Verdens centrum revisited

Måske var det liiiiige lidt tidligt, jeg fik sat forårsblomster på bloggen. Men hvad, man er vel uforbedrelig optimist? Det har i hvertfald været så rivende pivende bidende koldt i det fyenske i dag, så det næsten er svært at forestille sig det milde på vej.

Jeg har så valgt det eneste fornuftige, blæsevejret i betragtning, og har tilbragt dagen med dyne, computere og den printede kladde til forestående foredrag. Jeg blev selv i helt vildt godt humør af at læse alle noter og ideer igennem… hvilket tegner meget godt til et foredrag om arbejdsglæde. Jeg mener, hvis jeg selv bliver begejstret er der større sandsynlighed for at det vil forplante sig til lyttere.

Der var mange gamle guldkorn og citater, jeg havde glemt igen. Hvilken gave at jeg er så flittig til at skrive noter.

OG så får jeg udvidet min Piet Hein referenceramme betragteligt – eller genopdaget den, rettere. I forvejen bruger jeg i performance-undervisning flittigt et af hans citater om at være verdens centrum:

At jeg er universets midte, er ingen hazarderet dom
jeg slutter mig rent faktisk til det, for resten er jo udenom

Det har vist sig at være et tilbagevendende tema hos denne fantasistiske poet og digter og jeg er stødt også på følgende, der har den skønne skæve humor med:

Mine medmennesker er nogle grusomme kvaj,
de taler om sig, når jeg taler om mig

Og han bliver ved med denne, som er rigtig smuk og blid, synes jeg:

Vi går mellem stjærner ogkloder som kværner uroligt og tungt.
Vi søger et centrum i verden, et fast arkimedisk punkt.

Sådan er verdens centrum, at det må man selv ha med.
Har man det ikke i sig, så findes det intet sted.

Han har et andet lidt større digt, der ramte noget i mig. Jeg må lige tænke lidt over hvad. Men det handler om dualiteten i vores lille liv. Og så en dyb tanke, jeg bærer på, at ‘alt vigtigt kommer igen’.

Jeg overlader scenen til Piet Hein.

Nærende nattesøvn
J.

Du skal ikke ville det hele. Du er kun en enkelt del.
Du ejer en verden i verden. Den skal du gøre hel.
Een eneste vej skal du vælge, og være identisk med den
De andre veje må vente. Vi kommer altid igen.

Du skal ikke spare din møje. Men ofre den nu og her.
Det er netop uendeligheden, som gør det det alt sammen værd.
Det er dette NU, du skal være, skal virke og gi dig hen.
Dét er uendeligheden. Vi kommer aldrig igen.

hvem er det, der banker…

Nu hvor marts banker insisterende på lige om hjørnet, er det tid at justere bloggens udseende lidt til, så der kommer forårsstemning også her.

For et par år siden tog jeg disse fine skud af spæde og meget lovende knopper, og synes de meget passende må ledsage mig ind i forårets første måned.

Ventet med længsel!

Søndagen er igen vidunderlig blid ved mig. Formiddagen gik med kaffe og kalaha. Rumle og jeg har fået sådan nogle fine søndagstraditioner på Godset. Vi spiller spil og ser søndagsfilm. (Når man ikke har tv, kan man nemmere indrette nogle små stjernestunder med film. Det bliver pludselig noget særligt, og ikke hverdagsfylde).

Vi har også ryddet op udenfor. Smidt sækkene med skrald (fra min oprydning i går) i garagen og gjort hoveddørsområdet fint. Klar til gæster, hvis sådan nogen har lyst til at banke på.

Her i eftermiddag er han hos farmor til fødselsdag, så jeg har indrettet sacred space (billeder følger ved lejlighed) og hyggeslappet med FB og småting.

Filmen er i aften. Tror den står på Alice i Eventyrland.

Smilende søndag til alle

J.

indadvendtsdag

(ikke at forveksle med adventsdag…)

I dag har jeg været helt stille og indadvendt.

Tilbage på Godset i går aftes og alene i huset det meste af dagen, har jeg haft tid til at integrere. Og rydde videre op. Det er åbenbart et evighedsprojekt – men det passer mig godt at tage det bid for bid, step by step.

I dag har jeg blandt andet sorteret de sidste noder. Det gav mig mulighed for at mindes de mange år med Sound of Gospel. Glæde mig over de fantastiske gospelsange, jeg kender, mennesker, jeg har mødt og oplevelser, vi har haft.

Mit flygel spiller godt på Godset. Jeg har lyst til at sidde ved det, og ser mig selv tit og ofte bare sætte mig og klimpre lidt. Det er som om det sågar stemmer bedre end i København – men det er nok bare mig.

Jeg ser Oprah i disse måneder, som jeg vist har nævnt tidligere og citeret fra.  Hun er i gang med sin 25. og sidste sæson og det giver hele sæsonen et særligt skin og meget høj energi. Der er noget med afsked. Med at give slip. Det løfter. Så jeg følger med, og downloader 2-4 gange om ugen de nyeste afsnit. Ikke alle er lige interessante, så de bliver bare slettet igen – hun kan godt være lidt slem til at svælge i sladder og sensationshistorier. Men ind i mellem er der virkelig guld for mig. Inspiration, gode tankevækkende interviews med spændende mennesker, fantastiske citater, historier og ordsprog.

Når jeg fortæller om Oprah er det for at komme frem til at fortælle om mit mit nye lille sted (jeg ved endnu ikke, hvad jeg skal kalde det – alter er for religiøst – men det er alligevel tættest på). Så tit har jeg hørt om spirituelle mennesker, der i deres hjem har et helligt sted, hvor de tænder lys, mediterer og opbevarer gode bøger, små symboler osv. For nyligt var der et klip fra Oprahs hjem, hvor hun fortalte om sit sacred space, og det der ringede hos mig, var at hun var der HVER dag, men nogle gange kun i 20 sekunder eller 3 minutter. Hun skulle bare lige touch base, tænde et lys og resonere med dagens energi. Ja tak!

Så mens jeg har kigget mig omkring i dag, har jeg ledt efter et oplagt sted at lave mit sacred space. Hvor de vigtigste og mest nærværende bøger, min dagbog, mine kopmærker osv. skal ligge. Først overvejede jeg at lave det på flygelet – men der er for meget gennemtræk og katte i fuld flugt eller jagt ovenpå, så det bliver for sårbart. Pludselig slog det mig…

Jeg har jo to små skriveborde (tak Ikea), der fungerer mest som pulte. Dvs. man kan åbne og lukke et låg i dem begge. De står her i hjørnet og er så dejligt nemme at lukke, når stuen skal lige en stue og ikke et aktivt kontor.I dem begge er der lidt snore og opslags-tavle-agtigt på undersiden af låget, der så er brugbart og synligt, når de står åbne.

Det slog mig, at jeg skal indrette det ene til sacred spirituelt space med skønhed, ro og symboler og det andet til hardcore business-afdeling med OpenUps papirer, regnskaber og udviklingsplaner. Så kan jeg åbne præcis det låg, jeg skal bruge til at komme i den rette stemning. Og begge afdelinger ligger beskyttet og alligevel let tilgængelige! Jeg kan finde symboler, billeder, mindmaps eller lignende, der støtter intentionen på spacet, og få endnu mere fokus, på de ting, jeg gerne vil tiltrække. Jeg kan simpelthen omdanne begge skriveborde til bevidste visionboards…og skifte ud undervejs, for hele tiden at være opdateret med, hvor jeg er på vej hen.

Så langt så godt
Lykkelig lørdag til alle
J.

Rumlerier… moderne verden!

Rumle kommer løbende ind fra Morfars entré, hvor morgenavisen sidder i brevsprækken og råber:

“Der er kommet TV-avis”

still here – reaching for my dreams!

Jeg er her stadigvæk. Har bare lige fordybet mig en uges tid i en masse af de spændende projekter foråret og sommeren byder på.

Først måtte jeg nu slippe København fuldt og helt. Det gjorde jeg med 14 timers non-stop flytning og udmattende slæberi, rengøring og afvikling i sidste uge. En stor lettelse – hvor jeg med taknemmelighed fik den hjælp, jeg havde bedt om.

Inden jeg fløj på motorvejen sammen med Jo Nesbø tilbage til Godset, tog jeg mig tid alene til at sige ordentlig farvel. Jeg gik fra rum til rum og lod minderne vælde op. Enkelte tårer og en del smil. Mange glade, nogle vemodige historier og minder, oplevelser og følelser var med, og jeg slap de 13 år på Østerbro lidt efter lidt. Jeg ærede de gode og dårlige år og perioder. Jeg har levet i lejligheden med flere mænd. Har fået mit barn der, har holdt de fedeste fester, har haft de laveste lave og højeste høje tider og nogle af de mest intime og vigtige momenter i mit liv der. Jeg har kigget ud over byen igen og igen og fulgt med i årstiderne. Jeg har frosset om vinteren og svedt om sommeren helt deroppe under taget – og jeg har skabt nærmest hele min karriere lige dér i kontoret.

Nu er jeg videre, og jeg har igen fået flow i resten af mine gøremål. Alt pakket ud og lagt på plads på Godset. Vinterferien nu næsten klaret delvis med Rumle, delvis med arbejdsglæde i fokus. Vi har tilbragt en del af ugen på Vestfyn hos mine forældre, hvor jeg har vekslet mellem at spille Mastermind, se Phineas & Ferb og banke metal på armbolt OG skrive på Foredraget med Adam Price, opdatere hjemmeside, klargøre Nyhedsbrev og lave PR for uge 30 og 31. Skøn og tilfredsstillende blanding, med luksus på toppen.

Min mor har nemlig lavet mad og vasket tøj og i det hele taget TOTAL forkælet os i nu snart fem dage. Hvor priviligeret (og møg-forkælet) har man lige lov at være. Jeg drømte om at få sand mellem tæerne i disse uger, og skrive foredraget i udlandet – men grundet den pludselige ændring i flytning og afvikling var det bare mere realistisk og meget mere klogt at have sne mellem tæerne i stedet. Rejsen ikke aflyst – bare udsat til et mere passende tidspunkt.

Foredraget skriver stort sig selv, uanset sand eller sne, og jeg nyder hvert minut. Jeg har kigget årevis af noter, dagbøger og workshop-referater igennem og har scannet mine 15 yndlings selvudviklingsbøger for guldkorn, energiløft og inspiration. Den største udfordring bliver at skære så meget fra, at kun en times essens bliver tilbage. Det bobler i mig, for at komme ud med det!

Angående uge 30 og 31 er det som altid med arbejdsglæde og kildren i maven, at jeg har fået sammenskrevet det endelige program og gør klar til at sende det ud i morgen som nyhedsbrev til mit netværk. UH det bliver så godt. Lærer-teamet er optimalt sammensat, modulerne passer perfekt sammen og skemaet faldt pludselig helt optimalt på plads. Skolen Bosei i Præstø, hvor vi afholder ugerne, har på alle måder været samarbejdsvillige om justeringer og opgraderinger i forhold til 2010, og nu venter jeg bare med spænding på at deltagerlisterne fyldes op med begejstrede og forventningsfulde kursister. Hele det lange seje vintertræk med forberedelse og klargøring giver altid fuld tilbagebetaling, når dørene åbnes og der kommer glade ansigter ind.

Så her er jeg – og mens Rumle er på kælkebakken med mormor og fætter, får jeg nu lige læst den sidste korrektur og sat punktum for dagens gøremål.

ps. ugens kopmærke har meget passende været “Reach for your Dreams” – og det er virkelig, hvad jeg gør. Jeg udvider mit space og tager mere og mere plads i mig selv. Enjoying every step of the way!

Transformerende torsdag til alle
J.

Be here NOW

Kl er 10. Jeg er til stede og forbereder mig på en aktiv og konstruktiv Københavner dag i morgen. Det er LYKKEDES at finde nogen, der vil hente mine donationer, hvis jeg selv pakker dem ned. Det er lykkedes mig at få et par venner til at hjælpe mig med at skille de sidste reoler og ting ad og bære ned i morgen eftermiddag og jeg har en afviklingsaftale med viceværten torsdag morgen, hvor der skal være ryddet og cleanet i hele lejligheden. YES!

Jeg bliver testet på min grounding og tålmodighed og øver mig i at trække vejret ned i det igen og igen og overgive mig.

Tillidsfuld tirsdag til alle
Janne

hvor svært kan det være…

Jeg forsøger at forære mine ting væk! Det er helt vildt, så svært det er. Ja ikke at slippe det, for det har jeg sådan set allerede gjort – men at få nogen til at tage imod det. Jeg har lige nu en halvfuld lejlighed på Østerbro med de ting, jeg ønsker at forlade. Reoler, sofa, TV, køkkenudstyr, masser af tøj og sko og nips… Jeg har virkelig klar til at få det sluppet og komme videre.

Jeg har nu ringet rundt til samtlige hjælpeorganisationer på Sjælland, der annoncerer med at de afhenter brugte møbler, dødsboer mv. Ingen vil eller kan hente de mange (fine) ting, jeg gerne vil donere til dem. De fleste har månedlange ventelister, mange har specifikke lister over hvad de vil og ikke vil tage imod – og der er netop en dame, der nærmest skældte mig ud i telefonen? Jeg ved ikke helt, hvorfor hun var sur over, at jeg ville forære dem en masse ting – det er ikke nemt at være velgørende.

Jeg er forskrækket over hvor mange konsekvenser, det har at købe og samle ting. Ikke mindst når man forsøger at skille sig af med dem igen. Det er virkelig indsigtsfuldt for mig, hele denne flytteproces. Det står så klart for mig, at dette overforbrug og materielle fokus må stoppe. Aldrig mere!

Konsekvenser af mine handlinger er nu, at der er så mange ting, jeg skal forholde mig til – så det gør jeg, og forsøger at få mig selv med også.

Det er dyrt på mange måder at flytte… jeg har f.eks. lige måttet betale en parkeringsbøde for at holde på min egen vej, foran min egen lejlighed (som jeg HAR betalt husleje for) i min egen bil, som jeg har parkeringslicens til. Jeg havde ikke lige forestillet mig at fordi adressen nu er flyttet til Fyn, holdt jeg ulovligt.

Nu forsøger jeg at finde ro i rod og følge frivilligt med forandringerne. Det minder mig om at det er tid at trække et nyt kop-mærke… måske det kan lette lidt.

BE HERE NOW – siger den lille gennemsigtige seddel. Ja. Jeg skal lige genfinde mine ben og rødder i alt dette. Jeg må lige mærke ind og finde ud af hvad der nu skal ske, for at jeg kommer videre.  Jeg indser, at jeg må have hjælp. Mere hjælp. Så det må være min øvelse i dag at bede om det. Hvor svært kan det være.

hvis man ikke har noget godt at sige…

… skal man så lade være?

Den her dag behøver ikke gå over i historien. Den var her. Jeg lærer af den, hvad jeg kan og så forlader jeg den, og satser på at flowet i morgen flyder igen.

Det positive er, at alle mine ting fra Kbh er nået uskadt frem til godset  (undtagen et spejl – det kunne man tænke over). Flygelet er samlet igen og stemmer forbløffende godt. Sengen kan være der og det var dejligt at smide feltsengen på loftet og mit trætte korpus på en mere støttende madras. Min stue giver mening!

De sidste dage har virkelig været lange og jeg har øvet mig igen og igen på at flyde med, og tillade det at ske. Jeg har endda overskrevet en generthedsgrænse og bedt om hjælp undervejs, så der kiggede to engle forbi og løftede både mig og mine ting.

Hvorfor jeg har tudet uhæmmet mange timer i dag?? Tja, det lyder nærmest lidt banalt, nu hvor jeg rødøjet og udmattet nedfælder ordene – men der gik bare mange-facetteret modstand i den fra morgenstunden af. Måske var det bare for meget oveni alt det andet.

Jeg havde en X, der engang understregede, at der ikke er nogen, der kan skælde én ud, når man er voksen. Jeg må have en eller anden brist, hvad det angår, for i dag har jeg blandt andet været udsat for noget, der tangerer voksenmobning – og har ladet mig skælde ud. Af en advokat, der talte så grimt og nedladende til mig, at selvom jeg forsøgte at sige fra og stå op for mig selv, blev jeg RAMT et sted i barnet i mig. Det var en decideret overgrebsagtig krænkende oplevelse, der efterlod mig som rystet (uskyldigt) offer. Og en samtale med mange konsekvenser for de kommende måneder – ikke mindst i forhold til min økonomi.

Nu hvor jeg har talt det igennem og forholdt mig til oplevelsen er jeg tilbage til mit vanlige voksne selv igen. En enkelt blodsprængning i øjet og en sort rande under afslører, at jeg lige lå fladt en stund.

Det er bare penge. De kommer og de går. Det gør min værdighed ikke. Den skal helst være præsent og tæt på i mig. Lige på hylden ved mit selvværd. Og jeg behøver ikke blive SÅ ked af det, når nogen bruger bissetricks og går efter anklerne. Det har jo ikke noget med mig at gøre. Alle har deres egen agenda og model af verden, også advokaten. Godt jeg ikke skal bo i hendes model!

Nu må både jeg og hovedpinen falde til ro og få noget søvn. Så starter vi forfra i morgen!

over- eller underfokuseret

Når jeg i disse tage tænker over flow, blive jeg mere bevidst om hvilke gear, der skal til, for at det virkelig flyder uhindret i mit liv, i og om mig. Jeg kan se, der er en helt fin balance, der kræver en hvis spændstighed. Som om elastikken skal strammes lige præcis nok til at der er energi og spænding.

Nogle gange i mit liv kan jeg se, at jeg har været underfokuseret og for slap i koderne, og misforstået har troet at det var nærvær og at lade sig flyde med. Lidt som at læne sig tilbage og forvente at SÅ kommer det hele. Andre gange har jeg spændt buen for hårdt, og forsøgt at kontrollere eller forcere flowet uden respekt for det naturlige tempo.

Lige nu er der dejligt og naturligt hul igennem. Jeg tager ansvar, leverer energi og gør det, der skal gøres – men slipper trangen til og kontrollen med resultatet. Og det virker for mig. Det ser ud til at jeg har skaffet flyttemænd til i overmorgen (!), så jeg får flyttet alt det store, der skal til Fyn. Så er der kun ting, der skal sælges, doneres eller bortskaffes – samt rengøring og aflevering af nøgler tilbage.

Jeg har fået lavet OG sendt det vildeste program til underviserne på sommerens to Gospel Gør Glad uge 30 og 31. Jeg har så god energi på det, og jeg fik endda taget tre telefonsamtaler mere i går. Så snart lærerteamet clearer, vil programmet blive lagt på nettet og sendt ud, og jeg GLÆDER mig til kursister strømmer begejstrede til tilmeldingsblanketten. Alt, jeg har bedt pænt om og sendt energi imod, ser ud til at realisere sig nærmest af sig selv og lykkes. Se dét er flow!

Dagen i dag er igen pakket med lavpraktiske gøremål. Jeg fik meldt en masse adresse-ændringer i går – og jeg skal nok liiiige gøre det én gang til, for jeg kom til at skrive 8683 som postnummer hele vejen rundt… FLOT (Det rigtige er 5853… godt man ikke er postbud!) I dag skal jeg også sende god energi til Den Blå Avis, som skal hjælpe mig med at få solgt en masse af de resterende baby-ting, bøger og møbler, der bliver tilbage i københavn. I det hele taget er det en dag med fokus på økonomisk energi og flow. Der skal betales og ordnes regninger, betalinger, forsikringer og hæves penge til flyttemændene.

Det blæser på landet. Der er brækket et stort stykke af taget uden for vores hus, og det har virkelig larmet de sidste par nætter. Det skal jeg lige forholde mig til og vænne mig til. I morges da jeg kørte Rumle i skole var der væltet et kæmpe træ over vejen ned til Godset. Så vi måtte køre ind over marken. Alligevel lidt spændende sådan at være i naturens vold… Vi er virkelig også flyttet hertil lige i den mest dramatiske tid med sne, regn, storm og frost.

I går så jeg den første vintergæk. Det smukkeste blideste og mest forventningsfulde syn.  Jeg var ude og kigge på en gård, der er til salg 20 minutter herfra. Ikke at jeg skal købe hus lige nu – men derfor kan man jo godt holde øjne og øre åbne. På min liste over 100 ting, jeg skal nå i det her liv står der “Eje mit eget hus”. Jeg har et tydeligere og tydeligere billede af hvordan det hus skal være, hvordan det ligger, hvad der er af muligheder omkring det osv. Gården i går var blandt andet interessant, fordi den kostede 550.000 (!) OG bare den halve time jeg var der, gik hun ned på 425.000… TÆNK at man kan købe en (omend forfalden og mølædt) gård med kæmpe grund for så lidt. Fem minutter fra motorvejen midt mellem Odense og Svendborg. Der var hus til høns og fold til får (det står også på listen). Og så var der vintergækker og erantis på vej. Husets primære opvarmningskilde var en stor finsk sten-brændeovn (hedder det vist) midt i huset. Den er bygget, så varmen fra brændet forplanter sig i en del af huset, og det er meget Christiania-agtigt og romantisk.

Jeg slap huset igen, da jeg kørte derfra igen – lidt klogere på, hvad det er, jeg kalder og venter på.

Nu venter og kalder excel-ark og netbank.

Frit flow til alle!
Janne

go with the flow

Endnu en uge er i gang, og koppen siger nu: Go with the flow.

Meget passende, for alt er i hvirvel og forandring, som de sidste flytteting i disse uger skal falde på plads. Jeg har været 3 dage i København, hvor min mor og Rumle var med. Det var vigtigt for mig, at han fik sagt ordentligt farvel til lejligheden og på gensyn til København. Samtidig var der rigtig meget praktisk, der skulle håndteres. Jeg er i gang med at indhente tilbud på en hurtig flytning af alle de store ting. Der er rigtig meget, faktisk, for det er både alle hvidevarer, skabe, reoler og så selvfølgelig flygelet. Så jeg skulle lave præcise lister til dette og skille alt ad, så det er lige til at bære ned.

Det lykkedes! Øm i muskler og blå mærker rundt omkring – men alt er nu skilt og står i de rette bunker og tasker. Lettelse.

Go with the flow. Jeg aner ikke hvad der kommer til at ske her i februar. Jeg har tillid til at det hele bliver flyttet, alt bliver afmeldt og afviklet og jeg for alvor kan slappe af på Fyn og få skovlen under forårets arbejdsprojekter. Der skal stadig sælges og slippes en del ting, tøj og møbler, som jeg ikke vil have med videre, så nu hedder det Blå avis og donationer for resten.

Rumle græd et par gange over København og jeg gentog, at det er helt ok at sørge, når man forlader noget, man har kendt i mange år. Det meste af tiden legede han nu i topform, og vi fik også besøgt hans bedste ven i København, så alt i alt var det en kæmpe succes.

Fyn regner. Det kan jeg så kigge ud på og hygge med mig. Her er varmt og godt, kaffen smager og jeg tager én ting af gangen. Go with the flow.