Se nu er Rumle jo en sand grøntsagshader… mon ikke de fleste fireårige er det!? Jeg kan simpelthen ikke få ham til at røre det: “ellers tak, mor”, siger han nok så høfligt! Ja altså bortset lige fra en enkelt grøntsag, som han af en eller anden grund elsker og ikke kan få nok af… det har undret mig lidt – men ellers har jeg ikke tænkt så meget over det.
Før i aften, hvor barnet bad om et frugtfad. Det laver vi ind i mellem når der skal hygges om aftenen, så det var ok naturligt at han bad om det, selvom det er første gang han ligefrem selv har bedt om det. Nå men frugtfad fik de -med æbler og kiwi og mandarin. Jamen mor, der mangler peberfrugter – klagede Rumle… og så faldt tiøren for mig!
Han tror simpelthen det er en frugt – og derfor elsker han den. Skønt!
