… en særlig dag

Det er en særlig dag i dag. Det kræver en medalje. Til mig. Det er ikke så tit, jeg giver mig selv medaljer. Men i dag gør jeg! Jeg er sukkerfri 2 år i dag. 24 måneder. Minus 20 kg. Plus et vidunderligt velvære, langt større nærvær i krop og ikke mindst i sind. Mer ro, mere overskud – langt bedre skelneevne!

Det fortjener en medalje. Lidt som at være ædru alkoholiker – og have fundet alle mulige gode og velfungerende måder at fungere på i en verden fuld af sukkerstads, Willy Wonka-lignende tilstande med fristende stimulanser op og ned af væggene.

Hvor er det vildt at tænke på, hvor anderledes – virkelig radikalt anderledes – mit liv er i dag, sammenlignet med for 2 år siden. D. 7. december 2009 boede jeg i København med en fuld tryk på kor, karriere, projekter. Levede (og var forlovet) med en dejlig mand.

Der var bare noget, der ikke var på plads i mig. Jeg havde i alt for lang tid haft svært ved at sige nej til andre – og fik derfor ikke sagt JA til mig selv. Det havde sat sig på sidebenene, på stress-kontoen og på humøret. Jeg var tung og træt, forvirret og frustreret. Jeg vågende den morgen og tog en ny beslutning. Jeg ved ikke hvorfor det netop var den morgen – men beslutningen virkede. Den var placeret det rette sted i mig - og den holder endnu: Jeg har ikke siden rørt sukker. Ingen smutveje – ingen undtagelser – ingen bløde hjørner. Ingen sukker!

At beslutningen så fik virkelig store konsekvenser for stort set alt i mit liv var nødvendigt. For med i beslutningen var også den sætning, jeg har skrevet om tidligere på bloggen, “at turde sige nej til andre, for at sikre at kunne sige ja til mig selv”. Det holder også endnu – og måske derfor er mit liv så anderledes på alle planer.

Så i dag er en særlig dag, og det skal fejres. Fra morgen til aften. Først og fremmest vil jeg bruge dagen på at være dybt taknemmelig over de fantastiske mennesker, der er tæt på i mit liv. Som har støttet, sparret, løftet og elsket mig i de valg, jeg har truffet de sidste to år. Det er helt ubeskriveligt, så meget det betyder og hvor lykkelig, det gør mig at vide, at jeg aldrig er alene.

Og udover en medajle er det så på tide at jeg får taget nye billeder. Til presse, til hjemmeside – til fornøjelse. For helt konkret virkelig at huske, nyde og værdsatte at også min krop er fornyet. At jeg ser anderledes ud, indefra og ud. Så jeg er i gang med at aftale en dag med frisør, stylist og fotograf, og regner med at der inden for den næste måneds tid ligger synlige “beviser”

Så kan 2012 godt komme an!