Endelig kom vores lange ventede ferie! Der har virkelig været spændende udfordringer i den seneste tid, ikke mindst i forhold til det praktiske omkring blandt andet økonmien. Jeg fik stjålet min pung i sidste uge under en korprøve, og har måttet rejse uden kørekort, sygesikringsbevis OG alle mine visakort, da jeg intet har kunnet nå at genetablere på grund af miniferien henover weekenden.
Så det er rejse på den gammeldags måde, med alt i kontanter tapet til kroppen med gaffatape og gemt i små portioner i alle taskerne, samt kopier af de vigtigeste rejsedokumenter. Men NU er vi her. Det er tidligt om morgenen, og jeg har af bare spænding været vågen siden klokken meget endnu tidligere. Det skal jo ikke gå ud over kæresten, der uden de store problemer har snoozet videre, mens jeg har tøffet rundt.
Som jeg har delt her i noget tid, har jeg haft fokus på træning og sund kost i nogle måneder. Det er små skridt, og der begynder for alvor at ske noget mærkbart i min krop nu. Jeg har uden de store problemer et dagligt gennemsnit af ‘gåede skridt’ på mellem 12.000 og 14.000, jeg træner mindst én gang om ugen med Ulrikke, og jeg har truffet en masse kloge valg og justeringer i forhold til min kost.
Det er altid en udfordring at rejse, fordi de daglige rutiner er svære at opretholde OG der er et tusind tons lækre fristelser og lokale specialiteter, som man skal forholde sig til. Det siges at en af hovedårsagerne til at man er ‘overbruger’ (af mad, alkohol, cigaretter OSV) er at man på et dybt reptil-hjerne plan er bange for at “der ikke er nok”, eller at lige om lidt forsvinder det, så jeg må HELLERE tage rigeligt, mens jeg kan. Den mekanisme mærker jeg tydeligt i forhold til min kost når jeg rejser. Lige om lidt er alle disse lækre spanske pølser væk igen, og jeg er hjemme hos mit protein-pulver, så jeg må HELLERE skynde mig at spise dem… Det er selvfølgelig en urgammel overlevelsesstrategi: ‘uden mad og drikke, duer heltinden ikke…’ og man skulle jo nødig dø af sult, vel! Det er også en delvis stress-reaktion, og måde at lægge låg på den på. Altså em måde at håndtere den rejse-fniller man oplever, forandingsangst, tilpasningsudfordringer – kald det hvad man vil.
En af antidoterne, altså modvægt til dette overforbrug kan være at sørge for at man HELE tiden har nok på sig – sådan er helt spejderagtigt velforberedt. Hvis jeg HELE tiden ved, at det næste måltid eller den næste sunde snack kommer om max. 3½ time, så er der jo ingen grund til at proppe mig usund lige nu. Hjemmefra syntes det lidt fjollet og omstændeligt, men her til morgen har jeg kunnet mærke PRÆCIS hvad det handler om!
Jeg valgte i går morges inden take-off at pakke 5 små poser afmålt proteinpulver med chokolade og banan-smag. Det har så ligget i bunden af kufferten og lugtet syntetisk – og jeg skal ærligt indrømme at jeg nok lidt tænkte – ARH, det kommer nok med hjem igen…
Det er noget nyt med det her proteinpulver, og det er en kombination af råd fra den nu så udskældte “Kernesund familie” og Ulrikkes fitness-verdens-viden, at et proteintilskud i rette mængde og sammenhæng er støttende, mættende, muskelrestituerende og rigtig godt for kroppen. Så det har jeg testet af nu i nogle måneder. Først en neutral valleprotein, jeg har blendet med vand og frugt hver morgen og nu tester jeg så bodybuilderverdenens lidt mere fancy pulver af. I starten virkede det voldsomt, men nu består 2 af dagens 6 måltider af en protein-drink, og jeg må sige at det kan et eller andet.
Nå. Her til morgen, med en snorksovende skat i sengen og en lysvågen og rejse-gearet undertegnede, har jeg benyttet mig af en anden velforberedt detalje, nemlig en træningselastik. Der var en fin artikel i ‘I form’ denne måned om hvordan man holder træningen ved lige selv på ferier, og den inspirerede mig til at tænke lidt mere praktisk, end jeg måske ellers ville have gjort. Så der røg en kopi af bladet og en elastik i tasken, og det er blevet testet i en god halv times tid her til morgen. Supergode øvelser, der har givet mig en rolig men svedig helkropsworkout her på værelset, uden nogen synderlig forstyrrelse af min bedre halvdel! Meget tilfredsstillende! Så her sidder jeg. Øm og veltilpas, afstresset og stadig lidt svedig, mæt og veltilpas af min chokolade-protein-shake, der NEMT lod sig opløse i en flaske iskold vand fra hotelværelsets barskab – og min samvittighed… JA, tak!
Nu er der ro på til at komme roligt i gang, uden jeg skal stresse for at finde morgenmad. VI har tid til at trisse ned på en morgencafe her om noget tid når det er passende og jeg har ingen stress eller ‘overlevelsesangst’, for dagens måltid nummer et er nu klaret og jeg har 3 timer inden jeg behøver spise det næste.
