100 ting...

Jeg kommer i tanker om en gammel øvelse, som jeg ALDRIG har lavet. Manglende mod, måske? De sidste par dage er jeg flere gange kommet i tanke om den, og det må nok betyde, at nu er det tid at pudse modet af og få lavet listen. Listen over de ’100 ting, jeg skal nå i det her liv’.

Så nu har jeg taget en blok frem til sengebordet og vil brain-storme mig frem til en brutto liste, der så kan optimeres, ryddes og sorteres, så jeg får lavet en liste med det, der VIRKELIG er vigtigt. Ask and you shall receive… ja, det spøger stadig meget i mig, det her med at bede højt og tydeligt om det, der er vigtigst. Ikke bare vigtigt. Vigtigst!

Nu er det her liv jo forhåbentligt pænt langt endnu. I bedste fald er jeg ikke noget nær halvvejs, så der skulle gerne være rigeligt tid at nå hundrede ting. Men det skal altså ikke være små, ligegyldige ting – vel. Der skal tænkes stort og jeg skal udfylde min plads og indtage mit liv. Det er jo det, de her tre måneder handler om. Expansiveness. Så jeg må hellere gøre, hvad jeg committer mig til.

100 ting, jeg skal nå i det her liv. Det giver vel i gennemsnit ca 2 om året, hvis jeg fortsætter med at spise mine vitaminer og ser mig godt for, når jeg går over gaden. Når 2011 er ovre, skal jeg helst have krydset mindst 2 gerne flere af disse ting af.

Jeg så engang et tv-program, med 4 raske amerikanske drenge, der lavede en lignende liste og besluttede sig for at gennemføre listen sammen. Det kom der så sjov tv ud af. Det var ikke ligefrem let-tilgængelige mål, de satte sig. Det er jo også en slags underholdning. En ting er at sætte sig et mål – noget andet er vel at gå målrettet efter det. Jeg kan jo lave nok så mange lister, hvis de blot ligger i en skrivebordsskuffe uden en retning – det kommer der ingen succes ud af. Jeg kommer i tanke om, at det præcis er det, der er grunden til min selvbestaltede titel: Succenergizer. Der skal benzin på bilen, før den kører. OG der skal en bil af fylde benzinen på. (ARHJ ok – nu er det vist blevet så sent for mig, så min indre edit sover og klichéerne tager over… nuvel!)

Dagen i dag kom der forøvrigt hul på! Med ét, stoppede de små cirkler brat op, gulvet fik tid til at hele, og jeg er helt øm i bag og fingre af mange koncentrede timer bag skrivebordet (ok, der er lige blevet fodret et par køer og høstet lidt hø på Facebook – man kan jo ikke sådan svigte gården, men de fleste arbejdstimer har rent faktisk været seriøse. Overskriften har været planlægning af og program til uge 30 + 31, der i 2011 for femte år i træk afholdes i selskab med et fantasisk hold kursister med sans for udvikling. Overskrifterne er “Sang, Zen & Selvudvikling” og “Gospel Gør Glad”. Vi er i yderst smukke omgivelser, på en japansk idrætshøjskole, Bosei i Præstø på Sjælland, og jeg kan nu udvide med at sige, at også lærerholdet i år bliver uovertruffent. Helt så det kilder i min mave af spændt forventning. Jeg har i dag talt i telefon med de fleste og lagt beskeder nærmest hos resten. Alt flasker sig. Det manglede også bare, for det har kogt i gryden i nu snart tre måneder, før det er lykkedes mig at koge den helt perfekte sammenkogte ret. Tålmodighed – og tillid, har det taget, for allerhelst havde jeg set det hele ligge klar i oktober. Der skulle jeg bare lige alt muligt andet!

Så PYT! Nu falder brikkerne på bordet i et smukt puslespil, og jeg glæder mig endelig over at skulle til København de næste 8 dage. Taskerne næsten pakket og en del allerede båret i bilen. Overblikket etableret og listerne tjekket af. Rumle puttet efter særdeles harmonisk og hyggelig aften. Neglelakken mangler. Mon ikke jeg skulle brygge mig en kop aften-urte-te, lave mig et fodbad og slukke ned for al elektronikken for en stund.

Man kan jo ikke tale til København uden lilla neglelak på tæerne, vel!?

(og nej, det er IKKE en af de hundrede ting fra listen…)