Pommes Fritter-kor…

Julen har bragt velsignede muligheder. Det glæder mig – og de unge… der er blevet så aldeles aktiverede i det lokale kirkekor. I noget tid har sognet forsøgt at få børnene til at synge, og det er kun blevet et halvlunkent kor med en 3-4 glade piger, der trofast sang sammen hver mandag. I samarbejde med mig, kirkens præst og den lokale friskole  har vi lavet et boost, hvor jeg først sang med hele skolen til morgensang for nogle uger siden og derpå inviterede alle til at synge med i koret til 5 korprøver med en afsluttende optræden ved friskolens julegudstjeneste på tirsdag. Til alles store overraskelse og glæde, dukkede nærmest halvdelen af skolen op til korprøverne – og til min udfordring var det ikke længere kun de store piger, der var med – men såmænd også 15 små fritter unger fra 0. og 1. klasse… OHHHH en sæk julelopper at synge med…

For at klare koncentrations-udfordringer OG for at skabe også lidt udfordringer og et højere niveau for de store sangere, besluttede vi hurtigt at de små fritter (som så hurtigt kom til at hedde Pommes Fritterne) kun sang med de første 20 minutter. Det er lige til kanten af hvad de kan klare, og flere af dem ligger faktisk og ruller rundt på gulvet af begejstring allerede efter et kvarters tid! Det barn som sig glæder from og kønt, skal aldrig den glæde miste!

Festligt er det – og på 4 uger har vi banket et fint julerepertoire sammen med klap, fagter og bevægelse, overstemmer på salmerne og et par gospelsange!  Nu alle små børn skal sjunge – og på tirsdag fyrer vi det hele af! Så må vi se om jeg kan få lavet en fornuftig aftale med menighedsrådet og friskolen, så festlighederne kan fortsætte i det nye år. Som en af pigerne meget klogt sagde – jamen det bliver jo også påske!

en ekstra time…

En af mine yndlingstimer på hele året er den, der er blevet lånt til sommeren, som man så får tilbage, når man allermest har brug for den. Det er utroligt så mange gange den time kan bruges og nydes og udnyttes. Som en lille bonus-gave, der kan genbruges igen og igen.

Hver eneste morgen i dagevis giver den luft, ro og hygge. Søndag brugte jeg den ekstra time på at sove. Da jeg har Rumle noget nær fuld tid i disse måneder er der ikke mange dage, hvor han ikke er her, og netop denne dag sov han hos sin far – så jeg tog i bogstaveligste forstand en time ekstra på den anden side.

Mandag morgen blev den ekstra time brugt på at rydde op i stuen, spise en langsom morgenmad OG lære Rumle at lave de fem tibetanere på stuegulvet til stor begejstring. Her til morgen er den ekstra time blevet brugt til vaske køkkengulvet og flytte lidt rundt på møblerne samt gentage de fem tibetanere og lave en camouflage-udklædning med hat og tørklæde til Rumles frikvarter.

Det er muligvis en fordel af være A-menneske, lige hvad denne ekstra time angår? Det skal jeg ikke helt gøre mig klog på. Men allerede nu mærker jeg glæden over den ekstra time, vi har i morgen tidlig og hvad vi skal bruge den til…

tasken pakket…

Så er køkkenet og stue vasket og rodalon-behandlet (praktisk og nødvendigt med killinger), planterne vandet, marsvinene fodret, vasketøjet sorteret, taskerne pakket og kattene puttet i kasser (næsten). Efterårsferien byder på en varieret vifte af oplevelser, indtryk og udtryk – og turen starter lige om lidt.

Først et par dage i København. I aften en privat reunion med gammel nær folkeskoleveninde. I morgen en gang luksus massage og “kom ned i min krop”-fokus, derefter øvning og klargøring til nogle optagelser, der finder sted tirsdag.

Onsdag morgen går flyveren med Rumle og mit til Bornholm til vores kære gamle onkel og et par hyggelige dage med middelaldercenter, dinosaur-jagt og bornholmerhygge. Når Rumle vender tilbage til Fyn tager jeg tre dages kursus med min gamle lærer Binnie Dansby, og i de små usynlige huller i ugens løb lykkes det mig vist også lige at connecte med gamle københavnervenner…

og SÅ er den efterårsferie vist også godt brugt.

Heldigvis har vi kattemormor Annelise, der får overleveret et par kasser katte senere i dag (OG en flakse rodalon!) og Nabo Eddie, der passer post og den tilbageblivende Mario, der jo skal fange mus og passe gods mens vi føjter.

GOD efterårsferie til alle -
Offline…
tre… to… én… NU!

hønemor…

Ja det er så mig! En klonet kombination af en pivset kylling og en beskyttende hønemor.

Min søn tager vandreskjold med spejderne. Han er ulveunge og denne weekend skal en håndfuld 7-årige (!) altså vandre 30 km (!) og sove to nætter i telt.

Han fik så et break (og det gjorde jeg jo sådan set også) i går formiddags, hvor jeg skrabede ham op i teltet kl. 0700 og kørte ham til skolelørdag og høstfest på Steiner-skolen. Der blev sunget, danset, bagt grove boller og drukket hjemmepresset æblemost hele formiddagen, hvorefter vandreskoene igen kom på og han blev smidt af i en grøftekant med de kæmpende og vandrende ulve.

Nu er det så søndag morgen og jeg venter nervøst (og trods alt lidt selvironisk) på at skulle tilbage til lejren og se hvad der er tilbage af barn, lejr, spejderære og -humør… og det vabel-plaster han blev nøje instrueret i at bruge. Så jeg har vasket lidt op og spist en god omelet og drukket et par kopper kaffe og har vandet tillid og stolthed, plantet i vindueskarmen i køkkenet.

Jeg måtte lige i går aftes have lidt veninde-støtte fra en super veninde,  (med to store børn, der har overlevet alt indtil videre – så hun har noget at have det i!) og hun kunne give mig den helt rette kombination af “tag dig sammen”, “slip ham” og “det skal nok gå”. Det bragte minder tilbage til mine egne præ-teen-spejderture med våde sokker, røg i næsen og brændt brød på bål… OG et par kærlige tanker til mine forældre, der lod mig gøre det…

Tjikkerlikker, tjikkerlikker!
J.

optur med optur på

Her til morgen er oprydningsturen kommet til musikværelset. Som musiker, blæksprutte, workshopholder, tidligere korleder osv. har jeg et utal af ledninger, små elektroniske øhmmm dippedutter, skruer til hmmmm stativer og holdere til tjaaaaa… For ikke at nævne et uoverskueligt antal strømstik, der passer til – ja alt det elektroniske… Og så alt det andet gear og skrammel, der gennem tiden er kommet til den elektroniske rodebunke. Og nej, jeg ANER ikke, hvad der passer til hvad og hvilke stik, der skal stikkes hvorhen.

Her til morgen har jeg bevæbnet med en stor kop kaffe og en dyb vejrtrækning kastet mig ud i den store sortering og “laden som om at jeg har styr på musikbutikken”. Nu ved jeg så hvor de ledninger, jeg ikke ved hvad skal bruges til er henne – så det er en start.

Opturen er både det frie og kreative rum, der opstår med mere gulvplads og alt pakket sammen i skuffer og kasser – og allervigtigst, at jeg har fået sat en højtaler med mikrofon (og stik, der passer!) op ved flygelet, så jeg nu har siddet med rumklang og sunget lækre sange. Se DET er optur!

Jeg tror sågar, jeg har fået identificeret alt, der skal bruges til at gen-samle hjemmestudiet – så det står samlet også i en kasse til næste gang, jeg bliver modig og skal lege “gæt en ledning”.

overskudsagtig onsdag
J.

mere centrum end øst…

Igen i gang med anden uges fokus, der har overtaget fra en intens uge ét med mange timers slæberi, sortering og klargøring af vores “nye” hjem. Det var og er helt fantastisk at se pladsen udvide sig og mærke det fra inderst til yderst. Dog må jeg erkende, at der ikke blev megen østlig fokus over det, og jeg nåede knap at åbne Feng Shui bøgerne, endsige placere baqua-kortet… Sådan må der justeres til hen af vejen, og nu begynder alt det sjove. De sidste finsorteringer finder sted, og den indre ro og centrering er mærkbar og fornøjelig.

Med største forandringsparathed har jeg derfor overgivet denne uge til at få endnu mere på plads – uden det store fokus (eller måske netop med fokus?) og virkelig lande i huset og i mig.

Samtidig er jeg mor på fulde (og renvaskede) gardiner og henter, bringer, ordner og agerer. Børnefødselsdage, skolearrangementer, spejderture, svømmehal, kattepasning, vintertøjsindkøb, madpakkesmøring, oversættelse af engelske film og hygge i børnehøjde… den får ikke for lidt. Nogengange må jeg virkelig være taknemmelig for at jeg ikke har et 8-16 job… jeg fatter ikke hvordan I klarer det også, derude… Respekt!

Nu skal der afleveres – fuld fart frem
Mærkbar Mandag

J.

Det handler om valg…

Så har jeg sundet mig ovenpå en fænomenal sommer. – eller streg det.

Så er jeg ved at sunde mig ovenpå en fænomenal sommer. Jeg integrerer. Det er vist også derfor der ikke kommer så mange ord fra mig. Jeg har været helt tom for ord og har fokuseret på andre ting.

Jeg er stadig temmelig tom for ord - så selvom jeg i dagevis har haft stigende lyst til at dele, fortælle, filosofere og være her på bloggen – kommer der ikke rigtig noget. Jeg har lyst til at fortælle om uge 31, med Gospel Gør Glad på Bosei, der var en exeptionel uge med store indsigter, fede oplevelser og nære momenter. Jeg har stadig også lyst til at fortælle om Islands-retreatet, der stadig sætter en dyb dagsorden i mig. Jeg har lyst til at fortælle om intense uger på hjemmefronten med kattekillinger og sommerferie i børnehøjde. Jeg har lyst til at fortælle om mine ugemål – hvor jeg f.eks. den sidste uge har fået gang i løbeskoene…

Men lige nu er der altså tomt for ord – og jeg vælger at være tro mod det, og lade blog være blog. Det handler om valg…  og være tro mod det, der er.

tredje kvartal

Jeg har ikke glemt, at andet kvartal er afsluttet og det tredje begyndt. Jeg har også haft lidt tid til at gøre mig nogle tanker både om afrunding af andet kvartal og goal-setting for det næste. Lige nu er jeg på Island på kursus, og det er så intenst og vidunderligt, at jeg slet ikke er klar til at få formuleret transistionen mellem kvartalerne. Der er masser at fordøje og integrere herfra, og jeg vil rigtig gerne dele det – jeg skal bare liiiiiige selv håndtere det.

I dag skal vi i den blå lagune for tredje dag i træk. Vi arbejder med at afvikle “den personlige løgn” og slippe gamle overbevisninger. Vi trækker vejret m. snorkel i det varme sølvgrå vand to og to. Det er smukt, stærkt, spirituelt og en kæmpe oplevelse.

keep making decisions – continued…

For nogle måneder siden skrev jeg om et leve-princip, jeg ydmygt forsøger at efterleve. I dag er jeg blevet testet på det – og må konstatere, at jeg har bestået denne lille sommereksamen med udmærkelse. Det vil jeg lige fejre, ved at dele det med jer.

Stod i lufthavnen i morges med taskerne fyldt til kanten, passet parat og smil på læben. Kl. lidt i halv seks. Sammen med ca. 150 andre mennesker, der enten skulle direkte til Island, eller bruge det som mellemlanding til andre destinationer. Klar til eventyr og spændt. Der står en bil klar til mig på Island ved ankomsten og en hest med instruktør til en tretimers ridetur på stranden i eftermiddag på en lille gård fire timers kørsel nord for Keflavik.

Uden forklaring besked på oversigtstavler at morgenflyet til Island var aflyst. Noget med noget pilot-strejke, fortalte en lettere stress-rød lufthavnsmedarbejder senere. Der var ingen hjælp at hente. Ingen, der vidste noget, og alle kunne få et tlf nummer, hvor man skal ringe i dag kl. 11 dansk tid.

Nå – hvad gør man så. Mange blev forvirrede. Stressede. Og rigtig mange blev harme og vrede og meget ophidsede. Det observerede jeg lidt på fra et ret så neutralt sted, og huskede pludselig meget klart to ting:

1) Sondra og Mark har på weekendens kursus flere gange nævnt, at tiden bærer megen vrede med sig. Folk bliver nemt oprevne og arrige og det høje tempo, de mange forandringer og uforudsete begivenheder (ikke mindst med naturens store udsving) Vreden er de sidste rester af den gamle energi, vi skal rense ud af. Det er en af mine opgaver, at hjælpe processen med at slippe vreden.

2) jeg har valgt strategien “keep making decisions”. Dvs. enhver situation indebærer mulighed for at træffe nye valg og gøre det, der skal til i det givne øjeblik, for at få det bedst mulige ud af det.

Så det prøvede jeg. Jeg besluttede mig for at stå i køen lidt længere. Både for at afvente udviklingen – tænk, hvis der pludselig kom åbninger for at blive gen-booket på andre flyvninger, og så var det smart at stå godt i køen. Jeg besluttede mig for at observere situationen og skabe et overblik. Jeg overvejede mine muligheder. Jeg kunne tage hjem og helt droppe Island. Det virkede forkert – jeg har brugt rigtig rigtig mange penge på kurset på Island, på billetter, på bil, på eventyrplanlægning og det ville ikke give mening. Derfor besluttede jeg at afsøge alle andre muligheder, så jeg brugte tiden i køen til at undersøge på min tlf om der var nogle nyheder om strejke, naturkatastrofer eller andet, der kunne forhindre andre fly i at lette. Jeg undersøgte muligheden for at tage bilen og køre til Malmø for at finde et andet fly derfra og tjekkede om der var andre ledige afgange fra Kbh.

Efter et par timer var det tydeligt, at der ikke ville ske mere i køen, og den blev opløst. Folk gik vrede, frustrerede og nogle rent faktisk råbende derfra. Jeg greb min computer, fandt internet og tog en rask beslutning. For under 4000 kr kunne jeg få en ny enkeltbillet sent i dag med et andet selskab. Stadig en udskrivning – men de penge må komme ind en anden gang fra et andet sted. Hvem ved, måske jeg kan få forsikring til at dække noget af det. Måske er der en klausul hos Iceland Air, når de aflyser – det må undersøges. Jeg købte billetten, betalte med det samme og gik direkte ud i den anden terminal og tjekkede min bagage ind. Så skrev jeg til rideinstruktør og overnatningen og informerede dem. Jeg skrev til biludlejningen og informerede dem. Jeg tog metroen tilbage til biludlejningen og valgte at tage bilen tilbage til min veninde, hvor jeg har overnattet. Jeg var sikker på, at kaffen smagte bedre der, og at det ville være en roligere måde at tilbringe ventetiden til næste flyafgang. Keep making decision.

Så ringede jeg til Tove og oplyste dem om, at de skal holde sig orienteret omkring Sondra og Marks fly-afgange i morgen, så ikke de havner i samme situation.

Keep making decisions!

Når jeg har mærket ind i følelserne omkring dagens udvikling, kan jeg med begejstring konstatere, at jeg selv ingen vrede har følt. Der var et par momenter af tristhed – men jeg kunne hurtigt se, at det jo kun var fordi min fantasi om en hel eventyrdag på en gård på Island og rideture på stranden og badning i varme kilder netop var det – BLOT en fantasi. En illusion. Den brast – men herrestegud, det er jo bare tid og penge, jeg har mistet. Og ikke engang voldsomt meget tid eller voldsomt mange penge.

Jeg har følt mig stærk og centreret hele morgenen. Det var testen. Jeg kan klare alt, når jeg hele tiden tager hvert øjeblik for, hvad det er. Så nu sidder jeg med en stolt kop kaffe og computer og er til stede til DETTE NU.

Keep making decisions!

J.

Dag 7. Tjek!

Så er turen gået hjem ad til Fyn. Sommerhuset opryddet, rengjort og afleveret. Rumle hentet, en masse lavpraktisk håndteret på Godset. De 7 dages fokus kan nu næsten se sin afslutning. Hvilken givende og lærerig måde at integrere dybe forandringer på. Så meget står mig uendeligt klarere og tydeligere. Min motivation er tilbage, min krop i bevægelse og energien på opadgående. Som jeg fortalte den anden dag, er mine standarder nu defineret og implementeret, og jeg mærker et stort commitment til processen og til mig selv.

At definere standarden så tydeligt – sætte overlæggeren præcist – gør at jeg har en helt anderledes bevidsthed med omkring de konkrete små valg, jeg hele tiden træffer. Vil jeg sætte mig nu og hygge med en kop kaffe? (nåeh nej, jeg mangler 3000 skridt i dag, jeg går en tur), skal jeg have revet ost på denne mad? (nåeh nej, så skrider fordelingen i dagens kalorie og fedt/protein-indtag) osv. Jeg har noget at forholde mig til, der på meget konkret vis strammer op på mine beslutninger. Der er ikke så meget at rafle om – og det er nemt at vælge.

I går blev jeg inspireret til at tænke mere long-term strategi. Og besluttede at arbejde de næste 14 dage med at lave en plan for sidste halvår af 2011. Med konkrete mål, delmål, deadlines og en masse bitte-små skridt derhen. På få timer kom jeg godt i gang, og denne uge har endnu engang vist mig, at når jeg er konkret, præcis og realistisk, kan jeg lave noget, der rent faktisk er til at gennemføre med SUCCES!

De næste 14 dage skal ikke kun bruges på denne halvårsplan. Der er også et specifikt fokus for resten af juni måned.

KÆRLIGHED.

Fra på onsdag og 14 dage frem skal jeg jo være i selskab blandt andet med Sondra Ray og Mark Sullivan, de to amerikanske relationseksperter. Først til foredrag, siden på weekend-retreat og endelig en uge i den blå lagune på Island. Det bliver mit hovedfokus at synke ned og fordybe mig i deres redskaber, deres viden og inspiration – og blive tanket helt op med kærlighed til mig selv og andre.

Det er den perfekte afslutning på mit kvartalsprojekt, der jo har handlet om GETTING CLEAR – om at rydde ud og rydde op. Hvad der måtte sidde af gamle blokeringer, manglende kærlighed til mig selv, lavt selvværd osv regner jeg på det bestemteste med at få ryddet op i sammen med Sondra og Mark. Som PS vil jeg nævne, at jeg håber at se mange af jer blog-læsere til foredraget på onsdag. Det er i Den Sorte Diamant kl. 19.00.
Billetter på billetnet – klik her.

Syv dage, ét fokus… TJEK!