Tredje påskedag

Jeg har indført en ekstra feriedag. Vi kan jo kalde den tredje påskedag. Jeg mener så absolut, den er på sin plads og jeg nyder HVERT sekund af den. Jeg har været en tur i Kolding (med fornøjeligt selskab af min moder) i håbet om at skaffe nogle af Ilvas nye billige farverige havemøbler til vores nye terasse. De var så i rest-ordre, så de blev betalt, men kom ikke med hjem. Sådan ligesom for at trøste mig selv lidt, tog vi lige en runde i Kolding Storcenter og tjekkede Mid-season-sales. Man kan jo ikke køre hjem igen med tom bil, vel…

Vi startede med at købe matching neglelak. Det kan man så måske tænke lidt over, så det lader jeg klart være med. Vi har vist heller ikke tænkt os at lægge den på samtidig eller noget.

Vi nåede omkring en del lavpris discountbutikker, samlede en masse utroligt vigtige småting op (helt klart på ‘can’t live without’ niveau – ala neglelakken) og fik løbet et ærinde for min far. På vejen tilbage over Fyn viste min mor mig et genialt plantesalgsted, så bilen nu er fyldt op, udover af hvepsefangere, grøn havevandkande, sukkerfri bolcher, pottemuld, plantegødning,  grill-starter, udendørs puder og meget andet godt, af en stor kasse af de smukkeste blomster til terrasse-krukkerne.

Tænk. Jeg fyldte bilen med blomster for 300 kr. OG de er farvematchede med den ene af de havestole, jeg venter på om nogle uger.

Se DET kalder jeg en feriedag. Jeg har i ægte ferieånd fortrængt, hvordan mit mail-program åbner, så jeg ved ikke engang om der ligger noget vigtigt og venter. Hvis noget er livsvigtigt, kan de vel finde mit telefonnummer…

Jeg har så forøvrigt en listig plan om at forlænge ferien. Det er lykkedes mig at få lavet en aftale med min mekaniker i morgen. Det må vist være tid at få skiftet vinterdækkene. Det kan der jo hurtigt gå en dag med. Og nåeh ja… de nye planter skal naturligvis også plantes ud.

Glædelig tredje påskedag og fortsat god ferie
J.

man ku jo også (del 2)

Man ku jo også lege at man var gartner.

Så kunne man banke nogle huller i bunden af spandene.

Så kan vandet løbe af.

Så kunne man sortere stauder.

Gennembløde dem i spande.

Plante dem.

Flytte rundt på dem.

Til det ligner en rigtig terasse.

Teste terassen, sammen med begge katte naturligvis.

Og tage en medalje om halsen.

Enhver gartner har fortjent en medalje.

Perfekt PåskeSøndag til alle.

J.

man ku jo også…

Man ku jo også ønske sig en terasse.

Så ku man købe nogle brædder.

Og grave nogle huller.

Skrue brædderne fast.

Pudse glorien.

Og spise en is.

Og næste morgen kunne man spise lidt morgenmad og teste terassen.

Inden man begyndte at male.

Og male.

Og så kunne man skrive lidt på sin blog, mens man venter på at malingen tørrer, og den er klar til næste lag!

Glædelig påskelørdag!

Janne

udluftning

Der er rolig onsdag her. Jeg har åbnet vinduer og døren står åben, så fuglenes fløjt når helt ind her til computeren. Jeg har for første gang hængt vasketøjet ud på stativ udenfor. Efter 20 år med tøj hængende rundt om i lejlighed er det en vidunderlig følelse.

Formiddagen er gået med internet-arbejde. Jeg vil så gerne sprede nyheden om Sondra og Marks besøg bedst muligt og videst muligt. Det er så fantastisk en chance for at opleve noget særligt, og det er så vigtigt for mig, at folk, der interesserer sig for selvudvikling hører om det.

Jeg har fået opdateret openup.dk så der er al nødvendig info og jeg har lavet events på Facebook og forsøger at sprede dem. Hjælp hertil er meget velkommen.

Sondra og Mark sendte os en mail i går. De er netop kommet hjem fra et langt og vellykket retreat i Indien, og jeg blev enormt rørt over at læse deres hilsen:

TEAM DENMARK, Holding you in our arms already,
LOVE, SONDRA & MARK (Safely back in Nashville for a rest)

Det er rart. At føle sig holdt og støttet. Det er præcis det den form for omsorg, der emmer fra Sondra og Mark. Det er noget af det, jeg får med fra den form for selvudvikling. En blid og holistisk følelse af at blive mødt sind, krop og ånd. Sammenhæng.

Nu er jeg flyttet ud på græsset. Med computer. Og fatboy. Sol på benene, katte i fri leg. Rumle i gang med at rense grillen med stor begejstring og en stålbørste. Mario hjembragte endnu en halvdød muldvarp eller spidsmus i går. Gad vide om han har fundet en rede (eller hvad sådan noget hedder?)

Jeg drømmer om at bygge en intermistisk terrasse her. Noget med at få lagt nogle brædder og sætte mine potter og blomster og planter op. Så kan vi jo nærmest bo udenfor hele sommeren… Vores udearealer her er nordvendte, så det er ikke sådan helt oplagt – men hvis vi er lidt kreative er det ikke umuligt, at vi kan få noget til at fungere.

Så bliver det ikke kun til udluftning… men til udeluftning!

Overskudsagtig onsdag
J.

en kærlighedsgave…

Denne morgen har jeg fået en gave.

En gave givet i kærlighed.

Stor kærlighed.

Med stolthed.

Afleveret med rank ryg og en let spinnen.

På gulvtæppet i gangen. Se mor, hvad jeg kan:

inspireret

En smuk fredag morgen. Skrivebordet er ryddet (ikke fordi opgaverne er løst eller nødvendigvis håndteret – bare fordi, det hele er pakket i en taske klar til nogle dages påskeferie på Vestfyn…) Kaffen (nr 3 i dag?) er varm og tankerne er flyvende.

Jeg bliver vidunderligt testet på lederskab og overblik i disse dage, og griber udfordringen med tillid og bedst mulige grounding. Akkompagneret af et interview med Shirley Maclaine – den kloge kvinde, husker jeg min egen kærlige intention og alt det gode, jeg ønsker at bidrage med i denne verden.

Shirley taler om “turning the trust-level up”. At høre hende tale, fylder mig med en dyb glæde og lethed, der minder om den, jeg også mærkede i sommer på seminaret med Sondra Ray. Det er følelsen af at “det hele nok skal gå”, at der er uanede muligheder og det hele er så uendeligt meget nemmere at håndtere, end jeg (vi) ind i mellem gør det til.

Hun viser i interviewet et symbol, hun har bygget til meditation på din farm i New Mexico. Nemlig en rund labyrint bygget med halvstore sten på et område med sand. Hun går ind mod midten mens hun samler sig, mediterer og centrerer. Det, der kilder i min mave er, at den præcise tegning af den cirkulære labyrint, der kører mod midten, var det billede, jeg igen og igen vendte tilbage til i tirsdags med en af mine elever. Præcis! Og jeg talte om at gå runden og komme tættere og tættere på sig selv, på centeret og på sandheden. Og ikke nok med at jeg talte om det – jeg tegnede det også…

Jeg har aldrig brugt det billede før og ved ikke, hvor det kom fra. Og nu ser jeg så i dag et interview med Shirley, fra dagen før, hvor hun viser præcis det billede manifesteret i naturen. Det kilder. Universel timing. Det kan man så tænke lidt over.

Jeg er super sensitiv i disse dage. Måske derfor, samler jeg også så meget op. Jeg er helt åben og i dyb kontakt med alt, der er i mig  og tydeligvis også omkring mig. Der kører konstant musik i mine ører. Med orkester. Jeg befinder mig i en tilstand af at blive rørt af denne musik hele tiden. Som om mit indre band giver mig gåsehud og tårer. I dag blev jeg så rørt af et lille moment, at mine kinder prikkede (!) Det plejer at være hænderne, der prikker – det er ukendt, at det går helt op i kinderne.

Kaffe nr. 4 på vej, mens jeg lytter videre på Shirley, svarer på mails og mærker mig selv fuldt og helt.

Dagen byder på pakning, chipmærkning af kattene, hentning af Rumle, indkøb af fredagsslik og klargøring til vores traditionelle fredagsaften med Disneysjov mv., vanding af de fine små spirer, der kommer op overalt i min intermistiske have og opsamling på de mange hængepartier omkring mig lige nu.

“I’m over being polite to boring people – that’s frankly how I learned to meditate. I am not good at smalk (small-talking). I try to maintain my patience. I stand and listen for an ordinate time, blinking and nodding. Finally, I go into a trance and meditate”. Shirley Maclaine

Smalk – sikken dog et vidunderligt udtryk. DET er jeg heller ikke god til. Jeg gør mit absolut bedste og har en indre liste over gode emner, at spørge om. Jeg gør mig umage for ikke at tale for meget om mig selv, og bliver tit lidt akavet, hvis der bliver spurgt for meget og for længe ind til mig, så smalken handler om mig.

“We’re feeling the need to know who we are. In a deeper way than we ever did before. It is challenging us, and here is how: The weather is challenging.The sense of speed is so fast, that you can’t sometimes keep up with it. The need to understand different cultures and different points of view and not being angry at that, which you dont’ agree with”. Shirley Maclaine.

Shirley snakker nu om den indre stress, der er så gennemgående i os overalt. Hun taler om, hvor trist og ulykkelig hun bliver af al den turbulens, der er. Manglende autenticitet. Vrede. tung energi.

“We need to OPENUP to the recognition of other realities – I know everyone is feeling the sense of speed, speed, speed, and don’t know what to do with it. Your internal soul is telling you: Get you act together and understand who you are, and who you are not”. Shirley Maclaine.

Jeg lader ordene synke ind og arbejde videre i mig. Det vækker genklang i min sjæl, og i det fundament, jeg har bygget også min virksomhed OpenUp på. Denne uge har i det hele taget rørt og vækket mange af mine drømme og visioner for virksomheden, og en del af kvartalets oprydning og klarhed, handler også om at få klarhed på min business, som jeg har skrevet om flere gange. Hvor vil jeg hen, hvorfor. Hvem skal hjælpe mig og hvordan kan jeg bidrage bedst muligt med mig.

Turning up the trust-level…

Det er retningen for nu. Fredag i frihed til alle
kh Janne

“the best thing I have learned in my life is to surrender. I don’t fight and struggle anymore. I let it all happen”. Shirley MacLaine.

morgentanker

Jeg er så heldig at have nogle nære venner omkring mig, der kan rumme, de sider af min personlighed, der på grund af autismen er anderledes. Det gør, at jeg kan være i dialog med dem om, hvordan jeg virker på folk, hvor det er misforståelserne sker og hvor “vi taler to forskellige sprog” – eller måske nærmere kommer fra to helt forskellige planeter.

De sidste par dage har jeg netop været sammen med nogen, der kan det, og det giver mig så uendeligt værdifulde perspektiver, og det er jeg vågnet med en dyb taknemmelighed for – og fornyelse af redskaber jeg skal huske til netop de mennesker, jeg skal tilbringe dagen i dag med – hvor der er nogle stærke føleføle typer i mellem.

For det er nok det centrale i min udfordring. At jeg er skruet lidt anderledes sammen i mit system. Skåret til benet, handler det om, at jeg udlukkende navigerer fra fornuft. Dvs. jeg kan godt mærke følelser (og masser af dem) men jeg bruger dem aldrig til at agere med andre og i alle de situationer, jeg kommer i. Der hvor 99% af mennesker reagerer og derfor agerer ud fra det, de føler, hører jeg til blandt den lille del, der kommer et andet sted fra (autisme-spektret).

Det betyder også, at jeg meget nemt kommer til at overhøre og misforstå andres følelsesmæssige tilstand, og har svært ved at forstå, hvorfor det er så vigtigt for dem, hvad de føler. Det gør mig forvirret, når følelser og dermed meninger, tempo og retning skifter, for det sted, jeg reagerer fra, er mere statisk.

Det skaber så ufatteligt mange misforståelser, især fordi jeg ofte bliver overrumplet og forskrækket over de mange og i min optik voldsomme følelser, mennesker som udgangspunkt hele tiden oplever. Jeg mærker indre lyst til: “kan vi nu ikke bare enes og finde en fornuftig løsning og tage action” – og jeg forstår nu (mentalt, ikke følelsesmæssigt), at jeg derfor miskommunikerer med rigtig mange, der egentlig bare gerne vil føle alt det, de føler, til de føler noget nyt – og have at jeg skal rumme det, uden at trække mig.

Her ligger kernen af måske enhver personlig konflikt, jeg har haft hele mit liv. En stor navigations-misforståelse. Og den tanke (og konklusion…) jeg sidder med, efter en lang, dyb og AHA-oplevelsessnak i går aftes er, at jeg som altid kan forklare dette rationelt og at det stadig udfordrer voldsomt, hvordan jeg skal blive forstået i min model, uden at blive utilsigtet nedladende eller usensitiv overfor følelser.

Det her giver mig også en større forståelse af, hvorfor jeg ikke bliver vred. Det er så uhyre sjældent at jeg reagerer følelsesmæssigt på andre og situationer. Og i så fald ofte kortvarigt – så er jeg videre til en konstruktiv analyse, hvor jeg kan se tingene fra alle sider, uden nødvendigvis at knytte mig til én side. Jeg kommer tit til at synes, at de for mig voldsomme følelser andre oplever er overdrevent dramatiske og uhensigtsmæssige – og jeg forstår mere og mere, at jeg dermed kan virke hård og kontant og kommer til at sige upassende nedladende ting.

Jeg HAR masser af følelser. Jeg mærker rigtig meget og samler endnu  mere op. Jeg bruger det bare på en anden måde end gennemsnittet. Jeg bliver enormt ked af det, når jeg bliver kaldt følelseskold eller kommanderende. Men jeg må også nu indse, at på samme måder som jeg OPLEVER manges følelser, oplever de jo gensidigt mit mangel.

Det er et konstruktivt redskab, at VIDE at det er sådan. Og jeg kan konstatere, at jeg egentlig bare er rigtig ked af, at det er sådan. For det er besværligt og smertefuldt, at blive misforstået. Det er tit ensomt. Det minder mig om savnet til nogle af de mennesker, jeg har mistet på grund af den type misforståelser mellem “Fornuft og Følelse”, der opstår.

Reportage fra felten

Så er turen gået Østpå. Dagen var booket op med både velvære (friske forårsfødder er skønne at flyve på) og lidt mindre velvære (det årlige tandlægebesøg kalder – så er det uigenkaldeligt slut med kviksølv, i hvertfald i munden) og en række møder.

Rækken af møder er dog blevet afkortet væsentligt – nogen må mene, jeg trænger til noget, der nu ligner en fridag – hvis man altså kan kalde tandlægebesøg for fri?

Derfor er jeg midt mellem fod og tandbehandling havnet i Københavns omegn, hvor jeg tænkte at gratis parkering, lidt frokost og internet-tid ikke var af vegen. At det så tog først lidt tid at FINDE parkering og siden at finde internet er så en anden sag. Så jeg har nydt forårsvejret med at gå lidt rundt til jeg nu er havnet… tja på en pub. Der er internet og der er et forbløffende velassorteret menu-kort (af den mere traditionelle art). Nu skal jeg bestemt ikke gå Adam i bedene – men den Pariserbøf, jeg er endt med at spise, var helt udemærket – og så er en kande (!) kaffe ikke at foragte. Det er åbenbart kun på de trendy cafeer man får kaffe pr. glas. Her gik jeg en gammeldags kande, og så kunne jeg ellers hygge mig. Det passer mig godt, og den smager.

Jeg sidder i et hjørne og har tid til at spekulere over, hvordan det kan være, 8-10 mænd i deres næsten bedste alder har brug for at sidde og drikke øl med små skæve til mandag formiddag. Der er roligt her. De opfører sig forbløffende pænt – men det er måske fordi det stadig er tidligt. Jeg kommer ikke så meget på pub, så det er ikke et klientel, jeg normalt får lov at betragte. De er også forholdsvist pænt klædt på. Her er pænt og rent. Lugter lidt af sur røg, men ellers ikke noget at sætte på stedet. Jeg har næsten fået lov at sidde i fred her i mit hjørne. En enkelt mand med svømmende øjne kommenterede min computer og gav mig et godt tip til et program jeg skulle hente gratis, der kunne få den til at køre stærkere. Jeg kunne ikke høre hvad programmet hed, men jeg smilede og sagde tak og så gik han videre.

I eftermiddag skal vi på dagens eneste overlevende møde lave det sidste arbejde med Loving Relationships Training -ugen, Hanna, Tove og jeg er ved at planlægge til sommer. Jeg har fået opdateret alt på OpenUp.dk og mangler bare det sidste layout-arbejde for at have nyhedsbrev klar om det. Jeg glæder mig. Planlægningen har haft frit flow, og det er bare altid sjovt at planlægge noget, der kører nemt – selvom det tager tid.

Foredragene med Adam holder en pause, da han er i udlandet en del af april. Det passer mig fint at få et break. Det har været meget intenst med 8 foredrag på 3½ uge. I onsdags var vi i Odense. Et par af mine fynske venner, som jeg har tæt på og har kendt helt tilbage fra gymnasietiden var inde og høre det. Det er altid lidt mærkeligt at have nære, når man er professionel. Især fordi de ikke har hørt mig “optræde” før, fordi så mange af mine koncerter og optrædender de sidste mange år har været københavnerbaseret. Det ændrer ikke ved det jeg gør – men jeg mærkede alligevel en lille opmærsomhed på dem. Gad vide hvad de nu synes? Kunne de lide det?

Jeg tror det. Den korte snak vi havde bagefter åbnede i hvertfald op for nogle spændende muligheder. Min venindes mand har været i forlagsbranchen i mange år og ved meget om det der med bøger. Jeg fortalte, at jeg var så inspireret af alt det forberedelse, jeg har lavet til foredragene, at jeg overvejer at samle det og udgive. Han fik lys i øjnene. Det tænkte jeg lidt over.

Måske er der noget der, jeg skal arbejde hen mod – måske i tredje kvartal? Jeg kunne godt tænke mig at have et produkt. Noget, der “tjener penge” mens jeg sover. Noget, der ikke er så afhængigt af at jeg skal stå op og stille mig ud og være mit eget produkt. I hvertfald ikke altid. Noget man kan holde i hånden. Hvor der står mit navn på.

Der er dukket en anden mulighed op, som jeg også smager på. Et væld af muligheder – skønt! En nær veninde i den anden ende af landet har betroet mig en stak gamle digte. Skrevet med sirlig skrift i et gammel gulnet kladdehæfte. Af en poetisk sjæl fanget i en trist krop for et halvt århundrede siden. 25 digte, med en smuk dyb tone og med momenter af næsten Piet Heinsk vid. Min veninde havde drømt, at det var mig, der skulle sætte musik til, og overlod mig kladdehæftet med forventning.

Da jeg lørdag startede med at skrive digtene ind på computeren, sang en af sangene sig selv. Jeg kunne simpelthen tage min Iphone og synge den ind fra start til slut. Det var alligevel lidt spændende – det er virkelig længe siden, jeg har skrevet musik. Overhovedet. Så jeg satte mig til klaveret og satte de akkorder under melodien, jeg hørte.

Det er en anden vej. At lade de andre sange skrive sig selv også, og endelig få lavet den plade, der synger inden i mig. Tiden har ikke været moden. Det er den ikke helt endnu… men frøet er sået i mig.

Nu er kaffekanden næsten tom, og tandlægen begyndt at tune boret. Jeg forlader denne lille røgfyldte og stenede verden i verden og bevæger mig ud i sollyset igen. Jeg er glad for at jeg “kan” det, og ikke sidder fast her med daglige øl og en svømmende sludder for en sladder.

Perspektiv er godt!
Mandags muligheder til alle

J.

at sortere og sortere…

Hvis min velsignede assistent Maria læser dette, vil hun grine i skægget – og sikkert glædes. Jeg har nemlig taget nogle store og solide sorterings-skridt i dag, som en del af min kvartals-strategi med at rydde op og rydde ud.

Og ja – det hele er stort set foregået i min computer. Grunden til at Maria vil smile herved, er at hun er en af de eneste, der virkelig ved HVOR meget, der ligger i den. Og hvor mange forskellige systemer jeg gennem tiden har opfundet. Og hvor svært det stadig er for mig at finde noget som helst.

Om det så skal tage mig hele kvartalet, har jeg sat mig for at komme til bunds… og i dag har jeg taget et kæmpe ryk. Meget tilfredsstillende. Mapper bliver slået sammen. Projekter kategoriseret og backuppet. Systemer sat i system.

Rumle er hos farfar i dag og bygger legehus og er i haven. Jeg gætter på, at de har verdens største fest – og det har givet mig en vidunderlig ro til at fordybe mig bag skærmen.

Jeg har dog også lige været lidt i haven og har fået sat gang i mit udendørs blomsterprojekt. Den voldsomme storm fra i går og i nat har lagt sig og det var en fryd at stå med jord under neglene og være kreativ i mit intermistiske udebryggers. Nok for nu – tilbage til sorteringen.

Klar!

Det er som skrevet i går helt tydeligt for mig, hvad andet kvartal 2011s fokus er! Det er tid for mig ‘to get clear’. Det handler både om, at jeg bliver tydeligere indad- og udadtil. Det handler om at jeg bliver KLAR over og på, hvad jeg gerne vil, og især hvordan jeg gerne vil nå derhen. Og så handler det helt lavpraktisk om at få klarhed i mine omgivelser, så det bliver nemmere at finde vej.

Jeg ser hvor meget clutter (små-støj og skrammel), der stadig er i og omkring mig, og jeg vil gøre det NEMT og SJOVT for mig selv, og bruge dette kvartal på at få renset bevidst ud. Nu hvor jeg har haft fokus på at udvide, ekspandere og være i mit space, er det ekstra vigtigt for mig ikke at drukne i rod.

Jeg ved af tidligere erfaring, at den nemmeste måde at rydde op, rydde ud og ikke mindst rense ud, er at tage små skridt. Gøre det overskueligt. En mappe af gangen. En hylde eller skuffe efter hinanden. Små delmål.

I dag er jeg startet i computeren med at rydde op i film og serier. Hvad skal smides ud, hvad skal gemmes og arkiveres. Hvad skal ses. Jeg har ubeskriveligt meget liggende i computere og eksterne drev. Billeder, noder, scans, filer, noter. Masser af guld. Noget er til at finde, men meget ligger i bunker og hulter til bulter (hvordan det så ser ud i bits). Det er ikke urealistisk, at jeg med fokus kan få det cleanet og klaret inden 1. juli.  

Jeg er tilbage på Godset og har tømt bilen efter aktive dage først i Jylland, siden på Vestfyn. Nu har jeg tre meget rolige dage her, indtil turen igen sætter op i fart og går til Sjælland mandag til onsdag i næste uge.

Jeg har fået haveting i fødselsdagsgave (store metalspande, priklejord, små redskaber, havehandsker osv) og har en plan om at få ryddet op i det og i gangsat en prydhave her i løbet af weekenden. Altså måske ikke decideret i haven, bare i de små brune plantebakker i køkkenvinduet, så der kommer gang i nogle skud. Samtidig har jeg et billede af, at jeg skal have lavet mig en slags udendørs bryggers. Der er overdækket foran vores hoveddør. Og der er god plads med fliser og en bænk langs en mur om til vores parkerede biler. Der vil jeg få lavet en arbejdsplads til havearbejde mv. Det vil både trække noget farve og energi til området foran hoveddøren, der nu er lidt gråt og kedeligt og så vil det rent lavpraktisk give et sted at lave noget af det beskidte arbejde med jord og planter, så det ikke skal ind i køkkenet.

En sidste ting, jeg ønsker at skabe klarhed over denne weekend er vores krea-kasse. Lige nu står den proppet ind i hjørnet af fadeburet med farver, pensler, glimmer og papir i en stor pærevælling. Den skal ovenpå til mit lille kontor, så det hele bliver lettere tilgængeligt, og der skal ryddes nogle hylder til papir og nogle kasser til pensler og andre småting. Det skal være nemt at være kreativ.

Andet kvartal. Sæt i gang!