farvel og tak til Kina for denne gang… (blog 14 fra Kinaturen)

(Søndag d. 20. januar – up to speed med bloggen igen!)

Jeg fik de vildeste oplevelser og indtryk med fra Kinaturen – som jeg tror de fremgår af de sidste mange mange blogindslag. Eftertanker og kulturchok og minder for livet. Jeg fik også én ting mere med hjem fra Kina, som jeg ikke er HELT så begejstret for, men som vi tilgengæld har haft fornøjelsen af i en uges tid nu…

…En eller anden omgangssyge eller bakterie eller hvad det har været. Vældig smitsom! Bare træls! Måske fra flyveren? Der er så meget skrammel der! Vi har været på langs siden landingen, og det har næsten været det største kulturchok. Jeg HADER at ligge syg – og jeg synes det er enormt synd for Rumle, der tog turen et par dage efter mig. Han satte rekorden, det tapre lille skravl med 13 gange opkast på et døgn. Det er en LIDT anden slags rumlerier end jeg sætter pris på!

Det meste arbejde denne uge er selvsagt gået op i hat og briller, så det er betragtelige bunker der ligger og venter på skrivebordet til den kommende uge.

En ting der ligger højt i bunken er planlægningen af næste tur til Beijing. Vi er allerede ved så småt at snakke oktober 2008… nu må vi se hvad der sker – afsted igen, det vil jeg i hvertfald GERNE!!

Læg en kommentar