Det er ikke så tit jeg deler fra den helt private side af Janne her på bloggen. Der er sådan en grænse, synes jeg – for hvad andre behøver forholde sig til.
Men nogle dage er selvmedlidenheden bare tilpas stor til at det er meget rart at lufte lidt privat, og være lidt tudefjæs.
Det er LIGE sådan en dag i dag (på toppen af en rigtig udfordrende og travl uge), hvor der bare er en masse modstand på modstand, og hvor der konstant skal navigeres på en lang række planer. Trælse telefonsamtaler og ærgerlige småting rundt omkring fra mange kanter. (“I kan alligevel ikke…” – “Jeg skal ud og rejse og kan ikke spille den koncert med jer…” – “jeg bliver nødt til at aflyse vores…” – “jeg ved godt jeg lovede, men tingene har ændret sig…” – “ka’ du ikke liiiiige…” – “hvorfor har du ikke…” osv. osv.)
Det er som altid et sammenfald også af tilfældigheder – og tilfældet ville altså at lige præcis i dag, hvor min bil var fyldt til bristepunktet med gear og grej og udstyr til de næste tre dages workshops, skulle der smadres en rude og alt tømmes ud… Jeg kommer hele tiden i tanke om flere ting der er taget – f.eks. gik det for 20 minutter op for mig, at der på forsædet lå en kasse med 5 pakker kopi-papir og 20 hvide mapper til opstart i SoG. Hvad i aller himlens navn nogen så skal bruge det til!? Så forstår jeg bedre at de har napset min GPS, der lå godt gemt under sædet, og mit sanganlæg, der var pakket fint ned under tæpper bagest i bilen, og en masse andre irriterende småting, som jeg hele tiden kommer i tanke om.
ÅH hvor er det bare nederen, at man ikke kan være tryg med sine ting. Det er kun 1 måned siden jeg fik stjålet min pung fra det ene lokale i Brorsonskirken, mens jeg i 5 minutter var gået i det andet rum med nogle kasser… Det har vel efterhånden kostet mig omkring 5.000 kr. i de kontanter der forsvandt, og de kort jeg har skullet genåbne og reetablere.
Nu har jeg så en åben bil med glasskår overalt, en lang weekend med masser af arbejde (heldigvis har jeg en cykel…) OG en workshop i Nyborg (selvfølgelig) mandag morgen kl. 8.00 – hvor der både er langt at cykle og svært at synge op uden anlæg.
BOMMER!
Det er sådan en uge her, hvor jeg skal HELT ned og grave i positivposen for at finde noget brugbart frem (tak fordi vi er raske og ved vores fulde fem og har tag over hovedet og tøj på kroppen og solen skinner, og sådan noget).
Godt så, Univers. Du fortæller mig noget lige nu!
Jeg lytter, jeg lytter!!!
