Det er spørgsmålet!!
Hvorfor vil jeg nu blogge… ?!
det vil jeg for at blive mere visuel i denne verden. Øve mig i at tage min plads, finde mine fødder og dele fra min autentiske kerne. Jeg vil gerne dele de erfaringer jeg har med stemmen og kroppen, musikken og sangen. Jeg vil gerne præsentere hvordan jeg forløser mit potentiale, og hvilke kvaler og jubler, jeg har – i mit (godt og vel) aktive liv som sanger og musiker.
I morges kl. 6 var jeg morgenfrisk ved computeren. Jeg har netop fået masteren på de fire demo-sange jeg har indspillet, og jeg et topstolt. TÆNK at have sådan et lille konkret bevis på MIG. Det er jo en ego-fed måde at eksistere i verden på, ik sandt… og også lidt skræmmende at være OUT THERE (skulle jeg dø i morgen, eksisterer jeg alligevel).
Så nu skulle jeg altså vise resultatet frem: “Se hvad jeg har lavet” – og til min store og positive overraskelse lykkedes det mig faktisk at lave en ekstra underside på mit website, og lægge sangene og 3 nye pressebilleder op, mens barn og kæreste meget passende sov lidt længere end ventet!
En pudsig proces, oplever jeg… det der med at indspille sange – alene – i et studie. Det er bare så anderledes at ‘optræde’ uden et publikum, og alligevel at skulle kontakte følelsen og fortællingen. Det kræver stort nærvær, ikke mindst fordi indspille-teknikken jo skal spille med, om man så må sige. Netop som følelsen og kontakten er til stede, så overstyrer mikrofonlyden, eller der er et uforståeligt klik – og så må man om igen. Sceneskræk får en lidt anden betydning, når der hverken er scene eller publikum… og ‘skrækken’ alligevel skal håndteres.
Denne gang var det en FEEEED oplevelse!! Skræk-fri! Jeg har indspillet før (for ca. 5 år siden), og oplevelsen var helt anderledes skrækfyldt dengang. Skønt med et sådan konkret bevis inde i mig på at ‘de indre kritikere’ er håndteret.
og resultatet… tjaeh – lyt HER
