Pakning og eftertanke (blog 13 fra Kinaturen)
januar 20, 2008De sidste 3 døgn har været sindssygt fede og den vildeste høje energi, men også så pressede til kanten, at jeg næsten (stadigvæk) ikke kan huske mit eget navn! Efter fredagens lange undervisningsdag havde vi en lang og magisk koncert, hvor alle sang, og børnene var helt fantastiske. Et fantastisk punktum for ugens arbejde med Dulwich College. Alle fire workshopkor sang til koncerten, og vi var helt høje og begejstrede bagefter. Det blev til en halv nats søvn, og en (velsignet om end smertefuld) massage i går formiddags, inden vi igen kørte på skolen til workshopdag. Denne gang de voksnes tur.
Jeg arbejdede intenst med 50 voksne, cirka halvdelen danskere hele dagen og vi afsluttede igen med koncert i går aftes kl. 19.00. Endnu en vidunderlig dag med begejstret skråleri og store armbevægelser, latter og tårer og en stor grundlæggende følelse af sammenhold og kærlighed. Det er nok noget helt særligt når man på den måde bor rundt om i verden ’langt væk hjemmefra’, at have muligheden for at være tæt med ligesindede. Det var i hvert fald utroligt rørende at opleve.
Koncerten var rigtig dejlig og vi havde endnu et begejstret publikum. Jeg var så træt bagefter at jeg næsten ikke kunne stå på benene, så hvor arrangørerne fløj ud i nattelivet for at fejre vores store succes, kravlede jeg direkte hjem på hovedet i en kop te, pakkede lidt af mine ting og gik i brædderne.
Nu er det afrejsedag. Vi er allerede så småt begyndt at snakke om en tur mere herud. Behovet er stort. Det har været en vild oplevelse. En varm oplevelse – og en unik oplevelse. Det her vil jeg huske resten af mit liv. I dag har vi et par timer til fælles evaluering, opsamling og afrunding. Og så ligger der vist LIIIIIIGE en ’silkedame’, der skulle sælge helt fantastiske ting i silke… hende må jeg hellere få besøgt, inden flyet letter.
På hjemturen er det jo så pudsigt, at vi letter fra Beijing kl. 15.30 (lokal tid) og lander 18.35 (dansk tid). Så tidsforskellen er denne gang i vores favør. Det er vist lettere at have jetlag, når det går den vej, så det glæder jeg mig over!
