Samtidig har jeg et andet større projekt, der begynder at tage form. De seneste ugers nye slanke billeder og hotpants har givet en del kommentarer og pift rundt omkring. Temmelig mange har skrevet “kan du ikke lige fortælle, hvordan du har tabt dig 20+ kg”… og mange har måske forventet, at jeg bare lige kunne skrive “et par linjer” om det.

Det kræver noget mere end et par linjer at fortælle om – for det er jo hele mit liv, jeg har lavet om. Så vanen tro, når jeg bliver inspireret, er der begyndt at forme sig en større idé i mig – man er vel ikke projektmager for ingenting. For mit måske bedste trick til denne nye, sunde og efterhånden vældig forankrede livsstil har jo været sang og musik. Man kan nærmest sige at jeg har “sunget mig slank og sund” – og det kunne man faktisk godt skrive en bog om…

Så nu ligger der et hurtigt-voksende dokument i min computer. Hvor jeg samler tips og tricks, fortæller min historie – deler mine indkøbslister, madstrategier og bedste opskrifter og ikke mindst de stemme- og kropsøvelser jeg laver dagligt. Det hele er ved at blive samlet til min personlige historie, der også fortæller hvorfor jeg gang på gang i mit liv har pakket mig ind i et ekstra lag fedt og gemt mig væk, og hvordan det er at være en introvert højtfungerende autist i et aktivt socialt og udfarende liv. Jeg fortæller, hvordan jeg på 2 år har lagt hele min livsstil om – og hver dag fastholder de gode vaner, og hvordan jeg er lykkeligere og mere centreret og sund end nogensinde før.

Hvad tænker du?

Er det en god idé at udgive en bog om at synge sig sund og slank?  Er der noget, du gerne vil læse om, noget du gerne vil vide? Hvad er interessant? og gad vide, om der er nogen, der ville udgive (ensige købe) sådan en bog?

Lige nu skriver jeg bare derudaf – og jeg vil virkelig værdsætte noget feedback undervejs, så jeg sikrer, at jeg samler materiale der er interessant og relevant.

Så der er en del projekter her på hjemmebanen… men noget skal jeg jo få tiden til at gå med, mens resten af landet ser håndbold. Godt man ikke har fjernsyn, så man får lavet noget fornuftigt (blink blink)

Snefuld søndag
* Janne

Dagen i dag har også handlet om KODA og om noget, jeg glæder mig meget til her i januar. Nemlig en offentlig køvenhavnerkoncert med Sines Sange. Jeg skal optræde som én af tre ved en intim og stearinlystændt aften på PH-cafeen torsdag d. 19. januar. Det hele er lige ved at falde på plads i disse dage, så jeg ved ikke så meget endnu, andet end at ‘Sines Sange’ nu får deres premiere. Jeg har tidligere skrevet og fortalt om det spændende kladde-hæfte projekt, jeg fik foræret i april 2011, med en række 70 år gamle digte, som jeg nu sætter musik til. Flere af dem blev prøvesunget af tvunget publikum på Gospel Gør Glad i sommer, og jeg har sidenhen arbejdet videre på dem.

Det var i sig selv så inspirerende at blive hyret ind til koncerten, at jeg i bar begejstring satte mig ned og skrev en sang mere. Eller hvad man skal kalde det. For teksten var der og den har jeg længe vist, at jeg ville bruge… og melodi/akkorder var der også, det vidste jeg bare ikke. I november var der nemlig en meget påtrængende melodi, der ville ud. Der var lige nogle uger, hvor der var mange følelser og oplevelser i spil og det blev til musik. Jeg kunne bare ikke få teksten til følge.

Og tænk sig. I dag fik jeg den pludselige indskydelse at lægge Sines tekst ind over november melodien og fandt et perfekt match. Sådan skulle det være! Forunderligt. Teksten skrev jeg faktisk i et blog-indlæg en gang:
http://jannewind.wordpress.com/2011/06/14/dag-5-og-en-kop-kaffe/ på dag 5 i min 7-dages fokus periode.
Der skulle så gå et halvt år før musikken kom på plads… Men bedre sent end aldrig. Er det ikke det, man siger.

Og hele sangen kan høres ved koncerten om godt 14. dage. Måske ses vi?
(og ps… godt nytår

Noget andet, og faktisk endnu mere gribende var, at præsten Nanne Mølhave – der er den mest fantastiske, varme og nærværende kvinde – havde tænkt ud af boksen, og lavet et ‘julespil’ ud over det sædvanlige. Da juleevangeliet var blevet oplæst af konfirmanderne, talte hun om at have brug for hjælp, varme, ly – og om at blive afvist, når man har allermest behov. Hun tog udgangspunkt både i historien om Kong Pharaos udryddelse af de små drengebørn, og selvfølgelig om Joseph og Marias søgen efter overnatning i Bethelem… og pludselig gik kirkedøren op. Ind kom en sølle og møgbeskidt hjemløs med indkøbsvogn, sovepose, flasker og stor ståhej. De skabte nogen uro i kirken og især de mindste børn blev ret bange… Nanne skyndte sig ned, skældte ud og hældte manden ud af kirken med alle pakkenellikerne. Tilbage på gulvet igen ‘tænkte hun over’ hvad hun havde gjort og gik i dialog med børnene i kirken. I samråd blev de enige om at han ikke skulle afvises og gerne måtte være med, hvorefter Nanne hankede op i præstekjolen og spunsede ud af kirken efter vagabonden.

Det var det mest hjertegribende symbolske øjeblik og et af decembers ubetingede højdepunkter, da de sammen kom tilbage ind i kirken. Jeg nåede lige at få fanget øjeblikket på min telefon…

For at klare koncentrations-udfordringer OG for at skabe også lidt udfordringer og et højere niveau for de store sangere, besluttede vi hurtigt at de små fritter (som så hurtigt kom til at hedde Pommes Fritterne) kun sang med de første 20 minutter. Det er lige til kanten af hvad de kan klare, og flere af dem ligger faktisk og ruller rundt på gulvet af begejstring allerede efter et kvarters tid! Det barn som sig glæder from og kønt, skal aldrig den glæde miste!

Festligt er det – og på 4 uger har vi banket et fint julerepertoire sammen med klap, fagter og bevægelse, overstemmer på salmerne og et par gospelsange!  Nu alle små børn skal sjunge – og på tirsdag fyrer vi det hele af! Så må vi se om jeg kan få lavet en fornuftig aftale med menighedsrådet og friskolen, så festlighederne kan fortsætte i det nye år. Som en af pigerne meget klogt sagde – jamen det bliver jo også påske!

Det fortjener en medalje. Lidt som at være ædru alkoholiker – og have fundet alle mulige gode og velfungerende måder at fungere på i en verden fuld af sukkerstads, Willy Wonka-lignende tilstande med fristende stimulanser op og ned af væggene.

Hvor er det vildt at tænke på, hvor anderledes – virkelig radikalt anderledes – mit liv er i dag, sammenlignet med for 2 år siden. D. 7. december 2009 boede jeg i København med en fuld tryk på kor, karriere, projekter. Levede (og var forlovet) med en dejlig mand.

Der var bare noget, der ikke var på plads i mig. Jeg havde i alt for lang tid haft svært ved at sige nej til andre – og fik derfor ikke sagt JA til mig selv. Det havde sat sig på sidebenene, på stress-kontoen og på humøret. Jeg var tung og træt, forvirret og frustreret. Jeg vågende den morgen og tog en ny beslutning. Jeg ved ikke hvorfor det netop var den morgen – men beslutningen virkede. Den var placeret det rette sted i mig - og den holder endnu: Jeg har ikke siden rørt sukker. Ingen smutveje – ingen undtagelser – ingen bløde hjørner. Ingen sukker!

At beslutningen så fik virkelig store konsekvenser for stort set alt i mit liv var nødvendigt. For med i beslutningen var også den sætning, jeg har skrevet om tidligere på bloggen, “at turde sige nej til andre, for at sikre at kunne sige ja til mig selv”. Det holder også endnu – og måske derfor er mit liv så anderledes på alle planer.

Så i dag er en særlig dag, og det skal fejres. Fra morgen til aften. Først og fremmest vil jeg bruge dagen på at være dybt taknemmelig over de fantastiske mennesker, der er tæt på i mit liv. Som har støttet, sparret, løftet og elsket mig i de valg, jeg har truffet de sidste to år. Det er helt ubeskriveligt, så meget det betyder og hvor lykkelig, det gør mig at vide, at jeg aldrig er alene.

Og udover en medajle er det så på tide at jeg får taget nye billeder. Til presse, til hjemmeside – til fornøjelse. For helt konkret virkelig at huske, nyde og værdsatte at også min krop er fornyet. At jeg ser anderledes ud, indefra og ud. Så jeg er i gang med at aftale en dag med frisør, stylist og fotograf, og regner med at der inden for den næste måneds tid ligger synlige “beviser”

Så kan 2012 godt komme an!

Hver eneste morgen i dagevis giver den luft, ro og hygge. Søndag brugte jeg den ekstra time på at sove. Da jeg har Rumle noget nær fuld tid i disse måneder er der ikke mange dage, hvor han ikke er her, og netop denne dag sov han hos sin far – så jeg tog i bogstaveligste forstand en time ekstra på den anden side.

Mandag morgen blev den ekstra time brugt på at rydde op i stuen, spise en langsom morgenmad OG lære Rumle at lave de fem tibetanere på stuegulvet til stor begejstring. Her til morgen er den ekstra time blevet brugt til vaske køkkengulvet og flytte lidt rundt på møblerne samt gentage de fem tibetanere og lave en camouflage-udklædning med hat og tørklæde til Rumles frikvarter.

Det er muligvis en fordel af være A-menneske, lige hvad denne ekstra time angår? Det skal jeg ikke helt gøre mig klog på. Men allerede nu mærker jeg glæden over den ekstra time, vi har i morgen tidlig og hvad vi skal bruge den til…

Først et par dage i København. I aften en privat reunion med gammel nær folkeskoleveninde. I morgen en gang luksus massage og “kom ned i min krop”-fokus, derefter øvning og klargøring til nogle optagelser, der finder sted tirsdag.

Onsdag morgen går flyveren med Rumle og mit til Bornholm til vores kære gamle onkel og et par hyggelige dage med middelaldercenter, dinosaur-jagt og bornholmerhygge. Når Rumle vender tilbage til Fyn tager jeg tre dages kursus med min gamle lærer Binnie Dansby, og i de små usynlige huller i ugens løb lykkes det mig vist også lige at connecte med gamle københavnervenner…

og SÅ er den efterårsferie vist også godt brugt.

Heldigvis har vi kattemormor Annelise, der får overleveret et par kasser katte senere i dag (OG en flakse rodalon!) og Nabo Eddie, der passer post og den tilbageblivende Mario, der jo skal fange mus og passe gods mens vi føjter.

GOD efterårsferie til alle -
Offline…
tre… to… én… NU!

Min søn tager vandreskjold med spejderne. Han er ulveunge og denne weekend skal en håndfuld 7-årige (!) altså vandre 30 km (!) og sove to nætter i telt.

Han fik så et break (og det gjorde jeg jo sådan set også) i går formiddags, hvor jeg skrabede ham op i teltet kl. 0700 og kørte ham til skolelørdag og høstfest på Steiner-skolen. Der blev sunget, danset, bagt grove boller og drukket hjemmepresset æblemost hele formiddagen, hvorefter vandreskoene igen kom på og han blev smidt af i en grøftekant med de kæmpende og vandrende ulve.

Nu er det så søndag morgen og jeg venter nervøst (og trods alt lidt selvironisk) på at skulle tilbage til lejren og se hvad der er tilbage af barn, lejr, spejderære og -humør… og det vabel-plaster han blev nøje instrueret i at bruge. Så jeg har vasket lidt op og spist en god omelet og drukket et par kopper kaffe og har vandet tillid og stolthed, plantet i vindueskarmen i køkkenet.

Jeg måtte lige i går aftes have lidt veninde-støtte fra en super veninde,  (med to store børn, der har overlevet alt indtil videre – så hun har noget at have det i!) og hun kunne give mig den helt rette kombination af “tag dig sammen”, “slip ham” og “det skal nok gå”. Det bragte minder tilbage til mine egne præ-teen-spejderture med våde sokker, røg i næsen og brændt brød på bål… OG et par kærlige tanker til mine forældre, der lod mig gøre det…

Tjikkerlikker, tjikkerlikker!
J.

Her til morgen har jeg bevæbnet med en stor kop kaffe og en dyb vejrtrækning kastet mig ud i den store sortering og “laden som om at jeg har styr på musikbutikken”. Nu ved jeg så hvor de ledninger, jeg ikke ved hvad skal bruges til er henne – så det er en start.

Opturen er både det frie og kreative rum, der opstår med mere gulvplads og alt pakket sammen i skuffer og kasser – og allervigtigst, at jeg har fået sat en højtaler med mikrofon (og stik, der passer!) op ved flygelet, så jeg nu har siddet med rumklang og sunget lækre sange. Se DET er optur!

Jeg tror sågar, jeg har fået identificeret alt, der skal bruges til at gen-samle hjemmestudiet – så det står samlet også i en kasse til næste gang, jeg bliver modig og skal lege “gæt en ledning”.

overskudsagtig onsdag
J.

Samtidig er der blevet tid til at give fokus til en spændende bog, som jeg lige vil fortælle lidt om. Jeg har kæmpet med vægt og stabilitet hele mit voksenliv. Store sving og op-og-ned-ture (både i vægt og kropsligt selvværd). Det er nu 1 år og 10 måneder siden jeg lagde en stor del af mine vaner helt om (slap sukkeret, sagde JA til mig selv og øvede mig på at sige nej til andre, til dårlige mønstre og negative påvirkninger).

Det har gjort en ubeskrivelig forskel i mit liv, og med gentagne justeringer, videreudviklinger og dybt arbejde kan jeg nu med begejstring sige, at jeg er et bedre sted med mig og min krop end nogensinde før. Jeg vejer 17 kg mindre end efteråret 2009 (og er i normalt BMI for første gang i mange år), jeg er i god form og løber uden de store problemer OG uden at være ved at dø 3-4 km i træk (ja ja, lyder ikke af meget, måske – men for mig er det stort!). Jeg har fået masser af gode små rutiner ind i min dagligdag, og tager mig selv meget mere alvorligt.

Læring, viden og inspiration er som altid uundværligt for mig. Jeg elsker at følge med i den nyeste forskning og forstå mig selv, min krop og min psyke bedre. Som sagt, vil jeg dele en bog med jer – og nogle af de tips, der virker for mig. Det er en moppedreng på 600 sider – men kun dele af den har umiddelbart været super-relevante for mig. Vi snakker om den excentriske og dygtige Timothy Ferriss “Four hour body”. Manden er vidunderligt skør og har gennem hele sit liv testet ALT på egen krop. Temmelig ekstremt må man sige, når man ser og læser om nogle af de forsøg, han har udsat sig for gennem årene. Hans resultater er lige så ekstreme – og der løftes øjenbryn!

Jeg har gået til diætist selv on-off gennem årene og har gennem det seneste halve år fulgt en dansk “retning” kaldet “Flad Mave” lavet af diætisten Charlotte Hartvig. Som i mange andre moderne kost-retninger handler det om eliminering af “det hvide” (mel, sukker osv.) samt en god balance mellem protein, det gode fedt og de langsomme kulhydrater. Mange af de redskaber er blevet godt integrerede, så nu har jeg været klar til at udvide.

Jeg har derfor valgt at lave tre små bevidste ændringer mere (inspireret af netop Tims bog, som jeg SLUGTE på 4-5 dage for 3 uger siden).

1) Isposer mellem skulderbladene 20-30 minutter om dagen

2) Flere proteiner (især om morgenen)

3) Få, korte men bestemte høj-intense kropslige øvelser 5-15 minutter om dagen.

Så hvorfor så disse tre ændringer? Fordi de virker!

Om isposer:

Nye undersøgelser viser, at kroppen øger forbrændingen væsentligt ved kulde-påvirkninger. Dvs. kolde bade, lange ture i svømmehallen osv. OG endnu  mere interessant viser det sig, at man med en ispose mellem skulderbladene (jeg sidder med en lige nu, mens jeg skriver…) kan opnå 60% af samme effekt. Altså øget forbrænding og udskillelse af forskellige gode, naturlige og effektive hormoner i kroppen. Det kostede mig 2 icepacks fra Matas, som ligger fast i fryseren, så er jeg kørende. OG jeg mærker virkelig, at det gør noget…

Om proteiner:

Næste punkt: Proteiner. Det kan der skrives mangt og meget om, og jeg har hele tiden vidst, at det hjælper på forbrænding og muskelopbygning at spise de gode proteiner. Jeg har bare ikke haft særlig godt styr på, hvor mange proteiner, jeg egentlig spiste – og har måttet konstatere (efter at have skrevet kost-dagbog på madlog.dk i nogle måneder), at jeg ikke fik så mange, som jeg troede. Selv på dage, hvor jeg syntes jeg spiste virkelig fornuftigt og “korrekt” lå mit protein-indhold ofte på kun 70-90 gram om dagen. Så nu har jeg i nogle uger skruet op til 120-140 gram protein om dagen – og wow, hvor det rykker. Det er hytteost, skyr, æggehvide-omeletter, tunsteaks, kalkun og kyllingefilet og godt kødpålæg, der blandt andet gør forskellen. Der skal stadig fokuseres hver dag for at jeg når derop – men det virker!

Om effektiv træning:

Sidste ændring er omkring træning. Det er måske der, hvor Tims bog fokuserer allermest. Han snakker meget om, hvor forkert vi ofte træner, og han taler om fænomenet Minimun Effective Dose (MED) (godt tænkt!) – altså: hvor lidt skal man egentlig træne, for at det stadig virker optimalt. Samtidig har han en rigtig god pointe i at man undgår en masse bivirkninger, og sparer tid og unødig indsats (og det kan vi jo også godt lide). I bogen gennemgår han forskellige korte øvelser og forklarer hvorfor netop de virker optimalt.

Så disse tre indsatsområder har jeg sat ind på de sidste 3 uger, og fortsætter noget tid endnu. (Det bliver dyrt… For jeg skal vist snart købe en helt ny garderobe)

Så ja – kulden breder sig i hjørnerne og mellem skulderbladene… men varme i både sokker og hjerte opvejer og afbalancerer.

temmelig tirsdag!
J.

PS: Her er et link til et foredrag, hvor han i den første halve time gennemgår hovedprincipperne i bogen og derefter svarer på spørgsmål. http://www.youtube.com/watch?v=4qwP74XpaFU Meget oplysende, underholdende og interessant, synes jeg! Værd at se, hvis du er blevet nysgerrig… Og sådan her ser bogen ud: