… then I can do it, if I just believe it, theres nothing to it!
Denne uge må R. Kelly citeres! Eller en af de absolutte gospel-hit-favoritter: Dreams are possible, dreams come true you know, dreams take time to grow, if you believe…
For ugens kop-mærke er simpelthen “Vizualise and You will materialze”, så nu skal der skabes og fastholdes indre billeder. Det er gammelkendt stof for mig, at gøre drømme og visioner så konkrete som muligt. At se dem for mig i sindet. Igen kommer jeg tilbage de adskillige vision-boards og collager, jeg har produceret gennem hele mit liv.
Det er som bekendt blevet februar, og jeg har brugt weekenden (trods PMS…) på at evaluere januar, restituere ovenpå seneste Københavnertur og forholde mig til en frisk måned. Nu en tredjedel inde i min kvartalsvision.
Mange områder er gået optimalt og mere til, og jeg forlader januar med stolthed og glæde. Jeg har dog valg at søge hjælp til et særligt område. Jeg har i januar kunnet mærke, at jeg trænger til at få justeret min diæt, så jeg både gerne taber mig i løbet af disse måneder, og samtidig føler mindre stress-sult.
Jeg tror på at hjælp, sparring og støtte er uundværlig i enhver selvudviklingsproces, og jeg har aldrig holdt mig tilbage for alle former for hjælp. Det har været indenfor alt muligt, og jeg har brugt terapeuter, psykologer, stylister, diætister, natur-remedier, AyurVeda, FengShui, Thaimassage, Coaching, NLP, sanglærere/musiklærere og you-name-it. Det har givet fantastisk inspiration og har styrket min skelne-evne, så jeg selv får et bedre liv, og samtidig bliver stærkere funderet i min egen karriere som sanger og underviser. Noget har virket. Noget er blevet justeret og taget med videre og andre ting forladt.
Nu er det så endnu en justering af diæten, der står for skud. Jeg har virkelig meget viden om vitaminer og kost. Jeg har forstået at min krop ikke kan tåle sukker, og er som jeg har delt, derfor sukkerfri i nu snart 14 måneder. Jeg tager tilskud og drikker (stadig!) hvedegræs og grøn te hverdag – og tager mine små vitaminsamlinger. (tænk – jeg kan f.eks. se på mine negle, der er pæne, glatte og lange, at jeg har fået noget rigtigt i gennem de sidste måneder!).
Omkring min hormonsygdom PCO mangler jeg noget af den nyeste viden, og derfor har jeg i går været til min opstartssession (første ud af 10 besøg) hos en specialist i kostomlægning for PCO-kvinder.
Der var gode indsigter og en seriøs justering af min daglige kost, som jeg i dag er startet full force på. If I can see it, then I can do it… Det har blandt andet betydet, at min fine hjemmelavede müsli OG rugbrødsbollerne skal justeres til. Der skal skæres betragteligt i den frugt, jeg spiser, og der skal noget mere kød/fisk og fugl på banen. Jeg får fint med fedt og af den rigtige og gode slags, men der er genelt for meget kulhydrat og for lidt protein i min kost. Man siger at fordelingen for PCO (og når man gerne vil tabe sig… især på maven) skal være 33% kulhydrat, 33% protein og 33% fedt. Det lyder som rigtig nemt – men er faktisk virkelig udfordrende, da der meget hurtigt bliver for meget kulhydrat, for det findes jo både i grøntsager, brød (stivelse osv) og frugt. Så selv når jeg spiser såkaldt sundt, bonger den bare højt op på kalorier, hvilket forhindrer mig i at tabe. Det betyder meget for mine hormoner, at der er ubalance og det påvirker mit blodsukker. Så det gør jeg noget ved nu!
Nu skal det hele jo ikke handle om mad – men det kommer det nemt til, når man arbejder på livsstils-kost. Jeg kommer nok til at vende tilbage heromkring i de kommende måneder. Forhåbentlig med svindende talje-tal og forskellige opskrifter og inspirationer.
Noget andet det også har handlet meget om for mig i dag er svære telefonsamtaler. Et af de steder, hvor jeg er meget socialt udfordret (lad os kalde det det…) er når jeg skal tage opkald, jeg ikke har lyst til. Nogle dage går det helt fint at tale i tlf. Så er jeg totalt i hopla. Men hvis jeg er træt, eller der er anden modstand på, så har jeg slet slet ikke lyst til at tale med nogen.
I de her dage handler det om to ting. Praktiske forhandlinger med nogle arbejdsting, der har drillet lidt og afvikling af København. Pyha. Jeg bliver konfliktsky og akavet og det trak faktisk tårer flere gange. Jeg fik klaret fire (4!) samtaler – og det må jeg være tilfreds med. Især den ene var virkelig ubehagelig for mig, og tog timer at bygge op til.
Det kommer pludselig meget tæt på med den endelige afvikling af Kbh, da jeg jo ikke skal fremleje, som der ellers blev arbejdet hen i mod, står jeg pludselig med en masse ting, der skal flyttes eller sælges / bortskaffes meget hurtigt og samtidigt tunge regninger at løfte. (Dobbelthusleje er ingen spøg!). Det er lykkedes mig at frem fremskynde min opsigelse af lejligheden, så jeg kan aflevere den til 1. marts, og tak for det! Det er i princippet armene over hovedet (især af økonomiske årsager) – OG når det er sagt, skal jeg lige trække vejret heeeeelt dybt ned for ikke at få autist-stress af bare mistet kontrol.
Det betyder f.eks. at jeg ikke lige nu tør booke den 14 dages arbejdsferie med sand mellem tæerne, jeg har planlagt hen mod - da jeg så rent praktisk ikke ved, om jeg kan få flytning osv til at hænge sammen. Jeg forstår, at de måneders husleje jeg sparer, er flere ferier værd, og jeg er som vanligt sikker på, at det hele er som det skal være. Et lille stik af æv undgår mig ikke – men nu må vi se, hvordan jeg får det hele til at hænge sammen. Det er en logistisk opgave og også derfor de mange telefonsamtaler i disse dage.
Jeg har mindst tre mere i morgen, der venter. Det må lyde virkelig mærkeligt, at jeg har så svært ved det. Men det giver virkelig koldsved og tunnelsyn, og jeg skal bruge samtlige af mine performance-tricks for at gennemføre.
Foreløbig skal mig og Jo Næsbø lige omkring Billund fra morgenstunden og lave en kor-workshop. Så behøver jeg ikke spekulere over flytning og logistik så længe! Bortset altså fra madpakken, som der pludselig skal tænkes noget mere over.
Men jeg sætter min indre skærm to måneder frem og ser mig selv stå i forårstøj str. lækker. (Jeg har en ny nederdel, der venter, så det er nemt at få billeder frem!). Jeg ser mig selv træde ind i april sundere, i endnu bedre balance og aldeles baseret Fynbo (der arbejder frit og begejstret over hele landet).
I believe, I can fly…