TAK

Efter mere end en måneds radio-silence herfra, vil jeg bruge lidt morgentid på at en lille update fra mit fantastiske fynske forår. Først og fremmest tak for hundredvis af kærlige hilsner og fødselsdagskram i går. Hver eneste er taget dybt i mit hjerte. Det betyder meget at vide, at ude af øje ikke er ude af sind!

Når jeg har været så offline så længe, har det selvfølgelig en forklaring. Vinteren har nemlig bragt større forandringer på de store livsområder hos mig, og det har jeg skullet (og villet) bruge tid på at navigere i. De af jer, der kender mig godt ved, at sådan er mit liv altid. Der bliver pludselig kastet store bolde til mig, og så spiller vi dem, gør vi! Denne gang var det Ryslinge Innovations Højskole, der åbnede en ny verden op for mig. Jeg er blevet fast vokal-coach og performancekonsulent på skolen med morgensang, timer og workshops hver uge. Jeg hjælper de studerende med stemmetræning, udtryk og personlig gennemslagskraft, og det er en fest!! I løbet af bare få måneder er vi ved at få bygget et virkelig godt og solidt fundament, der kan vækste og gøre en forskel for virkelig mange mennesker, ikke mindst med åben højskole, hvor hele lokal-samfundet inviteres ind. Jeg elsker bare den form for undervisning, fællesskab og nærvær.

For godt 1½ måned siden fik jeg så smidt en rigtig ‘øv’ i hovedet med en uberettiget ekstraregning på godset, og en efterfølgende ærgerlig behandling herom. Rigtig øv, faktisk. Efter at have været sendt til indkast et par dage, børstede jeg det af mig og ledte efter løsninger. Som sendt fra himlen fik jeg tilbudt en lærerbolig på Højskolen og lige nu sidder jeg i mit nymalede, velduftende og lyse lækre hus og kigger ud i forårshaven gennem de store stue-vinduer. Jeg tog nemlig en beslutning om (for første gang i mange (16?) år), at ville flytte ind hvor alt var KLAR og færdigmalet.

Så siden 1. marts har jeg (med fantastisk hjælp fra blandt andet højskoleeleverne) malet og istandsat huset fra kant til kant. Vægge revet ned, alt malet (alt!), nyt køkkengulv og toptrimmet indretning. Jeg har valgt (en typisk janne-løsning) at flytte mit gamle hjem herned pose for pose (så kan man nemlig pakke ud undervejs) og det betyder, at både min og Rumles sjæl har fået plads til at flytte med. Så hele måneden har jeg taget bilfulde med og langsomt pakket ud, sorteret og sat op plads. I går aftes efter koncerten med Sines Sange i Svindinge flyttede kattene ind og de har straks taget huset og haven til sig. Der mangler nu en flyttebil med flygel, vaskemaskine, sofa og dobbeltseng (og et par ting mere, der var svære at få klemt i poser), så er det hele klaret.

Computeren flyttet, internettet kører – så mon ikke jeg bliver mere online i de kommende uger…
Så på gensyn, og rigtig god påske til jer alle
Stort kram fra Janne

hvis man ikke har noget godt at sige…

… skal man så lade være?

Den her dag behøver ikke gå over i historien. Den var her. Jeg lærer af den, hvad jeg kan og så forlader jeg den, og satser på at flowet i morgen flyder igen.

Det positive er, at alle mine ting fra Kbh er nået uskadt frem til godset  (undtagen et spejl – det kunne man tænke over). Flygelet er samlet igen og stemmer forbløffende godt. Sengen kan være der og det var dejligt at smide feltsengen på loftet og mit trætte korpus på en mere støttende madras. Min stue giver mening!

De sidste dage har virkelig været lange og jeg har øvet mig igen og igen på at flyde med, og tillade det at ske. Jeg har endda overskrevet en generthedsgrænse og bedt om hjælp undervejs, så der kiggede to engle forbi og løftede både mig og mine ting.

Hvorfor jeg har tudet uhæmmet mange timer i dag?? Tja, det lyder nærmest lidt banalt, nu hvor jeg rødøjet og udmattet nedfælder ordene – men der gik bare mange-facetteret modstand i den fra morgenstunden af. Måske var det bare for meget oveni alt det andet.

Jeg havde en X, der engang understregede, at der ikke er nogen, der kan skælde én ud, når man er voksen. Jeg må have en eller anden brist, hvad det angår, for i dag har jeg blandt andet været udsat for noget, der tangerer voksenmobning – og har ladet mig skælde ud. Af en advokat, der talte så grimt og nedladende til mig, at selvom jeg forsøgte at sige fra og stå op for mig selv, blev jeg RAMT et sted i barnet i mig. Det var en decideret overgrebsagtig krænkende oplevelse, der efterlod mig som rystet (uskyldigt) offer. Og en samtale med mange konsekvenser for de kommende måneder – ikke mindst i forhold til min økonomi.

Nu hvor jeg har talt det igennem og forholdt mig til oplevelsen er jeg tilbage til mit vanlige voksne selv igen. En enkelt blodsprængning i øjet og en sort rande under afslører, at jeg lige lå fladt en stund.

Det er bare penge. De kommer og de går. Det gør min værdighed ikke. Den skal helst være præsent og tæt på i mig. Lige på hylden ved mit selvværd. Og jeg behøver ikke blive SÅ ked af det, når nogen bruger bissetricks og går efter anklerne. Det har jo ikke noget med mig at gøre. Alle har deres egen agenda og model af verden, også advokaten. Godt jeg ikke skal bo i hendes model!

Nu må både jeg og hovedpinen falde til ro og få noget søvn. Så starter vi forfra i morgen!

over- eller underfokuseret

Når jeg i disse tage tænker over flow, blive jeg mere bevidst om hvilke gear, der skal til, for at det virkelig flyder uhindret i mit liv, i og om mig. Jeg kan se, der er en helt fin balance, der kræver en hvis spændstighed. Som om elastikken skal strammes lige præcis nok til at der er energi og spænding.

Nogle gange i mit liv kan jeg se, at jeg har været underfokuseret og for slap i koderne, og misforstået har troet at det var nærvær og at lade sig flyde med. Lidt som at læne sig tilbage og forvente at SÅ kommer det hele. Andre gange har jeg spændt buen for hårdt, og forsøgt at kontrollere eller forcere flowet uden respekt for det naturlige tempo.

Lige nu er der dejligt og naturligt hul igennem. Jeg tager ansvar, leverer energi og gør det, der skal gøres – men slipper trangen til og kontrollen med resultatet. Og det virker for mig. Det ser ud til at jeg har skaffet flyttemænd til i overmorgen (!), så jeg får flyttet alt det store, der skal til Fyn. Så er der kun ting, der skal sælges, doneres eller bortskaffes – samt rengøring og aflevering af nøgler tilbage.

Jeg har fået lavet OG sendt det vildeste program til underviserne på sommerens to Gospel Gør Glad uge 30 og 31. Jeg har så god energi på det, og jeg fik endda taget tre telefonsamtaler mere i går. Så snart lærerteamet clearer, vil programmet blive lagt på nettet og sendt ud, og jeg GLÆDER mig til kursister strømmer begejstrede til tilmeldingsblanketten. Alt, jeg har bedt pænt om og sendt energi imod, ser ud til at realisere sig nærmest af sig selv og lykkes. Se dét er flow!

Dagen i dag er igen pakket med lavpraktiske gøremål. Jeg fik meldt en masse adresse-ændringer i går – og jeg skal nok liiiige gøre det én gang til, for jeg kom til at skrive 8683 som postnummer hele vejen rundt… FLOT (Det rigtige er 5853… godt man ikke er postbud!) I dag skal jeg også sende god energi til Den Blå Avis, som skal hjælpe mig med at få solgt en masse af de resterende baby-ting, bøger og møbler, der bliver tilbage i københavn. I det hele taget er det en dag med fokus på økonomisk energi og flow. Der skal betales og ordnes regninger, betalinger, forsikringer og hæves penge til flyttemændene.

Det blæser på landet. Der er brækket et stort stykke af taget uden for vores hus, og det har virkelig larmet de sidste par nætter. Det skal jeg lige forholde mig til og vænne mig til. I morges da jeg kørte Rumle i skole var der væltet et kæmpe træ over vejen ned til Godset. Så vi måtte køre ind over marken. Alligevel lidt spændende sådan at være i naturens vold… Vi er virkelig også flyttet hertil lige i den mest dramatiske tid med sne, regn, storm og frost.

I går så jeg den første vintergæk. Det smukkeste blideste og mest forventningsfulde syn.  Jeg var ude og kigge på en gård, der er til salg 20 minutter herfra. Ikke at jeg skal købe hus lige nu – men derfor kan man jo godt holde øjne og øre åbne. På min liste over 100 ting, jeg skal nå i det her liv står der “Eje mit eget hus”. Jeg har et tydeligere og tydeligere billede af hvordan det hus skal være, hvordan det ligger, hvad der er af muligheder omkring det osv. Gården i går var blandt andet interessant, fordi den kostede 550.000 (!) OG bare den halve time jeg var der, gik hun ned på 425.000… TÆNK at man kan købe en (omend forfalden og mølædt) gård med kæmpe grund for så lidt. Fem minutter fra motorvejen midt mellem Odense og Svendborg. Der var hus til høns og fold til får (det står også på listen). Og så var der vintergækker og erantis på vej. Husets primære opvarmningskilde var en stor finsk sten-brændeovn (hedder det vist) midt i huset. Den er bygget, så varmen fra brændet forplanter sig i en del af huset, og det er meget Christiania-agtigt og romantisk.

Jeg slap huset igen, da jeg kørte derfra igen – lidt klogere på, hvad det er, jeg kalder og venter på.

Nu venter og kalder excel-ark og netbank.

Frit flow til alle!
Janne

go with the flow

Endnu en uge er i gang, og koppen siger nu: Go with the flow.

Meget passende, for alt er i hvirvel og forandring, som de sidste flytteting i disse uger skal falde på plads. Jeg har været 3 dage i København, hvor min mor og Rumle var med. Det var vigtigt for mig, at han fik sagt ordentligt farvel til lejligheden og på gensyn til København. Samtidig var der rigtig meget praktisk, der skulle håndteres. Jeg er i gang med at indhente tilbud på en hurtig flytning af alle de store ting. Der er rigtig meget, faktisk, for det er både alle hvidevarer, skabe, reoler og så selvfølgelig flygelet. Så jeg skulle lave præcise lister til dette og skille alt ad, så det er lige til at bære ned.

Det lykkedes! Øm i muskler og blå mærker rundt omkring – men alt er nu skilt og står i de rette bunker og tasker. Lettelse.

Go with the flow. Jeg aner ikke hvad der kommer til at ske her i februar. Jeg har tillid til at det hele bliver flyttet, alt bliver afmeldt og afviklet og jeg for alvor kan slappe af på Fyn og få skovlen under forårets arbejdsprojekter. Der skal stadig sælges og slippes en del ting, tøj og møbler, som jeg ikke vil have med videre, så nu hedder det Blå avis og donationer for resten.

Rumle græd et par gange over København og jeg gentog, at det er helt ok at sørge, når man forlader noget, man har kendt i mange år. Det meste af tiden legede han nu i topform, og vi fik også besøgt hans bedste ven i København, så alt i alt var det en kæmpe succes.

Fyn regner. Det kan jeg så kigge ud på og hygge med mig. Her er varmt og godt, kaffen smager og jeg tager én ting af gangen. Go with the flow.