En smuk fredag morgen. Skrivebordet er ryddet (ikke fordi opgaverne er løst eller nødvendigvis håndteret – bare fordi, det hele er pakket i en taske klar til nogle dages påskeferie på Vestfyn…) Kaffen (nr 3 i dag?) er varm og tankerne er flyvende.
Jeg bliver vidunderligt testet på lederskab og overblik i disse dage, og griber udfordringen med tillid og bedst mulige grounding. Akkompagneret af et interview med Shirley Maclaine – den kloge kvinde, husker jeg min egen kærlige intention og alt det gode, jeg ønsker at bidrage med i denne verden.
Shirley taler om “turning the trust-level up”. At høre hende tale, fylder mig med en dyb glæde og lethed, der minder om den, jeg også mærkede i sommer på seminaret med Sondra Ray. Det er følelsen af at “det hele nok skal gå”, at der er uanede muligheder og det hele er så uendeligt meget nemmere at håndtere, end jeg (vi) ind i mellem gør det til.
Hun viser i interviewet et symbol, hun har bygget til meditation på din farm i New Mexico. Nemlig en rund labyrint bygget med halvstore sten på et område med sand. Hun går ind mod midten mens hun samler sig, mediterer og centrerer. Det, der kilder i min mave er, at den præcise tegning af den cirkulære labyrint, der kører mod midten, var det billede, jeg igen og igen vendte tilbage til i tirsdags med en af mine elever. Præcis! Og jeg talte om at gå runden og komme tættere og tættere på sig selv, på centeret og på sandheden. Og ikke nok med at jeg talte om det – jeg tegnede det også…
Jeg har aldrig brugt det billede før og ved ikke, hvor det kom fra. Og nu ser jeg så i dag et interview med Shirley, fra dagen før, hvor hun viser præcis det billede manifesteret i naturen. Det kilder. Universel timing. Det kan man så tænke lidt over.
Jeg er super sensitiv i disse dage. Måske derfor, samler jeg også så meget op. Jeg er helt åben og i dyb kontakt med alt, der er i mig og tydeligvis også omkring mig. Der kører konstant musik i mine ører. Med orkester. Jeg befinder mig i en tilstand af at blive rørt af denne musik hele tiden. Som om mit indre band giver mig gåsehud og tårer. I dag blev jeg så rørt af et lille moment, at mine kinder prikkede (!) Det plejer at være hænderne, der prikker – det er ukendt, at det går helt op i kinderne.
Kaffe nr. 4 på vej, mens jeg lytter videre på Shirley, svarer på mails og mærker mig selv fuldt og helt.
Dagen byder på pakning, chipmærkning af kattene, hentning af Rumle, indkøb af fredagsslik og klargøring til vores traditionelle fredagsaften med Disneysjov mv., vanding af de fine små spirer, der kommer op overalt i min intermistiske have og opsamling på de mange hængepartier omkring mig lige nu.
“I’m over being polite to boring people – that’s frankly how I learned to meditate. I am not good at smalk (small-talking). I try to maintain my patience. I stand and listen for an ordinate time, blinking and nodding. Finally, I go into a trance and meditate”. Shirley Maclaine
Smalk – sikken dog et vidunderligt udtryk. DET er jeg heller ikke god til. Jeg gør mit absolut bedste og har en indre liste over gode emner, at spørge om. Jeg gør mig umage for ikke at tale for meget om mig selv, og bliver tit lidt akavet, hvis der bliver spurgt for meget og for længe ind til mig, så smalken handler om mig.
“We’re feeling the need to know who we are. In a deeper way than we ever did before. It is challenging us, and here is how: The weather is challenging.The sense of speed is so fast, that you can’t sometimes keep up with it. The need to understand different cultures and different points of view and not being angry at that, which you dont’ agree with”. Shirley Maclaine.
Shirley snakker nu om den indre stress, der er så gennemgående i os overalt. Hun taler om, hvor trist og ulykkelig hun bliver af al den turbulens, der er. Manglende autenticitet. Vrede. tung energi.
“We need to OPENUP to the recognition of other realities – I know everyone is feeling the sense of speed, speed, speed, and don’t know what to do with it. Your internal soul is telling you: Get you act together and understand who you are, and who you are not”. Shirley Maclaine.
Jeg lader ordene synke ind og arbejde videre i mig. Det vækker genklang i min sjæl, og i det fundament, jeg har bygget også min virksomhed OpenUp på. Denne uge har i det hele taget rørt og vækket mange af mine drømme og visioner for virksomheden, og en del af kvartalets oprydning og klarhed, handler også om at få klarhed på min business, som jeg har skrevet om flere gange. Hvor vil jeg hen, hvorfor. Hvem skal hjælpe mig og hvordan kan jeg bidrage bedst muligt med mig.
Turning up the trust-level…
Det er retningen for nu. Fredag i frihed til alle
kh Janne
“the best thing I have learned in my life is to surrender. I don’t fight and struggle anymore. I let it all happen”. Shirley MacLaine.
