hønemor…

Ja det er så mig! En klonet kombination af en pivset kylling og en beskyttende hønemor.

Min søn tager vandreskjold med spejderne. Han er ulveunge og denne weekend skal en håndfuld 7-årige (!) altså vandre 30 km (!) og sove to nætter i telt.

Han fik så et break (og det gjorde jeg jo sådan set også) i går formiddags, hvor jeg skrabede ham op i teltet kl. 0700 og kørte ham til skolelørdag og høstfest på Steiner-skolen. Der blev sunget, danset, bagt grove boller og drukket hjemmepresset æblemost hele formiddagen, hvorefter vandreskoene igen kom på og han blev smidt af i en grøftekant med de kæmpende og vandrende ulve.

Nu er det så søndag morgen og jeg venter nervøst (og trods alt lidt selvironisk) på at skulle tilbage til lejren og se hvad der er tilbage af barn, lejr, spejderære og -humør… og det vabel-plaster han blev nøje instrueret i at bruge. Så jeg har vasket lidt op og spist en god omelet og drukket et par kopper kaffe og har vandet tillid og stolthed, plantet i vindueskarmen i køkkenet.

Jeg måtte lige i går aftes have lidt veninde-støtte fra en super veninde,  (med to store børn, der har overlevet alt indtil videre – så hun har noget at have det i!) og hun kunne give mig den helt rette kombination af “tag dig sammen”, “slip ham” og “det skal nok gå”. Det bragte minder tilbage til mine egne præ-teen-spejderture med våde sokker, røg i næsen og brændt brød på bål… OG et par kærlige tanker til mine forældre, der lod mig gøre det…

Tjikkerlikker, tjikkerlikker!
J.