Første kvartal af 2011 som bekendt gået og som aprilsnaren stikker hovedet frem i morgen, lukker, slukker og takker jeg for årets første tre måneder. Jeg satte i starten af januar en tydelig retning på kvartalet og kan nu konstatere, at jeg overordnet set har nået og opnået stort set alt, jeg har ønsket mig. Nemlig at blive mere synlig, mere centrereret og få afviklet København ikke mindst på det praktiske plan.
Jeg kan konstatere, at jeg ud over ekspansionen også er lykkedes med at manifestere en langt større grounding i mig – og omkring mig. Jeg er LANDET og jeg ER her. Og hvad næsten endnu bedre er… det er min søn også. Han har det om nogen fantastisk med at være placeret nu i god fed fyensk muld. Han fløjter og smiler hver eneste dag – og det er store sager i sammenligning med for bare et halvt år siden. Det er en daglig glæde at se sit barn lykkes. Vi har de mest fantastiske, kærlige og dybe snakke frem og tilbage til skolen i bilen. Vi har hobbier sammen og hver for sig, og han er blevet rigtig god til at tulle rundt og nyde livet.
En af de andre meget store opdagelser, jeg har gjort dette kvartal er, at jeg har sluppet vrede. Ikke at jeg var særlig vred, irriteret eller gnaven førhen – men nu konstaterer jeg (med en vis nysgerrighed), at jeg ikke kan komme i tanke om NOGEN eller noget, jeg er vred på. Jeg kan mærke en hvis “bestemthed” i kroppen ind i mellem. Som f.eks. hvis jeg lader nogen træde for langt over mine grænser. Jeg kan udtrykke “stop” eller “nej tak” – men det er ikke iklædt vredesenergi eller anden “lukkende” kraft. Jeg kan ind i mellem se situationer, hvor jeg er uenig i andres holdninger eller handlemåder. Eller hvor jeg ikke forstår, hvad der sker. Men føler ikke vrede eller skuffelse. Mere en slags interesse for at undersøge om jeg skal forhandle, gå i dialog, forsøge at justere på situationen – eller tage ansvar for at fjerne mig fra den.
Interessant! Ikke mindst fordi jeg igen og igen kan konstatere at det åbner mig langt mere op, når ikke jeg giver energi til vrede.
Jeg er ikke den eneste, der ekspanderer og udvider… Mario forsøger (desværre) også at udvide territorium og kæmper om pladsen med naboen til den ene sides kat. Det har så resultereret i et dybt sår i øret, der blev til en byld og mens jeg har føjtet land og rige rundt med foredrag og hurlumhej, har det altså udviklet sig til noget værre noget. Så i dag har jeg udvidet mit østfynske netværk og besøgt den lokale dyrlæge, der har renset sår og givet piller og bedøvelse og hvad vi har til den stakkels sårede kriger. Der er decideret hul gennem øret og det er bare synd for ham (vi snakker for sjov om øreringe, hvor SEJT ville det være med sådan en pirat-kat…) Samtidig piller vi nærmest tæger af ham hver dag. Store klamme blodsugende bæster… Mange spændende detaljer ved at bo på landet. Rumle bliver kigget grundigt efter hver aften ved badetid!
Weekenden lover solskin. Jeg forsøger så småt at komme i have-arbejdsstemning og har fundet havebøgerne frem og købt blomsterfrø. Overvejet noget med noget spiring i køkkenet og nogle hjørner af godset med nyttehave. Når man nu ER på landet. Rumle mener bestemt, vi så skal lave en bod ved vejen og sælge alt det, der kommer til at gro. Det er måske lidt optimistisk, men han får overordnet lov at have sine købmandsdrømme og så tager vi den derfra.
Hvad skal 2. kvartalstema være… Godt spørgsmål!
Jeg har set muligheder i dette forgangne kvartal, der har pirret min nysgerrighed. Relationer, der kan forstærkes. Business, der kan bygges. Som om ekspansionen skal bruges til noget, der er større end mig. Men hvad! Måske er det en opgave for mig de næste 2-4 dage at lade det spørgsmål SUMME og gære i mig. Så må jeg lytte godt efter de impulser, der kommer og fange de frø, der blæser om mig. Noget skal plantes, vandes og gødes… Så der kan høstes til efteråret. På alle planer!
Taknemmelig torsdag til alle – Tak for første kvartal!
Janne
