gospel over hele landet og høj energi

Hvilken SKØN måned jeg har haft – og travl, hvilket også tydeligt ses af antallet af indlæg på denne blog! (eler mangel på samme)

Marts måned har (efter konfirmandworkshopsne jeg fortalte om i et tidligere indlæg) bragt ikke mindre end 3 store Gospel workshops i alle ender af landet, samt en masse småtteras ved firmaevents og private arrangementer, og så naturligvis også en FED gospelgudstjeneste med Sound of Gospel og Spread the Word i Brorsonskirken – og endelig på den private front lå påsken jo lige midt i det hele med en eventyrlig uge på et smukt slot med fødselsdage og glade gæster og børn og påfugle overalt.

På arbejdsfronten har jeg været så priviligeret at være instruktør på Fredericia Gospel Workshop i en weekend med omkring 150 deltagere, jeg har lavet en todages workshop for Team 14 på Kaospiloterne i Århus, og rundede måneden af med en SKØN workshop for næsten 100 sangere ved en weekend workshop i Birkerød. Ikke en af oplevelserne jeg ville være foruden…

Det giver den vildeste indre og ydre energi at være med så meget sang og så mange glade mennesker, at det faktisk er en udfordring at håndtere at gå fra den ene power-event til den næste. Det er et tema, jeg kigger på i min egen selvudvikling for tiden: i stigende grad at håndtere den høje energi og samtidig formå at geare op og ned i passende tempo og god balance.

Det er en som muskel, der skal trænes, for ikke at blive slap – “høj-energi-musklen”. For ellers bliver den ALT for øm og anspændt når den pludselig bliver overtrænet i lang tid. Det er som om jeg skal vedligeholde kontakten til den høje, gode energi – “gi-den-gas-pedalen”, og samtidig være helt bevidst om at spænde af og komme ned i tempo igen. Det kræver stor disciplin at håndtere min kalender, så der indlægges passende nedgearing og plads til bevægelse og ‘fun’ – og nogle gange føles det ligesom ude af min kontrol, især når ting uden for min indflydelse pludselig tager plads og tid og flytter rundt på prioriteringer og planlagte hvileperioder.

Der er som regel kontant afregning, når balancen ryger, og det honoreres oftest med et dyk i immunforsvaret – og det trælse er jo at det opdages som regel først når det er for sent og næsen snotter til, halsen strammer og hovedet er tungt – og så er det bare RIGTIG svært at komme tilbage på banen igen, oplever jeg.

Jeg leder efter en bedre genkendelse af disse tidlige symptomer – for desværre oplever jeg lidt for tit at jeg bruger mine hviledage på at ligge syg og restituere i stedet for at bruge dem som planlagt på at lade op og lave luksusting og se venner osv. osv.

Et af de tiltag jeg har taget de sidste par måneder er en heftig opgradering af træning og kropslig bevidsthed. I noget tid har jeg været frustreret over at jeg bliver så forpustet og rød i hovedet når jeg optræder, og jeg har måttet acceptere at jeg simpelthen er i alt for dårlig form. Jeg tror det er en af de vigtige nøgler til den gode balance at være i topform – så nu har jeg sat ind der!

Jeg ved, som jeg også før har delt, at det tager 3 måneder bare at skabe de nye nervebaner i hjernen, når man forsøger at lave en ændring, og det tager mindst 6 måneder at gøre ændringerne permanente og til vaner. Jeg forstår derfor også, at det ikke er nok at jeg hopper lidt rundt når der lige er tid og overskud, men at træning skal skemalægges og passes med stor disciplin. I februar startede jeg derfor op med morgengå-løbe-jogge-tur, og dem har jeg holdt ved. Jeg har købt en lidt dyrere skridttæller, der laver grafer og holder overblik på min computer og det giver mig motivation og tilfredsstillelse at følge med i om jeg overholder ‘dagens mål’ for skridt og bevægelse. Det har givet mig nye rutiner, som jeg gør mig umage for at holde fast i, og det giver en god følelse af power og ’selvtilfredshed’.

Næste skridt nu er at jeg vil have mig en personlig træner. En der kan holde mig i ørerne og i hånden og følge og guide mig undervejs. Så nu gør jeg en indsats for at finde den helt rette…

sang, der forløser…

Noget af det meget spændende jeg har givet mig selv muligheden for gennem OpenUp, er at være innovativ og kaste alle boldene op i luften for at se hvor de lander. En af de ting jeg nu har samlet op og udviklet på, er det koncept jeg i nogle år har undervist i (alligevel) ved enhver given lejlighed – nemlig “gospelterapi”… kært barn har mange navne, og i virkeligheden er der vel nærmest tale om en hybrid mellem solosang, masterclass, gruppeterapi, gospelworkshop og sangteknik. Alt det jeg tror på, blandet sammen med en gruppe dejlige mennesker – og voila – et nyt og yderst velfungerende koncept er nu født og afprøvet. Meget spændende!

Her i weekenden har vi nemlig været 12 mand på internatkursus på Fyn – med netop disse temaer til en weekend med sang, selvudvikling og succes. Det var en gruppe meget forskellige (af niveau, uddannelse, erfaring, udgangspunkt osv – den yngste 16, den ældste 65…), der lørdag morgen mødtes over morgenkaffen for at åbne op for dette intense arbejde sammen.

Vi startede dagen ud med fællesøvelser, opvarmning og præsentation af gruppen. Mange havde aldrig mødt hinanden før. Allerede her var der lidt små-solo-præstationer, i nogle af øvelserne, hvor deltagerne hver især gennem sangen præsenterede sig for gruppen. Blandt andet brugte vi en hjemmestrikket tekst over “Michael Row your boat” melodien til at improvisere over. Hos deltagerne var der mange forskellige mål for weekendens udbytte. For nogle handlede det primært om at få bedre kontakt til kroppen, større power i talestemme og performance, og sikkerhed i udtryk. For andre var det et specifikt ønske om at blive en stærkere solosanger og optræder. En af deltagerne havde stort set ikke sunget offentligt i henved 50 år andre brugte sang og musik professionelt.

Det er en spændende udfordring at arbejde med en så blandet forsamling. Mange tror at vi skal være ligesindede for at få udbytte – men i virkeligheden er det i kraft af vore forskelligheder at vi kommer dybest og tydeligst ser, at vi alle vil det samme: nemlig at føle os inkluderede, accepterede, elskede, modtagede!

Da alle var landet startede vi på det mere individuelle arbejde, og én efter én trådte deltagerne op og arbejdede med enten en forberedt sang, eller noget vi spontant gravede frem. Der blev kigget på reptil-hjerne, indre røvhuller, Harley Davidson-grounding og angst for selv-fedhed. Der blev grint og måske også fældet en enkelt tåre. Der var gode gennembrud, der var klamme håndflader, og der var mange modige forsøg undervejs.

Efter frokost var der en obligatorisk travetur for hele holdet, hvor deltagerne to og to blev bedt om at dele minder og følelser fra fortidens sangoplevelser udfra tesen om at vi kan afdramatisere de gamle traumer ved at forholde os til dem på ny fra vores voksne nærvær. Der blev travet og der blev snakket…

Eftermiddagen fortsatte med flere optrædender og alle nåede helskindede igennem. Vi nød et hyggelig aftensmåltid, og jeg efterlod gruppen med brætspil og rødvin og soveposer.

Søndag efter brunchen tog vi fat igen. Vi vendte bøtten og var hele runden rundt igen. Det var simpelthen så smukt at opleve de gennembrud og aha-oplevelser der nu opstod. Det var tydeligt at alle var tryggere og mere åbne i gruppen, og jeg oplever at alle deltagere virkelig kom langt - ikke mindst i sammenligning med dagen før. Umiddelbart inden eftermiddagens ‘check-out’ og evaluering fik holdets ældste deltager fanget mig “hov Janne – vi mangler dig”, og pludselig smagte jeg min egen medicin. Det er helt vildt godt at gøre det en gang i mellem, for det er så nemt at være læreren med alle de gode råd, og pludselig måtte jeg (som så mange gange før) forholde mig til det hele fra den anden banehalvdel… Det var SKØNT at synge for gruppen og jeg NØD at konstatere hvor langt JEG er kommet.

Nogengange føles den vandring  bare så endeløs lang, når vi uddanner os som sangere. Igen og igen skal man kigge på nerver og “du er aldrig bedre end din sidste optræden”.

Weekenden sluttede i højt humør. Mange kram og anerkendelser og en gruppe med en ny og højere energi og et skønt sammenhold. Jeg har åbnet op for noget nyt og vigtigt her, kan jeg mærke. Gid der bare var flere weekender at holde kurser i – men sådan er min virkelighed jo desværre ikke…

Openup Online

En af de store hurdler (og vigtige markedsførings high-priority!) er selvfølgelig at få sø-sat min nye webportal! I guder en opgave at få bare version 0,5 i vandet!

En stor del af vores juleferie er brugt på programmering (ja, jeg HAR hjælp til det!!!) og finlæsning, og kløen sig i håret og rynkede computerbryn og småfrustrationer når noget ikke vil. Og det vil det jo ikke altid med en sådan computer – det ved vi jo!

Det bliver VILDT fedt når det hele kører (version 2.0!) – og det bliver med nyhedsbrevstilmeldinger der ryger direkte i min database. Det bliver med online tilmeldinger til alle workshops. Det er med lyd, lys, billeder, præsentationer og hele vejen rundt.

Lige nu har vi lavet en overgangsløsning, så jeg ikke skal blive ved med at hedde WindVoicing ude i Cyberspace længere tid end højest nødvendigt. Det er alligevel også træls, når jeg nu HAR kørt hele OpenUp i stilling. Så vi har justeret og kopieret og ændret her og der – og vupsi, så ligner det noget! (altså 40 mandetimer senere…)

Nu skal der læses korrektur og rettes hovsa’er og samles links og tilmeldes googleindex og tusind andre småting, som man ikke tænker over når man klikker rundt på den ene toplækre webportal efter den anden og lader sig imponere over alt det der kan lade sig gøre – hvis man altså lige vidste HVORDAN!

NÅ – heldigvis tror jeg på små skridt og helst ét af gangen – så det der med stress er på ingen måde noget jeg lader mig ramme af.

OpenUp, den lykkebringende elefant

Gaven fra min kæreste ved gårsdagens reception: Ganesha, visdommens, intelligensens og undervisningens (og den meste populære) gud i Hinduismen. Bringer lykke, beskyttelse og fremdrift for nystartede ting.

åh en vidunderlig dag!

Nogengange forstår jeg simpelthen ikke hvordan jeg kan være så utroligt priviligeret og elsket. Have så fantastiske venner og relationer, have så givende og udvidende en karriere. Jeg føler mig bare som den heldigste kvinde i verden.

Det har været en AMAZING dag, denne stiftelsesdag, og jeg sidder her i mit eget smil og nyder duften af smukke blomsterbuketter, kigger på kærlige ord skrevet på gæstebogstavlen og TAKKER ydmygt hele univærelset for den kærlighed og støtte jeg modtager.

Jeg er fløjet gennem dagen, på små lyserøde skyer. Det har været en velsignelse at møde søde, gode mennesker, der med frysende næsetipper har bevæget sig over mit dørtrin i en passende strøm hele dagen. Der har været varme indvendigt og udvendigt hele dagen og det var et KÆMPE øjeblik, da emailen kom kl. 13.12 med bekræftelsen på at nu er OpenUp ApS en realitet – værsgo her er dit CVR nummer! WOW! Jeg sendte straks min første faktura afsted, der bare lå og ventede på disse forjættede 8 cifre. Min mor har været her hele dagen og har været en uvurderlig støtte. Jeg har en mor, jeg elsker højt, der ALTID er der for mig og Rumle. Hvilket privilegie! Min kæreste har været her for mig og startede dagen ud med at give mig det SMUKKESTE symbol. Den hinduistiske elefant, der bringer frihed, overflod og flow til nye starter. Rumle stødte til sidst på eftermiddagen og svævede rundt i sin nye Ninja Turtles dragt, der bare var det sejeste han nogensinde havde set. Jeg skulle TVINGE den af ham da han skulle puttes for ½ time siden!
(Det kan bare ikke være rart at sove med skildpaddeskjold og knæbeskyttere… vel?!)

 

Jeg fik som sagt en række rørende og smukke gaver og blomster – helt overvældende faktisk!En af gæsterne til receptionen gav mit et smukt digt skrevet om OpenUp. Måske det bliver til en sang en dag!? Et lille uddrag sagde:

“OpenUp – let yourself in
OpenUp – let your heart begin to sing
OpenUp – You will find God’s rejoice
filling your cup with the nectar of His voice

Life is for living
Life is for dreams come true
Let’s make a new beginning
OpenUp and enjoy the best of you”.

Jeg har fejret nye begyndelser i dag. Jeg har fejret mig selv i dag. Været helt og fuldt tilstede i nuet og været med dagen som den var. Jeg har skabt et smukt og energifyldt opstartmoment og foreviget det med billeder brændt på min erindrings storskærm. Jeg glæder mig uhæmmet til at ÅBNE helt OP for denne nye vej. Nye muligheder og udfordringer – NYE EVENTYR!

What have I done to deserve this! Ydmygt tak! Jeg elsker mit liv!

…to open up OpenUp!

I morgen er det den store dag, som jeg har arbejdet frem mod i snart 10 måneder: Mit firma starter. Åh, det er bare så spændende og tilfredsstillende og nervepirrende og så meget mere. Disse dage er delvist blevet brugt på at færdiggøre de sidste koncerter og lukke ned på den front til juleferien (Søndag lukkede og slukkede vi med en vidunderlig Sound of Gospel koncert i Illum efterfulgt af de to sidste duo jobs, og i går spillede jeg den sidste med Praises på den lukkede afdeling på Bispebjerg), og resten af min vågne tid er nu i firma-mode.

Der ryddes op, og pyntes op, og anmeldes forsikringer og forberedes budgetter og ansattes assistenter og lægges PR strategier… Det er næsten som var det jul (…nåeh ja, det er det også, nærmest en slags dobbelt een af slagsen!)

I morgen eftermiddag er der OpenUp reception, og gløggen står allerede nu og trækker, så den kan blive lækker og lidt farlig, til dem der (ligesom undertegnede) er klar til juleferien. Æbleskiverne er klar til at komme i ovnen, og jeg glæder mig til at fejre ikke bare jul men også starten på mit nye liv med alle mine fantastiske relationer!

Har i nat fået en mail fra Etta Cameron (min tidligere lærer fra konservatoriet), der bare rørte mig dybt. Her et lille uddrag derfra:

“Jeg synes alt det du fortæller om dit firma, ikke bare er fantastisk, det er noget som i højeste grad mangler!!  Du, Janne, er fantastisk og jeg vil meget gerne støtte dig i dit arbejde!!  Lige nu er jeg meget optaget med mine årlige julekoncerter her hjemme og i udland. Men ikke desto mindre, skal jeg prøver alt det jeg kan for at finde muligheden til at støtte dig i dette meget  vigtigt, long over due and much needed, projekt!!”

Jeg føler mig utrolig støttet og taknemmelig hele vejen rundt!
TAK og glædelig jul! 

Studier om lykke…

Undersøgelser viser, at den store vedvarende lykkefølelse ikke skabes i os pga store begivenheder og lotto-gevinster. Der vil som oftest komme en kortvarig begejstring og nærmest ligeså hurtigt som følelsen af lykke opstår, vil den dale igen, og vi ender tilbage på det ’sædvanlige lykke-leje’. Det er altså ikke enkeltstående store højdepunkter, der løfter det, man kan kalde vores tilfredshedstilstand.

Hvis vi vil løfte den gennemsnitlige indre lykke gælder det om at skabe gentagne situationer af veltilpashed gennem en dag, en uge og en måned. ‘De små glæder’, kan man kalde dem. En vedvarende række mindre begejstringer vil løfte den gennemsnitlige følelse af lykke og veltilpashed.

Så hvad er det – den lille lykke… ?

For mig er det momenter af fokus på naturens og omgivelsernes magi og skønhed, en øget opmærksomhed, bevidsthed om og tilstedeværelse til alle de vidunderlige øjeblikke af kærlighed og varme mellem mig og mennesker omkring mig. Det er en voksende taknemmelighed over mine nære relationer, mit arbejde og alle de skridt jeg tager. En taknemmelighed over en stærk krop, der bærer mig let igennem dagene og støtter op om det jeg gerne vil. En ydmyghed overfor den støtte jeg møder så mange steder i min dagligdag. Et smil, et kys eller kram, et velkomment flow i en opgave, en varm solstråle…

Ind i mellem kigger vi på hinanden herhjemme – og smiler: “tænk, jeg er nærmest lykkelig”.

OpenUp – “This little light of mine, I’m gonna let it shine”

Når jeg kigger tilbage på mit liv, ser jeg en række episoder og handlinger – nogle gange blot momenter, der har vist sig at være epokegørende for udviklingen i og retningen på mit liv. Små skridt, der får stor betydning. (Jeg gik én vej, og mødte ’tilfældigt’ en relation. Jeg var ‘på rette sted, på rette tidspunkt’ og fik et job, jeg åbnede en dør og pludselig… osv. osv.). Mon ikke vi alle kender følelsen af tilfældigheden eller mangel på samme i høj grad definerer vores livsvej og oplevelser. Og livet forstås i sandhed baglæns for nu at citere en Kirkegaard klassiker.

I disse uger og måneder træffer jeg en række valg og tager skridt, der potentielt set kan være afgørende mange år frem for min karriere, mit arbejde og dermed for hele mit fundament.

Jeg føler mig klar til fuldt og helt at realisere en drøm om at ‘gøre det jeg gør godt, og gøre det hele tiden’. Det vil sige: at forløse mit smukkeste potentiale som jeg bedst kan her og nu. Jeg har i månedsvis (måske årevis?) lavet en form for soul-seaching. Kigget nøje på HVAD det er jeg er god til, og HVORNÅR jeg kommer i kontakt med mine ypperste kompetencer og bruger dem til glæde for mig selv og andre. Jeg har kigget på hvornår jeg elsker mig selv højest, og tillader at andre elsker mig, jeg har kigget på hvornår der er FLOW i mit liv – og jeg går på ‘vejen med mindst modstand’…

Det står mig så klart, at jeg har en gave i at formidle og flytte energien blandt mennesker. Med et religiøst citat kan man sige at jeg øver mig på at lade mit lys skinne og inspirere andre til at gøre det samme. Og når det er sagt, er det en øvelse for mig at finde den gode balance i mit liv, hvor jeg bruger mig selv og mine kompetenser bedst muligt, uden at køre mig selv i sænk… Det forpligter at have et ‘talent’, det skal bruges… og ind i mellem koster det kræfter!

I næsten tre år har jeg haft min lille enkeltmandsvirksomhed Wind&Voicing. Det har været helt fantastisk at realisere det, og det føltes fra starten utroligt tilfredsstillende at give mig selv mulighederne og fordelene ved at være firma. Det var især skatte- og identitetsmæssige fordele. Mens jeg har bygget biksen op og samlet og effektiviseret mit arbejde, har jeg færdiggjort min uddannelse på konservatoriet og er godt undervejs med et alternativt supplement i åndedrætsterapien på SOURCE. Og nu er jeg af flere grunde klar til at der skal ske noget nyt!!

Jeg ser (både med stolthed og en VIS bekymring) at jeg har tendens til at brænde mit lys fra alle kanter. Jeg knokler i døgndrift for at realisere mine drømme og ambitioner, og jeg har en stor del af vejen gjort det hele selv, lige fra kopiering og produktion til nodeskrivning til salg og PR til selve undervisningen og opfølgningen heraf og tusind andre ting. Det er en gigantisk blæksprutte-funktion som underviser / sælger / koncept udvikler / praktisk gris, og selvom jeg i årenes løb har haft et fantastisk støttenetværk omkring mig at hjælpere og frivillige, er det også tydeligt at det slider mere end nødvendigt at VILLE det hele! Samtidig er jeg jo så fantastisk priviligeret at have både en dejlig familie og nogle skønne venner jeg også gerne vil pleje og være noget for. Det klassiske dilemma for karrierekvinden i 30′erne…

Sidste vinter oplevede jeg et af disse korte momenter, der måske er af ‘livsændrende karakter’… et lille skridt, der ser ud til at få stor betydning for mig. Jeg besluttede mig for at optimere hele skidtet og nå et sted hen, hvor jeg sorterer og effektiviserer mit arbejdsliv, så jeg kan brænde fuldt og helt dér, hvor jeg er bedst, og lade andre tage sig af resten. Jeg har i månederne siden været ALLE aspekter af mit arbejdsliv igennen på kryds og tværs. Har sorteret og analyseret og set på hvad der giver mig noget, og hvor jeg spilder mine eller andres kræfter. Jeg har ansat en fantasisk assistent, der har støttet og hjulpet i dette arbejde, og jeg har taget en række vigtige skridt ved at beslutte at starte et APS (OpenUp), der lige nu er ved at folde sig ud på smukkeste vis.

Det giver mig især en række forsikringsmæssige fordele ikke længere at være et enkeltmandsfirma. Jeg kan udvikle og udvide uden at løbe en personlig risiko, og jeg kan samle alle mine aktiviteter ET STED… Der skal ikke længere sidde én person og opdatere lister i det ene kor og en anden i det andet… Jeg skal ikke længere have tre forskellige mennesker til at arbejde på enkelte regnskaber eller på de enkelte hjemmesider, jeg kan samle hele foretagenet under én paraply og udnytte kompetencerne i mig og mine ansatte helt optimalt.

Og det giver mig noget i forhold til min indre balance. Jeg frigiver noget energi på det praktiske plan, som jeg kan bruge på det personlige, så jeg kan være der ENDNU mere for mig selv og mine nære.  

Jeg er ved at sprænges af stolthed når jeg ser og mærker det fantastiske flow og energi der er i og omkring mig med dette OpenUp ApS. Jeg bliver dybt rørt når jeg mærker den støtte og begejstring der er fra alle omkring mig, og jeg tror på at det her kommer til at gøre en epokegørende forskel på alle planer i mit liv.

19. december 2007 bliver stiftelsesdatoen og den bliver markeret med en julereception med Åbent Hus på Dosseringen. Bare det altså snart var jul, ka ikke vente…

To blog or not to blog…

Det er spørgsmålet!!

Hvorfor vil jeg nu blogge… ?!

det vil jeg for at blive mere visuel i denne verden. Øve mig i at tage min plads, finde mine fødder og dele fra min autentiske kerne. Jeg vil gerne dele de erfaringer jeg har med stemmen og kroppen, musikken og sangen. Jeg vil gerne præsentere hvordan jeg forløser mit potentiale, og hvilke kvaler og jubler, jeg har – i mit (godt og vel) aktive liv som sanger og musiker.

I morges kl. 6 var jeg morgenfrisk ved computeren. Jeg har netop fået masteren på de fire demo-sange jeg har indspillet, og jeg et topstolt. TÆNK at have sådan et lille konkret bevis på MIG. Det er jo en ego-fed måde at eksistere i verden på, ik sandt… og også lidt skræmmende at være OUT THERE (skulle jeg dø i morgen, eksisterer jeg alligevel).

Så nu skulle jeg altså vise resultatet frem: “Se hvad jeg har lavet” – og til min store og positive overraskelse lykkedes det mig faktisk at lave en ekstra underside på mit website, og lægge sangene og 3 nye pressebilleder op, mens barn og kæreste meget passende sov lidt længere end ventet!

En pudsig proces, oplever jeg… det der med at indspille sange – alene – i et studie. Det er bare så anderledes at ‘optræde’ uden et publikum, og alligevel at skulle kontakte følelsen og fortællingen. Det kræver stort nærvær, ikke mindst fordi indspille-teknikken jo skal spille med, om man så må sige. Netop som følelsen og kontakten er til stede, så overstyrer mikrofonlyden, eller der er et uforståeligt klik – og så må man om igen. Sceneskræk får en lidt anden betydning, når der hverken er scene eller publikum… og ’skrækken’ alligevel skal håndteres.

Denne gang var det en FEEEED oplevelse!! Skræk-fri! Jeg har indspillet før (for ca. 5 år siden), og oplevelsen var helt anderledes skrækfyldt dengang. Skønt med et sådan konkret bevis inde i mig på at ‘de indre kritikere’ er håndteret.

og resultatet… tjaeh – lyt HER