En af de store hurdler (og vigtige markedsførings high-priority!) er selvfølgelig at få sø-sat min nye webportal! I guder en opgave at få bare version 0,5 i vandet!
En stor del af vores juleferie er brugt på programmering (ja, jeg HAR hjælp til det!!!) og finlæsning, og kløen sig i håret og rynkede computerbryn og småfrustrationer når noget ikke vil. Og det vil det jo ikke altid med en sådan computer – det ved vi jo!
Det bliver VILDT fedt når det hele kører (version 2.0!) – og det bliver med nyhedsbrevstilmeldinger der ryger direkte i min database. Det bliver med online tilmeldinger til alle workshops. Det er med lyd, lys, billeder, præsentationer og hele vejen rundt.
Lige nu har vi lavet en overgangsløsning, så jeg ikke skal blive ved med at hedde WindVoicing ude i Cyberspace længere tid end højest nødvendigt. Det er alligevel også træls, når jeg nu HAR kørt hele OpenUp i stilling. Så vi har justeret og kopieret og ændret her og der – og vupsi, så ligner det noget! (altså 40 mandetimer senere…)
Nu skal der læses korrektur og rettes hovsa’er og samles links og tilmeldes googleindex og tusind andre småting, som man ikke tænker over når man klikker rundt på den ene toplækre webportal efter den anden og lader sig imponere over alt det der kan lade sig gøre – hvis man altså lige vidste HVORDAN!
NÅ – heldigvis tror jeg på små skridt og helst ét af gangen – så det der med stress er på ingen måde noget jeg lader mig ramme af.