Archive for the ‘intend good health’ Category

h1

defragmentering og genoprettelse (uge 8)

juni 14, 2013

Så kom der hul igennem igen til daglige meditationer. Passende at genstarte med temaet “Restoring Balance”, der starter Deepaks anden uge (fra dag 8) op. En skøn støtte til den mærkelige tilstand, min krop har været i det meste af ugen. En blanding af influenza og madforgiftning (?!). Har skiftevis haft kvalme, migræne og  mavepine i en del dage nu, så der har været masser af stunder på langs. Ikke den store bedring at mærke – men nu weekenden står for døren, er der lidt mere tid til at være til stede i kroppen.

Deepak snakker denne uge om de tre mentale tilstande, vi kan befinde os i: ubevidst, bevidst og selvbevidst. Det er en fed måde at betragte nærvær (eller mangel på samme) på, og jeg bliver mindet om, hvor tit jeg er underlagt mine ubevidste vaner og mønstre.

self-awarenessJeg underviser i performancetræning om et 5%s kamera (selvbevidstheden), der hele tiden neutralt og opmærksomt overvåger mine handlinger, tanker og følelser fra et hjørne af mit rum. Det dømmer ikke, det kræver ikke, det observerer blot. Jeg har en lille del af min opmærksomhed placeret udenfor mig selv – på mig selv og mine omgivelser – og det er netop denne årvågenhed, der gør, at jeg kan fange negative spiraler på vej tilbage til gamle mønstre eller uhensigtsmæssige tanker og overbevisninger.

Det giver mig en reel mulighed for at justere og konstant rette ind og rette til i enhver situation uden at slå mig selv oveni hovedet og det er en kærlig måde at tjekke ind at jeg er ‘den bedste version af mig’ uden at jeg bliver dømmende eller selvkritisk.

Det er tid til igen at tænde for kameraet og måske endda skrue op til 10-15 %. Dårlige vaner har det med at snige sig ind, når jeg ikke kigger og måske kan jeg komme kvalmen og hovedpinen helt til livs, hvis jeg passer endnu bedre på mig selv. Det må være fokus nu, hvor jeg starter på uge 9.

“With awareness, I create healthy habits” Deepak Chopra

h1

rytmer (uge 5)

maj 4, 2013

Denne forgangne uge har der været fokus på kroppens rytmer, og jeg har derfor genfundet en gammel app (sleep cycle), der hver nat måler kvaliteten af søvn med telefonen som sensor under hovedpuden. Den registrere uro, drej i søvne osv og jeg kan med begejstring konstatere, at den synes jeg har 92% søvnkvalitet (undtagen lige en enkelt nat, hvor jeg sov af h… til og den ganske rigtigt også mente at jeg havde sovet 52%).

I meditationen taler Deepak om at hele kroppen er med på en lytter hver gang hjerne og tanker udesender beskeder – og at alt bliver registreret i de mange billiader celler kroppen rundt. Endnu en god grund til at tale pænt.

Det har jeg så forsøgt at gøre (også) denne uge, hvor mit gentagne mantra har været “jeg kan godt, jeg kan godt, jeg kan godt”.

Lige nu sidder jeg i løbetøjet og venter på mine medløbere på Vestfyn, hvor bilerne parkeres inden turen i samlet trop går til Middelfart havn, hvor blæsevejret, stor ståhej og 11.000 andre løbere venter. Nerverne er nogenlunde i ro, madpakken er konsumeret, og jeg har et par dunke hjemmepresset grønsagsjuice klar med ekstra hvedegræs, citron og i dagens anledning appelsin og æble for at få lidt frugtsukker at stå distancen på.

gazelleRytme bliver centralt også i dag. Både at finde min egen og stole på den – og samtidig nyde de mange timers musik, jeg har håndplukket og lagt i telefonen til lejligheden. Sangene udvalgt efter god og høj energi, gode rytmer og generel begejstring. Om ikke andet, så glæder jeg mig til at høre og genhøre yndlingsmusik.

På forhåbentlig gensyn på den anden side – hvor endnu en kryds kan sættes på min bucketlist. 21K – here I come!

h1

utrolig stille…

november 3, 2012

Det er interessant, hvor meget smerte lægger en dæmper på lyd. Min livsglæde har i hvertfald været utrolig stille og larmet meget lidt de sidste 10 dage, hvor jeg har haft det ondeste hold over lænden og i bogstaveligste forstand været lagt flad med isposer og dybe vejrtrækninger.

Først og fremmest har det givet mig tid til at reflektere over og ikke mindst være taknemmelig over, at jeg sjældent døjer med vedvarende smerter. Jeg kan i hvertfald ikke huske hvornår jeg sidst har haft så ondt i så lang tid. Altså 2-dages migræner, intens mavepine, ubehagelig detox eller udrensning (kold tyrker) efter stivelse eller sukker, ondt i halsen og andre kortere ting kender jeg godt – men 10 dage (and couting), hvor kroppen bare låser og står af… det er ukendt land. Dyb respekt for dem, der bærer på kroniske smerter i dagligdagen. Det koster så mange kræfter bare at komme igennem dagens små situationer – hvor svært var det lige at køre Rumle i skole, når man stort set ikke kan sidde… eller (too much information alert:) at tisse…

Jeg har haft rig lejlighed til at kigge dybt ind og være i ærlig dialog med min lænd om hvad det dog er, jeg har båret på, der har overbelastet den sådan.  Ikke at det helt har sluppet endnu. Men jeg kan ret tydeligt se, hvor jeg tager for meget ansvar, og måske endda bærer på ting og sager, der slet ikke har bedt om det. Jeg kan også se, at det måske var for meget at forlange, at min krop skulle afvikle et helt års ferie på 3 døgn.  London var fantastisk. Intens, (over-?)stimulerende  og betagende. Men lytte til min krop – det gjorde jeg ikke. Og det kostede.

I går og i dag har jeg forsigtigt forsøgt at lave lidt arbejde igen – lidt kor i går og en workshop i det jydske i dag… og så håber jeg at lyd, larm og livsglæde snart fylder mig op igen.

h1

vejrskift

september 10, 2012

Jeg observerer over en længere årrække, at der er to tidspunkter på året, hvor jeg så sikkert som trefoldigt Amen efter velsignelsen må under dynen i nogle dage… Hvor længe jeg så er på langs afhænger lidt af stress-niveau og alle mulige andre faktorer – men der er to skift, jeg reagerer på, uanset hvor meget i zen og flow, jeg er.

Det ene er LIGE nu – når sommer (eller hvad man nu skal kalde den…) bliver til efterår. Det der umærkelige og alligevel tydelige skift, hvor morgenerne pludselig er sprøde og råkolde, hvor duggen hænger lidt længere og på en anden måde. BUM – mig ned med feber, ondt i halsen og influenza eller halsbetændelse eller hvad det nu skal kaldes. Det slår ikke fejl, og jeg må smilende kigge tilbage år ud og år ind på denne forunderlige start-september-snue.

Denne gang ser det ud til at mit immunforsvar trods alt har været mig nådig og efter 4 tunge dage i slowmotion er jeg så småt på vej tilbage på banen. Med både humør og tempo støt stigende igen.

Det andet tidspunkt, er pudsigt nok når El, Elm og Hassel og andre Birke-lignende skurke sætter ind med pollen i marts… om nøjagtigt 6 måneder. Der plejer der også at stå influenza i min kalender. Det har hjulet der at tage forskellige allergi-midler – men ned, det skal jeg som regel lige. Som om kroppen omstiller til en ny årstid.

h1

Morgenritualer

januar 10, 2011

Stadig med fokus på udrensning og daglig sundhed og kloge valg, er jeg meget bevidst om vigtigheden af gode ritualer for mig.

Hvis jeg f.eks. ikke sorterer mine vitaminpiller, så de ligger klar i æsker, får jeg dem ikke taget hver dag, og derfor ordner jeg dem klar et par uger frem, så jeg bare skal tage dem på hylden.

På samme måde har jeg brug for at starte hver morgen med nem sund mad – ellers havner jeg med brød, smør og ost. For at undgå det, har jeg udviklet nogle gode ritualer, der kan varieres i det uendelige, men som grundlæggende sikrer mig en NEM, supersund, farverig og lækker morgenmad, der tanker godt op på vitaminer, antioxidanter, fiber, olie og forskellige blodsukkerregulerende elementer.

Jeg forbereder den ca. en gang om måneden, hvor jeg laver en portion basis sukkerfri müsli, med hvad jeg nu lige har i skabene. Det er lidt dyrt til at starte med, for jeg køber økologisk korn og flager, men når først jeg er i gang kan de holde længe, hvis de står koldt og tørt, og drøjer godt.

Jeg har altid forskellige nødder i huset, for de er så gode til mellemmåltider (og nyeste forskning viser efter sigende, at lidt mandler hver dag giver flad mave…).

I denne müsli har jeg hakket mandler, nødder og paranødder. Og dertil bruger jeg hver gang både sesam, hørfrø og lidt chia-frø. Olie er virkelig vigtigt for mig, og selvom jeg stadig skal stole på, at jeg ikke taget på men taber mig af det, prøver jeg at ignorere at en stor procent-del rent kalorie-mæssigt kommer fra olie, frø og nødder.

I forbindelse med min sukker-afhængighed har jeg lært, at et højt serotonin-niveau i hjernen er vigtigt. Det er stoffet, der styrer impuls-kontrol og evnen til at planlægge og sætte en retning. Seretonin kaldes også kroppens naturlige lykkemiddel og sikrer, at jeg føler mig afslappet, rolig, glad og ikke er så rastløs efter mad. Når hormonerne er ude af balance, knokler bugspytkirtlen og binyrerne for at følge med, og det dræner kroppen, der bliver lav på lykkehormoner.

Seretonin har brug for både tryptofan og lidt gode kulhydrater, for at kunne udløses, og jeg satser på at få fyldt godt op ved morgenmaden, blandt andet gennem sesamfrø. (Andre gode kilder er tun og æg, men det er mest i weekenden, jeg får det lavet).

I müslien er der som sagt alt godt fra og øverst i køkkenskabet. Denne gang blev det udover frø og nødder til:

havregryn, boghvede, risflager, solsikkekerner, lidt kokosflager (for naturlig sødme) og bygflager, alt sammen tørristet på panden og afkølet i fadeburet i flad skål.

Efter afkøling tilsatte jeg et par skefulde hyben-pulver (naturligt C-vitamin) og en smule sukkerfri kakao.

Efter alt er blandet og afkølet, bliver det hældt på skoldede sylteglas, og jeg kan tage et par spiseskefulde hver morgen på min morgenmad.

Min morgenmad er som regel en god sukkerfri yoghurt eller A38, gerne blandet et par skefulde enten Skyr eller 0,02% cremefraiche. Netto er lige begyndt at sælge Skyr og sælger også en god fromage frais, som jeg tit bruger.

Jeg skærer lidt frisk frugt op – hvad jeg nu har – og lægger på, sammen med müslien. I dag var der luksus: blåbær og kiwi.

Jeg drysser 2-3 skefulde Lecithin Granulat på. Det er et soyaolie-product, der ud over at tilføre ekstra af den gode olie også skulle stabilisere blodsukker og regulere hormoner. Det smager godt, synes jeg.

Endelig hælder jeg en lille skefuld dyr olie på hver dag på både min og Rumles morgenmad. Lige nu har jeg handlet ekstra ind fra helsebutikken i København (det er ikke just en dagligvare at finde i Ørbæk), så jeg har meget at vælge imellem. Hvis det bare står koldt kan det godt holde et par måneder uden at blive harsk. Jeg skifter mellem Livets Olie og Udo’s Choice, og til desserter bruger jeg en lækker nøde-olie som f.eks. Macadamia eller som på billedet Mandelolie. Der ligger en helsekost inde ved Nørreport Station, der er billigst med olie i Kbh, er min erfaring. De har også mange af de andre gode ting, og ligger forøvrigt tæt på min yndlings øko-bager (med sukkerfri rom-kugler!), som jeg også gerne frekventerer når jeg er i området.

For tiden har jeg tørrede morbær i skabet. De smager næsten karamelagtigt sødt og bare 5-10 stykker på morgenmaden gør en dejlig forskel. De skulle efter sigende også være fyldt med alt muligt godt og kommer fra det skandinaviske køkken, der prises så højt i disse år.

Nogen gange har jeg kakao-skaller også, men det behøver jeg ikke nu hvor müslien har tilsat sukkerfri kakao.

Når det hele er blandet – det tager bare få minutter, når først det lange Müsli-træk først er klaret – har jeg verdens bedste morgenmad. Det smager, stimulerer og mætter, og jeg går aldrig sukkerkold om formiddagen, når jeg har fået sådan en portion.

Velbekomme!

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 2.093, der følger denne blog