Rumlerier (12)

Her i juleferien bliver der synget, nynnet og trallet lystigt… Der er et par hittere, og der er et par guldcitater her til rumlerierne:

Kender I den om Rudolf, Rufolf med den røde tud
Han var et gammelt rensdyr, som så højst mærkværdigt ud
Alle de andre rensdyr, lo så Rudolf han var flov
Over sin røde nisse  – det var ikke spor af sjov

Det er risengrød, smask, smask, smask (højlydt!)
der gør nissen blød, smask, smask, smask
Og kanel blir strøed, det gør Torben sprød…

( Hvad han så end skal blandes ind i julen for?!)

Godt nytår fra Rumle – der glæder sig til himlen viser farver i overmorgen!!

Openup Online

En af de store hurdler (og vigtige markedsførings high-priority!) er selvfølgelig at få sø-sat min nye webportal! I guder en opgave at få bare version 0,5 i vandet!

En stor del af vores juleferie er brugt på programmering (ja, jeg HAR hjælp til det!!!) og finlæsning, og kløen sig i håret og rynkede computerbryn og småfrustrationer når noget ikke vil. Og det vil det jo ikke altid med en sådan computer – det ved vi jo!

Det bliver VILDT fedt når det hele kører (version 2.0!) – og det bliver med nyhedsbrevstilmeldinger der ryger direkte i min database. Det bliver med online tilmeldinger til alle workshops. Det er med lyd, lys, billeder, præsentationer og hele vejen rundt.

Lige nu har vi lavet en overgangsløsning, så jeg ikke skal blive ved med at hedde WindVoicing ude i Cyberspace længere tid end højest nødvendigt. Det er alligevel også træls, når jeg nu HAR kørt hele OpenUp i stilling. Så vi har justeret og kopieret og ændret her og der – og vupsi, så ligner det noget! (altså 40 mandetimer senere…)

Nu skal der læses korrektur og rettes hovsa’er og samles links og tilmeldes googleindex og tusind andre småting, som man ikke tænker over når man klikker rundt på den ene toplækre webportal efter den anden og lader sig imponere over alt det der kan lade sig gøre – hvis man altså lige vidste HVORDAN!

NÅ – heldigvis tror jeg på små skridt og helst ét af gangen – så det der med stress er på ingen måde noget jeg lader mig ramme af.

Rumlerier… (11)

Her i jule- og nytårsdage bliver der naturligt kigget tilbage på ‘året, der gik’ og de mange oplevelser og udfordringer, det bragte. En af de forandringer, der gjorde tydeligt indtryk på Rumle var, da vores to gamle huskatte i forsommeren blev aflivet. En tung beslutning, der blandt andet skulle gøre det noget federe for fætter Andreas at være på besøg – og alle mulige andre med allergi-gener, også!Jeg gruede lidt for hvordan Rumle ville håndtere det. Psykologibøgerne siger at børn skal være 7 år før de kan forstå døden… meeen det var alligevel lidt nervepirrende om han ville savne dem eller blive rigtig ked af det!. Det gjorde han til min forbløffelse ikke. 

 

Vi tog snakken omkring spisebordet (som så mange andre vigtige snakke). Jeg forklarede ham meget pædagogisk (og kort) at kattene var blevet meget gamle og nu var de døde. Det nikkede han forstående til, ’spejlede’ min forklaring og gav den sit eget liv: ”Nu er de døde og kommer aldrig nogensinde mer. Heller ikke når vi skal spise”.Det var jo svært ikke at grine i denne tragiske stund – men jeg bed det pænt i mig. Vi spiste videre uden de de store forhindringer, indtil han lagde gaflen og spurgte – “jamen mor, hvor er de henne når de er døde?”.Tænk – det er jo lige præcis et af de spørgsmål, jeg som voksen har svært ved at håndtere – (de ligger i dyrlægens skraldespand?!) – så klassikeren røg ud af munden på mig: De er i himlen, lille skat!.

 

 

Hvortil svaret var: “Er de oppe i himlen? ÅH nej, så falder de jo ned…!?”

næste gang går vi på muren…

Vi har lige travet en længere tur ved vandet og skoven i Tisvildeleje. Med vind i håret og farve på kinderne. Det er sådan en skøn måde at gå julen af på. Undervejs kom vi til at snakke om at næste gang vi går tur, er det på den kinesiske mur. Det er da for vildt.

Kinavisummet er hentet, vaccinationerne er stukket og kufferten NÆSTEN fundet frem… (ok, den ER fundet frem… og næsten pakket)

Jeg er i tæt kontakt med Hanna, der arrangerer turen fra den kinesiske side. Hun melder begejstret at der er masser af tilmeldinger til workshops og at koncerterne bliver godt hypet. Selv i de kinesiske aviser er vi i – se selv 

OpenUp, den lykkebringende elefant

Gaven fra min kæreste ved gårsdagens reception: Ganesha, visdommens, intelligensens og undervisningens (og den meste populære) gud i Hinduismen. Bringer lykke, beskyttelse og fremdrift for nystartede ting.

åh en vidunderlig dag!

Nogengange forstår jeg simpelthen ikke hvordan jeg kan være så utroligt priviligeret og elsket. Have så fantastiske venner og relationer, have så givende og udvidende en karriere. Jeg føler mig bare som den heldigste kvinde i verden.

Det har været en AMAZING dag, denne stiftelsesdag, og jeg sidder her i mit eget smil og nyder duften af smukke blomsterbuketter, kigger på kærlige ord skrevet på gæstebogstavlen og TAKKER ydmygt hele univærelset for den kærlighed og støtte jeg modtager.

Jeg er fløjet gennem dagen, på små lyserøde skyer. Det har været en velsignelse at møde søde, gode mennesker, der med frysende næsetipper har bevæget sig over mit dørtrin i en passende strøm hele dagen. Der har været varme indvendigt og udvendigt hele dagen og det var et KÆMPE øjeblik, da emailen kom kl. 13.12 med bekræftelsen på at nu er OpenUp ApS en realitet – værsgo her er dit CVR nummer! WOW! Jeg sendte straks min første faktura afsted, der bare lå og ventede på disse forjættede 8 cifre. Min mor har været her hele dagen og har været en uvurderlig støtte. Jeg har en mor, jeg elsker højt, der ALTID er der for mig og Rumle. Hvilket privilegie! Min kæreste har været her for mig og startede dagen ud med at give mig det SMUKKESTE symbol. Den hinduistiske elefant, der bringer frihed, overflod og flow til nye starter. Rumle stødte til sidst på eftermiddagen og svævede rundt i sin nye Ninja Turtles dragt, der bare var det sejeste han nogensinde havde set. Jeg skulle TVINGE den af ham da han skulle puttes for ½ time siden!
(Det kan bare ikke være rart at sove med skildpaddeskjold og knæbeskyttere… vel?!)

 

Jeg fik som sagt en række rørende og smukke gaver og blomster – helt overvældende faktisk!En af gæsterne til receptionen gav mit et smukt digt skrevet om OpenUp. Måske det bliver til en sang en dag!? Et lille uddrag sagde:

“OpenUp – let yourself in
OpenUp – let your heart begin to sing
OpenUp – You will find God’s rejoice
filling your cup with the nectar of His voice

Life is for living
Life is for dreams come true
Let’s make a new beginning
OpenUp and enjoy the best of you”.

Jeg har fejret nye begyndelser i dag. Jeg har fejret mig selv i dag. Været helt og fuldt tilstede i nuet og været med dagen som den var. Jeg har skabt et smukt og energifyldt opstartmoment og foreviget det med billeder brændt på min erindrings storskærm. Jeg glæder mig uhæmmet til at ÅBNE helt OP for denne nye vej. Nye muligheder og udfordringer – NYE EVENTYR!

What have I done to deserve this! Ydmygt tak! Jeg elsker mit liv!

…to open up OpenUp!

I morgen er det den store dag, som jeg har arbejdet frem mod i snart 10 måneder: Mit firma starter. Åh, det er bare så spændende og tilfredsstillende og nervepirrende og så meget mere. Disse dage er delvist blevet brugt på at færdiggøre de sidste koncerter og lukke ned på den front til juleferien (Søndag lukkede og slukkede vi med en vidunderlig Sound of Gospel koncert i Illum efterfulgt af de to sidste duo jobs, og i går spillede jeg den sidste med Praises på den lukkede afdeling på Bispebjerg), og resten af min vågne tid er nu i firma-mode.

Der ryddes op, og pyntes op, og anmeldes forsikringer og forberedes budgetter og ansattes assistenter og lægges PR strategier… Det er næsten som var det jul (…nåeh ja, det er det også, nærmest en slags dobbelt een af slagsen!)

I morgen eftermiddag er der OpenUp reception, og gløggen står allerede nu og trækker, så den kan blive lækker og lidt farlig, til dem der (ligesom undertegnede) er klar til juleferien. Æbleskiverne er klar til at komme i ovnen, og jeg glæder mig til at fejre ikke bare jul men også starten på mit nye liv med alle mine fantastiske relationer!

Har i nat fået en mail fra Etta Cameron (min tidligere lærer fra konservatoriet), der bare rørte mig dybt. Her et lille uddrag derfra:

“Jeg synes alt det du fortæller om dit firma, ikke bare er fantastisk, det er noget som i højeste grad mangler!!  Du, Janne, er fantastisk og jeg vil meget gerne støtte dig i dit arbejde!!  Lige nu er jeg meget optaget med mine årlige julekoncerter her hjemme og i udland. Men ikke desto mindre, skal jeg prøver alt det jeg kan for at finde muligheden til at støtte dig i dette meget  vigtigt, long over due and much needed, projekt!!”

Jeg føler mig utrolig støttet og taknemmelig hele vejen rundt!
TAK og glædelig jul! 

Rumlerier (10)

I disse julegavetider er der herhjemme megen fokus på gaver og pakker og kalendere og julesokken hvor julemanden (med kærlig hilsen til mormor!) hver morgen afleverer en lille pakke. Rumle har af en eller anden grund besluttet sig for (guderne må vide hvor han har det fra!) at julemanden skal komme med en Ninja Turtles dragt til ham! Tænk jeg troede det var noget der kun eksisterede i min barndom (eller ups – ungdom?), og han kan endda knapt udtale det…

Troligt hver morgen når han pakker op siger han med stor tålmodighed: “Nå – julemanden gav mig en … (bil, bog osv) i dag – jeg troede jeg skulle have en NinjaTurtlesdragt – men det fik jeg ikke. Det gør ikke noget – den kommer nok i morgen!” -

Jo tættere vi kommer på juleaften, jo mere kan jeg godt se hvor det bærer hen… så jeg skal vist på indkøb og hjælpe julemanden lidt på vej!

Sankta Lucia…

Så fik vi lavet historie (synes jeg i hvertfald sæl’…) Her sen eftermiddag var vi over 100 hvidklædte og TOPsyngende børne og ungdomssangere der trykkede den totalt af i Illum på Strøget i et swingende gospel-luciaoptog (trestemmigt!!!).

Op og ned af rulletrapper, rundt ind og ud mellem handlende med måbende munde og smilende øjne.

De gjorde det HELT fantastisk, de skønne unger… Der var en stor gruppe piger med fra Østykke Musikskole, hvor Camilla Tiedt, min Illum kompagnon arbejder, og resten var Spread the Word guldklumper! De sang så de små grønne kranse om ørerne blafrede og klappede så det genlød fra kælder til 4 sal i lysgårdene. Sikken en fryd. Og sikken en stolt korleder. Det er så skønt, når de ting vi arbejder på går op i en højere enhed. Pigerne (og tre drenge… dvs. 3%… – det MÅ vi da kunne gøre bedre i 2008?) har virkelig rykket sig. De er blevet meget bedre til at smile og ’sælge’ og klappe og underholde. De trykker sig ikke længere i generthed eller blufærdighed, og det er FEDT at være med den åbne og frie energi de har.

Det lover GODT for den store Børne-UngdomsGospelWorkshop vi skal holde 3. februar. Der er allerede de første 100 VELSMURTE deltagere, og jeg håber vi bliver mindst dobbelt så mange!

Så er julens korkoncerter næsten på plads for denne gang. Jeg mangler blot en enkelt med Sound of Gospel på søndag (også i Illum). Det er blevet til nogle stykker i år… de tre kor har tilsammen spillet 10 koncerter, så jeg er ikke den eneste der snart er klar til juleferien. Det er gået storartet hele vejen rundt, og jeg kan med ro i sindet bruge dagene i næste uge på at få skudt OpenUp i gang.

Alle OpenUp papirer er så småt på plads, og jeg går blot og venter på postkort og SE nummer, der må være lige på trapperne. Jeg har kaldt ekstra forstærkning ind til åbningsreceptionen på onsdag. Jeg har aldrig prøvet sådan noget før… altså åbent hus på den HELT åbne måde. Jeg ANER ikke hvem og hvor mange der kommer og jeg glæder mig enormt. Det bliver sådan en fed måde at manifestere både firma og juleferie på.

Nå – jeg må løbe. Rumle går rundt i HØJT humør og skråler “Sankta Lucia – sankta Lucia” på repeat… Den lille Nisse skal vist snart puttes…

Rumlerier (9)

Åhh de ord er svære at udtale, og selvom det faktisk går RIGTIG fint hele vejen rundt, er der er et enkelt (og i disse spidermantider vældig benyttet ord), der driller…

 Så Spiderman kan skyder altså med… spindel-røv!

Det har vi hygget os meget over i det skjulte!