h1

Engle og evigheder

april 14, 2012

Det sidste halvandet døgn er tilbragt i Amazing Space Studio hos Joachim med indspilning af Arne A’s nye plade, efterfølgeren til “Et øjeblik, en evighed”. UHHHH hvor er det bare fantastisk at fordybe sig i et par høretelefoner og ikke skulle noget som helst andet end levere lyd, stemme og hjerte til smukke sange. Vi er halvvejs med pladen og har lavet de første seks sange i denne omgang. Resten følger om et par uger, hvor turen igen går nordpå.

Denne gang har Arne A begået små geni-streger om engle, om at sprede sine vinger, give sit hjerte og synge for livet. Det er en ære at synge dem ind og mit samarbejde med både ham og produceren Joachim er så fint så fint. Efter en lang periode, hvor jeg har haft mit primære fokus på at få andre til at lyde bedst muligt, er det stor luksus kun at skulle få mig selv det helt rigtige sted hen og få mit potentiale brændt igennem.

Tilbage på Fyn bliver der nu stenet med en film (til Rumle) og skrivetid til mig (vi ligger ved siden af hinanden på dynerne med hver sin computer). Når han skal sove om lidt tror jeg, der bliver tid til at langt karbad til mig med et par stearinlys på kanten. Der er tændt for den indre CDafspiller. Det bliver der altid, når jeg arbejder dybt med numre. De kører i ring og ring igen og igen. Heldgvis er det gode sange, Arne giver mig på hjernen, glæder mig til at dele dem med jer om et par måneder.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 2.093 other followers

%d bloggers like this: