt. Det er første gang (nogensinde?) at jeg har kortlagt min privat-økonomi gennem et helt år. Alle bonner gemt, kategoriseret og nu tastet og lagt sammen. Afslørende! Så står det bare skrevet i excel hvor pengene flyder eller ikke flyder, så vel ind som ud. Så nu ved jeg, hvor mange penge jeg bruger på tøj i snit. Hvor mange faste udgifter jeg har pr. måned og (gys) hvor dyrt det egentlig er at ha barn (og katte, for den sags skyld). Jeg ved også hvor mange penge, jeg har brugt på benzin og bro de seneste måneder, og hvor meget sushi, jeg har spist i 2010.

Jeg fortsætter lidt med mine forsæt for det nye år (har lige i dag genlært, at det er sådan det hedder… skal vist have editeret i tidligere indlæg). Apropos økonomi, viste dagens gennemgang af 2010, at der vitterligt har været kaos på mange planer i mit liv. Det er bestemt en udfordring at køre dobbelt-husleje, lægge indskud til gods og håndtere betalingsskole samtidig med køb af bil og flytning, så der skal mikromanages på den økonomiske front, så jeg forsætter og fortsætter i kommende måneder med at træffe kloge valg og bevidste beslutninger.

Jeg er blevet meget skarpere på hvad mit overordnede tema for første kvartal skal være, og vil skrive mig rigtigt ind på det i de kommende dage. Jeg har i hvert fald besluttet at chunke kvartalet op i 12 uger med hver sin overskrift og vinkel på hovedtemaet, og har besluttet at fortsætte min så glimrende og yderst velfungerende skrivebords-hjerte-klemme-strategi fra december. Blot skal hver uge nu have sin egen klemme. Disse 12 klemmer skal fastlægges fra starten og der skal som jeg skrev om for nyligt ligge en væsentlig belønning i horisonten.

Samtidig vil jeg som et lille sidefokus bruge nogle gamle glas-mærkater, jeg engang fik i englegave. De klæber til glasset og overfører en positiv energi til det, man drikker. Lyder det alternativt? Så tjek ham her Dr. Emoto lidt mere ud. Det er ham, der fryser vand til iskrystaller, og påviser forskel i deres struktur alt efter hvilken påvirkning vandet har fået før frysningen. Det er også ham, der laver forsøg med kogt ris, der tales enten pænt eller grimt til – eller som ignoreres helt. Man kan hurtigt finde en masse af forsøgene på Youtube. Hvis jeg kan få det til at virke, lægger jeg nogle af klippene op her ved lejlighed. Det er meget spændende forskning.

Men jeg har altså de her gennemsigtige mærkater, der kan sidde på glas og kopper. Jeg har tænkt mig hver uge at trække en tilfældig og lade mig inspirere af. Vil I være med? Man kan lave sine egne ved at skrive på et stykke køkkenplastisk med tusch og sætte på koppen, eller vælge et glas, og skrive direkte på glassets yderside med en vandfast tusch. Det vil så blive vasket af i ugens løb og så kan man fornye med et nyt støttende og positivt ord eller sætning. Her er et billede af de mærker, jeg trækker fra de kommende uger:

Her lagt op i tilfældig rækkefølge.

Nu står den på planlægning af Nytårsfesten i morgen. Igen har Rumle ønsket at vi bliver på godset, så selvom det ikke denne gang er sneen, der forhindrer os i at køre, tager vi en rolig aften. Jeg har købt lidt små-krudteri ind (han er jo en rigtig dreng…), han har valgt en flot hekse-hat til mig, og har så bestemt at vi skal holde Harry Potter fest. Det bliver vist noget med noget oppyntning og måske noget med at have filmene kørene og lave troldmandstricks. Vi prøvede at regne ud hvor lang tid det ville tage at se dem alle sammen – og eftersom Rumle er fast besluttet på, at han vil være oppe i 24 timer (og lur mig, om ikke han sagtens kan det…) burde det i princippet godt kunne lade sig gøre. Jeg ved, der findes en tryllebesværgelse, der får én til at sove… gad vide, om der også findes én, der holder vågen?

Frydefulde overspring…

I dag var så dagen, hvor jeg for alvor skulle få noget arbejde fra hånden. Regnskabet for 2010 brænder i skrivebordet og “NEM”-id gør det ikke ligefrem nemmere, da jeg over julen ikke kunne komme på netbank. Først i går kom jeg i banken og fik hentet nye koder og log-in. Det var så planen, da vækkeuret ringede i morges (kl. 6 – man er vel morgenfrisk…), at jeg skulle sætte mig til bunkerne og få skidtet tastet, klaret, betalt, afviklet.Samtidig trænger min hjemmeside til en ordentlig opdatering med de nye kalenderting osv, så det stod længere nede på listen.

Kender I de der helt fantastiske og frydefulde overspringshandlinger, man lader sig falde og fordybe i? Hvor man bliver ekstra begejstret og opslugt, bare fordi det er sådan lidt forkert og forbudt…

Lige præcis sådan en kreativ én, lod jeg mig forføre af fra morgenstunden og først for ½ time siden er jeg dukket op til overfladen igen. Rumle og jeg har lavet en stor ‘krea-kasse’ med alle vores farver, pensler, lim, sakse og meget andet godt.

Den er lige til at tage frem, når vi skal male, bygge eller lave andet. Jeg VIDSTE godt, da jeg tog den frem i morges, at det bestemt var en glidebane væk fra regnskaber og hjemmeside – men undskyldte med, at Rumle også skal have lidt juleferie med mig. Som altid havde han en kæmpe fest i 20 minutter med maling ud over det hele – hvorefter han driblede videre og legede med alt muligt – og jeg blev siddende med lim, udklip, glimmer og andet godt. Det er SKØNT nærvær for mig at sidde med den slags. Har lavet to sætte-kasser til nips og dimser og et par små bokse til smykker osv.

Jeg er sådan en samler, at det er vigtigt i vores nye hjem, at jeg får sat det hele lidt i system. Faktisk hørte det til mit andet kvartal 2010 at lære dette. Som jeg fortalte om for et par dage siden handlede første kvartal 2010 om at få mig tilbage på ret spor og få mine prioriteringer på plads. I andet kvartal tog jeg fat på mine nærmeste omgivelser og fik sat det meste af mit hjem i København helt i stand.

Nu ved jeg, at min ‘samler-mani’ hører til min autisme. Jeg gemmer rigtig mange ting og har omhyggeligt samlet på alt fra noder, bøger, CD’er, noter, dagbøger og meget andet fra de mange år, jeg har været under uddannelse. Det sker bestemt, at jeg rent faktisk får brug for noget af det – men mange mange af de samlede mapper har egentlig bare samlet støv.

Det kan være virkelig uoverskueligt at rydde op i, så sidste vinter brugte jeg i månedsvis et princip, der skulle vise sig at virke fortrinligt. Jeg har læst et sted, at når man skal rydde op og gøre rent, og det virker voldsomt, skal man bryde det ned i mindre portioner, end man egentlig har lyst til. F.eks. rydde én hylde i køkkenet op pr. dag, eller en skuffe i soveværelset af gangen. Ofte, når man så først er i gang, får man alligevel taget lidt mere – men hele humlen er mig for at komme i gang, uden at gå kold.

Jeg besluttede mig derfor for at rydde op med små skridt, og startede på de hundredvis af mapper og kasser én af gangen, uden at tænke over hvor mange, der manglede. Det virkede!

Langsomt men sikkert fik jeg sorteret, smidt ud, scannet og samlet. Jeg sagde kærligt men bestemt farvel til mine gymnasie-projekter om Mozart, til timers koral-harmonisering fra universitetet og ugevis af kassetebåndsoptagelser af alt fra gamle sang- eller terapi-timer.

Nu et år efter, hvor jeg rent faktisk har skullet flytte ud af lejligheden, har jeg kunnet pakke ned og klargøre til flytningen uden at miste overblikket eller håbet (som tit kan ryge, når det hele bliver for stort og tungt).

I påsken 2010 hjalp min fantastiske veninde Camilla Tiedt med at skille og flytte de nu tomme og overskydende reoler, og langsomt luftede mit arbejdsværelse ud. At jeg så rent faktisk samtidigt aflyste og lukkede mange af mine store arbejdsprojekter, som korene, var egentlig meget symbolsk.

I maj måned hyrede jeg en dygtig bekendt og kollega Jette Svane til at hjælpe mig med indretning. Hun havde sammen med Margith Sommer lavet et super “Golden Egg” kursus, hvor jeg var blevet inspireret til at brainstorme, visualisere og kunstnerisk udtrykke min retning. Det var en kæmpe- aha-oplevelse, hvordan hun lærte mig at samle temaer, stof-typer og farver, og et par gode timer med hende i kontoret, fik sat en ny retning på lejligheden. Jeg fik alt malet, flyttede rundt og fik indrettet nogle rigtigt dejlige og re-energizede lokaler.

Jeg fortsatte året rundt med at sortere, scanne og smide ud. F.eks. har jeg på under et halvt år fået scannet næsten 20 års kornoder, gospel-arrangementer mv., så det hele nu ligger i min computer (samt på etback-up drev!) Hvilken fysisk lettelse at kunne bære sækkefulde af papir i skraldespanden. Jeg tør ikke gætte på, hvor meget jeg har smidt væk, men det er betydelige mængder.

Jeg mangler stadig nogle ting i lejligheden. Jeg overvejer blandt andet at scanne mine 5 kasser med barndomsfotos og rejsebilleder fra hele mit liv, så de ikke skal flyttes med over her i januar – men nu må vi se, hvor langt jeg kommer.

Noget af det, Jette arbejdede meget med, handlede om at samle. F.eks. så alle de blå ting er sammen, eller alle metal-ting er sammen. Jeg har også sat mine bøger efter farver (og har sorteret Rumles lego i farver – men det er en HELT anden historie…) Og nu har jeg så disse små sættekasser til mine små sten, små farvede figuere og andet smådimseri.

På Godset har jeg udnyttet at der er forsatsvinduer, så jeg bruger pladsen mellem vinduerne til at sætte små samlinger op. F.eks. står alle mine små kinesiske lykkefigurer samlet i brunt og metal og skaber god energi. Men det får I altså ikke billeder af nu, for nu MÅ jeg have arbejdet nogle timer (kun 9 timer forsinket). God dag til alle…

Til gengæld skal I lige have (som lovet) lidt stemningsbilleder fra juleaften på Godset:

Her er ballon-juletræet, alle gaverne og julepynten og julenissen Rumle.

Her er Lego! Først lidt jule-lego og dernæst Lego Harry Potter udstillingen, så langt den nåede juleaften. Siden er den blevet fuldendt med også Vindelhuset. Tjek lige både den flyvende bil og dementorerne…

Her er Rumles kødædende plante, der nu står samlet i køkkenet og vokser.