en flyvende semesterstart – og et par sting her og der…

Åh himmel. Jeg blinkede, og tre uger fløj forbi mig. Alle nok så gode intentioner om at være overskudsagtig, opdaterende, skrivende, nærværende og et par skridt foran, delende, fortællende og fornøjelig må accepteres som værende forpassede. For denne gang. Så nu dukker jeg op af kalenderens uoverskuelige tætpakkethed i 10 minutter og råber “HEJ – jeg er her stadigvæk (tror jeg nok)”, og med 210 km i timen, et femte gear, der er lettere slidt efterhånden og et vedvarende højt humør er det lykkedes mig her til formiddag, ikke bare at forberede mig til undervisning her, der og alle vegne, opdatere hjemmeside og kalender og skabe et nogenlunde overblik over de kommende uger (og måneders) fortsatte kaos, men også for en kort stund at nå at fortælle om det her.

Ingen tvivl – jeg elsker stadig mit liv… omend jeg nogengange kan blive helt i tvivl, om jeg har tid til at nå at opleve det!! Jeg drømmer om sammenhængende fridage, ferie og ‘kunsten at kede sig’ og konstaterer at livet som selvstændig musiker (og alene-mor) som altid er komplet uforudsigeligt og svært at planlægge.

Vi tog så også lige midt i det hele en uge med Rumle på langs (eller var det en uge vi ventede på skadestuen for at få ham lappet sammen?) da han kom i vejen for en kampesten kastet af en lidt for effektiv minitraktor, der slåede græs –  og Rumle. Tre sting, et utal af isposer og film på computeren, og han er humpende igen på fuld drøn, omend fodbolden nok lige ligger stille et par uger.

Men ellers har alle det godt. Høns og katte og marsvin og hvad vi har… Georginerne i haven har næsten overlevet sommerens dræbersnegleangreb og jeg drømmer om at få bygget en træterrasse til næste forår – ikke at jeg er sikker på, jeg nogensinde har tid til at sidde på den!

My 10 minutes are up… Musikskolen og dagens elever og aftenens kor kalder

home sweet… food!

Efter en uge med gentagne hvide rundstykker og uinspirerede rugbrødsmadder, hvide ris med karry og et generelt stivelses-helvede med meget få reelle valgmuligheder til den diæt, jeg (som mange af jer ved) følger, må jeg sige at det er ren mad-himmel at komme tilbage til mit eget køkken.

Så det må jeg simpelthen dele min begejstring over her. Dagen er brugt på at lande. Få Rumle hjem. Pakke ud og kramme. Både barn og katte. Så stak alle af, og jeg gik i køkkenet. Kattene ud i haven for at hente mus og andre små gaver som tak for hjemkomst, Rumle rundt på Højskolens med stor frihed og glæde. Lige nu bygger han hønsehus sammen med nogle af vejens mænd. I sine nye blå arbejdsoveralls med skruetrækkere i lommerne. Han har lige stukket hovedet indenfor en enkelt gang. For at råbe: “Mor jeg går lige op og spiser aftensmad på skolen”

- så har jeg set det med! Sikken en frihed han for alvor er ved at udvikle her. Det er så skønt at opleve. Så medisterpølsen, der var klar til ham, er røget tilbage i køleskabet og jeg nyder bare, at han trives så godt her. Der er kun pige-børn på vejen, så jeg tror egentlig både at Rumle og mændene nyder hinandens selskab. Han gør i hvertfald.

De kulinariske oplevelser på Grønland har ikke levet op til resten af turen, og jeg må bare endnu engang konstatere at JA, det er rigtigt. Jeg KAN ikke tåle stivelse. Det er naturligvis lykkedes mig at forblive sukkerfri også på denne tur. Nu har jeg ikke spist sukker i mere end 2½ år, og så har jeg ikke tænkt mig at starte, selvom der bliver serveret bager-kager 3 gange om dagen. Men hvede, ris og kartofler var svære at komme udenom deroppe, ikke mindst fordi jeg ikke havde adgang til køkken eller køleskab og var underlagt servering på højskole og workshop det meste af tiden. Trods de klogest mulige valg, har jeg taget 3 kg på, og er virkelig blodsukker-påvirket. Er så småt begyndt at få hovedpine og ser “frem til” et par tunge dage med udrensning og konsekvenser fra stivelse og brød.

Så nu skal skeen i den anden hånd, og eftermiddagen er blevet brugt på at rydde ud i køkkenskabe, og riste en sund hjemmelavet musli og en skålfuld lakridsmandler. Min mor kom med Rumle og hun havde et dansk blomkål med til mig. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst er blevet SÅ lykkelig over at se blomkål… og den ret jeg efterfølgende har nydt med råstegt blomkål med kylling lynstegt i soya, chili, citron, risvin og kinesisk eddike har bare mættet og tilfredsstillet mig så uendelig meget mere end nogen hvedebolle nogensinde kommer til. Så det må jeg lige juble over og dele et billede af!

velbekomme!

Engle og evigheder

Det sidste halvandet døgn er tilbragt i Amazing Space Studio hos Joachim med indspilning af Arne A’s nye plade, efterfølgeren til “Et øjeblik, en evighed”. UHHHH hvor er det bare fantastisk at fordybe sig i et par høretelefoner og ikke skulle noget som helst andet end levere lyd, stemme og hjerte til smukke sange. Vi er halvvejs med pladen og har lavet de første seks sange i denne omgang. Resten følger om et par uger, hvor turen igen går nordpå.

Denne gang har Arne A begået små geni-streger om engle, om at sprede sine vinger, give sit hjerte og synge for livet. Det er en ære at synge dem ind og mit samarbejde med både ham og produceren Joachim er så fint så fint. Efter en lang periode, hvor jeg har haft mit primære fokus på at få andre til at lyde bedst muligt, er det stor luksus kun at skulle få mig selv det helt rigtige sted hen og få mit potentiale brændt igennem.

Tilbage på Fyn bliver der nu stenet med en film (til Rumle) og skrivetid til mig (vi ligger ved siden af hinanden på dynerne med hver sin computer). Når han skal sove om lidt tror jeg, der bliver tid til at langt karbad til mig med et par stearinlys på kanten. Der er tændt for den indre CDafspiller. Det bliver der altid, når jeg arbejder dybt med numre. De kører i ring og ring igen og igen. Heldgvis er det gode sange, Arne giver mig på hjernen, glæder mig til at dele dem med jer om et par måneder.

 

Morgenenergizer 23.02.12

Ryslinge InnovationCamp, februar 2012

restituering

Den første hverdagsmorgen i mange uger, hvor jeg er uden aftaler, uden planer og uden Rumle – og dermed uden den tidlige afleveringstur til Odense.

Sidder i et stille (meget stille) øjeblik med morgenkaffen, dynen (nu med kat på), seneste afsnit af Modern Family og restituerer efter en helt fantastisk energizende, opløftende og spændende uge.

Dagen i går var sådan en slags kulminering med intet mindre end fire forskellige workshops + morgensang. Jeg kom langt omkring, og det var så sjovt!

Hvornår får man f.eks. lov at lære 20 franske skolepiger at synge gospel-agtigt. Hold da fest, hvor de på én gang var fascinerede, nysgerrige og samtidig ufatteligt hæmmede, generte og pinligt berørte over pludselig at skulle bruge krop og stemme. Der kom dog mere og mere hul igennem – og de pæne franske smil blev bredere og bredere.

Eller hvornår får man lov at hjælpe nær 100 skolelærere samle energien til fællesskab og samarbejde efter sammenlægning af 4 forskellige mindre skoler. Det var en af de workshops, hvor ALT jeg sagde blev ‘misforstået’ og lumret til. Om det så siger mest om mig eller skolelærene vil jeg lade stå usagt.

Spændende processer er i gang på Innovationshøjskolen i Ryslinge, hvor jeg bruger meget tid lige nu. De studerende er for alvor ved at mærke mulighederne og jonglerer på livet løs, for ikke at tabe for mange af de bolde, de får kastet og allerhelst ville spille videre. De er nået lige dertil, hvor den første honey-moon-energi er ved at være brugt op, der dukker lidt hjem-ve og overvældenhed op. De skal nu for alvor forholde sig til gruppens og stedets dynamikker og det er sindssygt spændende at være en del af. Fantastisk unge mennesker. Det tegner lovende for fremtidens innovatører.

Dagen sluttede med en rigtig treat – den perfekte afslutning på en lang dag. Jeg er ved at samle en gruppe dygtige, kærlige og nærværende sangere i Odense til “et nyt slags kor”. Jeg har lyst til og brug for at træde lidt ud af den traditionelle kor-boks – ikke at der er noget i vejen med den “gamle” måde at synge i kor på, jeg tror bare tiden er ved at vokse fra den. Så nu bruger jeg mine mange års erfaringer og tanker med kor til at “gøre noget andet”‘. Det er stadig i udvikling, og jeg forsøger at følge med energien og inspirationen uden at være for styrende. Det skal have lov at vokse organisk. Kodeordene er nærvær, optankende energi og lækker lyd! So far so good – det er indtil nu præcis, hvad der er opstået, så det tegner godt. Denne gang har jeg placeret mig der, hvor jeg er allerbedst; i cross-overland mellem gospel, soul og pop – og så lader jeg mig inspirere vældig meget af hele Glee-konceptet (fra USA), hvor de laver de fedeste arrangementer på nye måder. F.eks. er jeg ved at lave en kombination af Michael Jacksons “Man in the Mirror” og John Mayers “Waiting on the World to change”… Make that change - det bliver epic!

Selv efter en 14 timers arbejdsdag, var jeg helt rolig og åben i hjertet, da jeg i går aftes kørte hjem fra koret. Det er det bedste navigationsredskab, jeg har i mit liv: At tjekke ind og undersøge min indre tilstand, når jeg har været ude. Jeg har gang i de rigtige ting for min sjæl synger i vilden sky, tjek. Humøret er højt uden at jeg er overgearet eller belastet. Tjek! Stemmen er åben og smidig. Tjek!

Så nu er det nede i tempo – fokus på restituering. Dynen, kaffen og katten stadig varm. Tempoet lavt og smilet bredt. Dagen i dag er en fest og fridag. Jeg pakker bilen og kører til København i eftermiddag for i aften at fejre min gode veninde Camilla Tiedt-Friths pladerelease. Hun har skrevet fantastiske sange, samlet gode musikere og lavet en perle af en plade – Baglæns by Bagland.

Respekt! Det gider man godt fejre.
Flydende fredag og fygefri veje til alle!
J.

fremtidens ledere

I disse dage arbejder jeg intensivt med de nystartede innovations-studerende på Ryslinge Innovationshøjskole. Der er startet en gruppe op, der hele foråret skal arbejde med innovation og kreativitet, og det er min opgave at dele min værktøjskasse med dem, i håbet om at give dem ideer og støtte til at stå bedre på benene, performe indefra og ud og have de rigtige strategier til at motivere sig selv og hinanden.

Selve højskolen har fornyet sig. Den er brændt sammen som fugl Phønix og er genopstået med ny energi. Ny ledelse, nyt navn, nye muligheder. Masser af skønt kaos og kreativitet. Man skal blive høj af at gå på højskole. Det er smukt at se sammenholdet være etableret og funderet på bare et par uger, og mærke trygheden og loyaliteten i gruppen allerede. En fornøjelse at få lov at bidrage.

I dag skal vi arbejde med V-A-K-E systemet. Wake up! Vi skal træne redskaber i kategorierne Visuelt, Auditivt, Kropsligt og Emotionelt, for at styrke nærvær og kongruens, så det vi siger, gør, mærker og udstråler passer sammen. Jeg har sådan en tanke om, at de skal synge solo – det ved de bare ikke endnu. Hvis de vil… Det plejer de gerne at ville. Med lidt overtalelse.

Når vi er sammen, påvirker vi hinanden – uanset om vi vil eller ej. Som to stemmegafler, hvor den ene svinger og sætter den anden i svingninger. Er vi tunge og langsomme i energien, kan vi dræne omgivelserne og komme til at trække andre ned på vores “frekvens-niveau”. Er vi stærke og lette i vores energi, kan vi få andre op i højere svingninger. Det bliver man høj af, og det er dejligt! Når man ved hvordan man kan løfte andres energi, bliver man en god leder.

Så mit arbejde i dag er at sætte gruppen i endnu højere svingninger. Med vilje.
Fantastisk fredag til jer alle!

J.

weekend med projekter

Tre gode dage har jeg siddet buret inde (næsten sneet inde…) på Godset og været flittig og fordybet. Den kommende tid bringer både en artikel i Familie Journalen og en reklame i et blad for FirmaIdræt, der begge kommer ud til vist nok flere hundrede tusind læsere. Det krævede lige en intensiv opdatering af min hjemmeside www.openup.dk og jeg kan med stolthed sige, at jeg har klaret det helt selv. Billed-redigering, opsætning, opload osv. Det har så også taget mig flere dage – men pyt, nu er det gjort og jeg er nået langt. Mangler at forfriske et par undersider, så er der styr på det!

Samtidig har jeg et andet større projekt, der begynder at tage form. De seneste ugers nye slanke billeder og hotpants har givet en del kommentarer og pift rundt omkring. Temmelig mange har skrevet “kan du ikke lige fortælle, hvordan du har tabt dig 20+ kg”… og mange har måske forventet, at jeg bare lige kunne skrive “et par linjer” om det.

Det kræver noget mere end et par linjer at fortælle om – for det er jo hele mit liv, jeg har lavet om. Så vanen tro, når jeg bliver inspireret, er der begyndt at forme sig en større idé i mig – man er vel ikke projektmager for ingenting. For mit måske bedste trick til denne nye, sunde og efterhånden vældig forankrede livsstil har jo været sang og musik. Man kan nærmest sige at jeg har “sunget mig slank og sund” – og det kunne man faktisk godt skrive en bog om…

Så nu ligger der et hurtigt-voksende dokument i min computer. Hvor jeg samler tips og tricks, fortæller min historie – deler mine indkøbslister, madstrategier og bedste opskrifter og ikke mindst de stemme- og kropsøvelser jeg laver dagligt. Det hele er ved at blive samlet til min personlige historie, der også fortæller hvorfor jeg gang på gang i mit liv har pakket mig ind i et ekstra lag fedt og gemt mig væk, og hvordan det er at være en introvert højtfungerende autist i et aktivt socialt og udfarende liv. Jeg fortæller, hvordan jeg på 2 år har lagt hele min livsstil om – og hver dag fastholder de gode vaner, og hvordan jeg er lykkeligere og mere centreret og sund end nogensinde før.

Hvad tænker du?

Er det en god idé at udgive en bog om at synge sig sund og slank?  Er der noget, du gerne vil læse om, noget du gerne vil vide? Hvad er interessant? og gad vide, om der er nogen, der ville udgive (ensige købe) sådan en bog?

Lige nu skriver jeg bare derudaf – og jeg vil virkelig værdsætte noget feedback undervejs, så jeg sikrer, at jeg samler materiale der er interessant og relevant.

Så der er en del projekter her på hjemmebanen… men noget skal jeg jo få tiden til at gå med, mens resten af landet ser håndbold. Godt man ikke har fjernsyn, så man får lavet noget fornuftigt (blink blink)

Snefuld søndag
* Janne

Når der er plads…

I går var der julegudstjeneste i samarbejde med den lokale kirke, friskole og det nystartede børne-ungdomskor, vi har lavet. Det blev af flere grunde en rigtig dejlig og rørende oplevelse. En ting var, at alle (store som små) var begejstrede og selv de små pommes-fritter-sangere var så benovede, at de gosplede løs med store åbne øjne og klare stemmer (og slet ikke rullede rundt på gulvet). Det kan man jo i sig selv kunne blive juleglad af.

Noget andet, og faktisk endnu mere gribende var, at præsten Nanne Mølhave – der er den mest fantastiske, varme og nærværende kvinde – havde tænkt ud af boksen, og lavet et ‘julespil’ ud over det sædvanlige. Da juleevangeliet var blevet oplæst af konfirmanderne, talte hun om at have brug for hjælp, varme, ly – og om at blive afvist, når man har allermest behov. Hun tog udgangspunkt både i historien om Kong Pharaos udryddelse af de små drengebørn, og selvfølgelig om Joseph og Marias søgen efter overnatning i Bethelem… og pludselig gik kirkedøren op. Ind kom en sølle og møgbeskidt hjemløs med indkøbsvogn, sovepose, flasker og stor ståhej. De skabte nogen uro i kirken og især de mindste børn blev ret bange… Nanne skyndte sig ned, skældte ud og hældte manden ud af kirken med alle pakkenellikerne. Tilbage på gulvet igen ‘tænkte hun over’ hvad hun havde gjort og gik i dialog med børnene i kirken. I samråd blev de enige om at han ikke skulle afvises og gerne måtte være med, hvorefter Nanne hankede op i præstekjolen og spunsede ud af kirken efter vagabonden.

Det var det mest hjertegribende symbolske øjeblik og et af decembers ubetingede højdepunkter, da de sammen kom tilbage ind i kirken. Jeg nåede lige at få fanget øjeblikket på min telefon…

… en særlig dag

Det er en særlig dag i dag. Det kræver en medalje. Til mig. Det er ikke så tit, jeg giver mig selv medaljer. Men i dag gør jeg! Jeg er sukkerfri 2 år i dag. 24 måneder. Minus 20 kg. Plus et vidunderligt velvære, langt større nærvær i krop og ikke mindst i sind. Mer ro, mere overskud – langt bedre skelneevne!

Det fortjener en medalje. Lidt som at være ædru alkoholiker – og have fundet alle mulige gode og velfungerende måder at fungere på i en verden fuld af sukkerstads, Willy Wonka-lignende tilstande med fristende stimulanser op og ned af væggene.

Hvor er det vildt at tænke på, hvor anderledes – virkelig radikalt anderledes – mit liv er i dag, sammenlignet med for 2 år siden. D. 7. december 2009 boede jeg i København med en fuld tryk på kor, karriere, projekter. Levede (og var forlovet) med en dejlig mand.

Der var bare noget, der ikke var på plads i mig. Jeg havde i alt for lang tid haft svært ved at sige nej til andre – og fik derfor ikke sagt JA til mig selv. Det havde sat sig på sidebenene, på stress-kontoen og på humøret. Jeg var tung og træt, forvirret og frustreret. Jeg vågende den morgen og tog en ny beslutning. Jeg ved ikke hvorfor det netop var den morgen – men beslutningen virkede. Den var placeret det rette sted i mig - og den holder endnu: Jeg har ikke siden rørt sukker. Ingen smutveje – ingen undtagelser – ingen bløde hjørner. Ingen sukker!

At beslutningen så fik virkelig store konsekvenser for stort set alt i mit liv var nødvendigt. For med i beslutningen var også den sætning, jeg har skrevet om tidligere på bloggen, “at turde sige nej til andre, for at sikre at kunne sige ja til mig selv”. Det holder også endnu – og måske derfor er mit liv så anderledes på alle planer.

Så i dag er en særlig dag, og det skal fejres. Fra morgen til aften. Først og fremmest vil jeg bruge dagen på at være dybt taknemmelig over de fantastiske mennesker, der er tæt på i mit liv. Som har støttet, sparret, løftet og elsket mig i de valg, jeg har truffet de sidste to år. Det er helt ubeskriveligt, så meget det betyder og hvor lykkelig, det gør mig at vide, at jeg aldrig er alene.

Og udover en medajle er det så på tide at jeg får taget nye billeder. Til presse, til hjemmeside – til fornøjelse. For helt konkret virkelig at huske, nyde og værdsatte at også min krop er fornyet. At jeg ser anderledes ud, indefra og ud. Så jeg er i gang med at aftale en dag med frisør, stylist og fotograf, og regner med at der inden for den næste måneds tid ligger synlige “beviser”

Så kan 2012 godt komme an!

sommerslowmotion

Godt og vel en uge er forsvundet efter Islandsturen. Jeg nyder den særlige følelse af sommerslowmotion, hvor tiden på en gang står stille og samtidig forsvinder som man blinker.

Rumle og jeg sommerstortrives på godset i selskab med kattene, der leverer megen underholdning og får meget opmærksomhed disse dage. Den ene, fordi den er gået HELT amok med musefangst og slæber den ene halvlevende lille stakkel ind efter den anden. En enkelt af dem fik Rumle til at bryde helt sammen i tårevædet medlidenhed, men ellers tager han det pænt og vi slæber lig efter lig ud igen. Den anden kat fordi den nu er ganske og aldeles højgravid og vralter lykkelig (og let forvirret, noget sparker vist indefra…) rundt.

Vi samler lego og laver sukkerfri is i vores nye is-maskine og rydder op og ser gode film og spiller badminton og snakker og bygger mere lego og kigger på sommerfugle og gynger i den nye sansegynge. Vi luger lidt ukrudt og spiser sommergulerødder og spiller Postmand Per på klaveret. Vi har passet PipHans først i spisekammeret i et fuglebur og da han så flyttede ud i skoven har vi vinket til ham. (PipHans er den allikeunge som Rumle og legekammerat Ro fandt i skoven for 4 uger siden, og som siden har været flaskefugl). Vi går ture og spiller LUDO og Mastermind og spiser rugknækbrød med fynsk sommersalatrøgeost på. Vi bygger fødekasse til Medina med gamle håndklæder og aviser og snupper et spil badminton mere, så snart det ikke regner eller blæser for meget. Vi har klaret “Tilbage til Fremtiden” – alle tre, på bare en enkelt regnvejrsdag OG leget Karate – stærkt inspireret af KarateKid (både den gamle og den nye), som vi også har nået.

Sommerslowmotion er bare dejligt…