defragmentering og genoprettelse (uge 8)

Så kom der hul igennem igen til daglige meditationer. Passende at genstarte med temaet “Restoring Balance”, der starter Deepaks anden uge (fra dag 8) op. En skøn støtte til den mærkelige tilstand, min krop har været i det meste af ugen. En blanding af influenza og madforgiftning (?!). Har skiftevis haft kvalme, migræne og  mavepine i en del dage nu, så der har været masser af stunder på langs. Ikke den store bedring at mærke – men nu weekenden står for døren, er der lidt mere tid til at være til stede i kroppen.

Deepak snakker denne uge om de tre mentale tilstande, vi kan befinde os i: ubevidst, bevidst og selvbevidst. Det er en fed måde at betragte nærvær (eller mangel på samme) på, og jeg bliver mindet om, hvor tit jeg er underlagt mine ubevidste vaner og mønstre.

Jeg underviser i performancetræning om et 5%s kamera (selvbevidstheden), der hele tiden neutralt og opmærksomt overvåger mine handlinger, tanker og følelser fra et hjørne af mit rum. Det dømmer ikke, det kræver ikke, det observerer blot. Jeg har en lille del af min opmærksomhed placeret udenfor mig selv – på mig selv og mine omgivelser – og det er netop denne årvågenhed, der gør, at jeg kan fange negative spiraler på vej tilbage til gamle mønstre eller uhensigtsmæssige tanker og overbevisninger.

Det giver mig en reel mulighed for at justere og konstant rette ind og rette til i enhver situation uden at slå mig selv oveni hovedet og det er en kærlig måde at tjekke ind at jeg er ‘den bedste version af mig’ uden at jeg bliver dømmende eller selvkritisk.

Det er tid til igen at tænde for kameraet og måske endda skrue op til 10-15 %. Dårlige vaner har det med at snige sig ind, når jeg ikke kigger og måske kan jeg komme kvalmen og hovedpinen helt til livs, hvis jeg passer endnu bedre på mig selv. Det må være fokus nu, hvor jeg starter på uge 9.

“With awareness, I create healthy habits” Deepak Chopra

tid til at nulstille…

Så skete der lige det at man tog på en uges ferie med afkommet og slukkede for computer og aftaler og måske liiiidt for hjernen… I hvertfald var fokus et HELT andet sted end ved dagens meditation, og der var fokus på at opleve, smage, indtage og absorbere Sydeuropa i stedet. Det dér hvile noget fik ingen fokus og omstændighederne med skiftende hotel-buffetter, fastfood-tourist-steder og afkroge uden anden proviantering end hvide baguetter gjorde det helt håbløst umuligt at spise bare nogenlunde fornuftigt og low-carb. Det kostede på især stivelsesfronten. Det må jeg endnu engang konstatere at jeg IKKE kan tåle. Overhovedet. Plus 4 kg på 7 dage… Øv.

Ferien var ellers bare skøn. Vi fik snorklet, snakket, suget til os af Mallorcas mange kroge, klipper og hårnålesving. Vi fik mor-søn-tid til overflod og havde en fest. Jeg skal nok lige lave et indlæg denne uge med lidt lækre billeder og små historier – dette mest et kort indlæg for at hive mig selv op ved nakkehårene og komme tilbage på sporet.

NU har vi nemlig været hjemme i 10 dage og jeg har igen fået detoxet mig helt fra stivelse, sukkerstoffer og andet hvid kedelig mad. Det kostede lige et par dage med migræne og træthed, endnu et par dage med stor psykisk ustabilitet og NU kan jeg mærke mig selv og min krop igen (og har sluppet de fire kilo igen, by the way – hvad skulle jeg med dem!)

SÅ derfor nulstiller jeg nu, samler op hvor jeg slap meditationerne før vi tog afsted og lægger mig med uge 8, hvor jeg er nået til.

Vender stærkt tilbage med uge 8′s indsigter OG lidt feriebilleder. Men ikke i dag, for efter dagens meditation skal jeg nemlig pakke bilen og englevingerne og flyve mod Haslev, hvor sommerens koncert-tour med Arne Andreasen bringer endnu et stop.

to be continued…
ps – et lille lækkert billede fra turen skal I lige ha!

glad dreng og smuk udsigt. God kombi!

Helhed og (van-)ære (uge 7)

Ugens meditative fokus er i den grad et ‘miss’. Det kan ikke være hver uge, jeg hitter og i de sidste dage har jeg set mig selv løbe lidt for stærkt, sove lidt for lidt og spise på den der stressede lidt for meget måde.

Der er i Deepaks oplæg fokus på at ære kroppen og vise den taknemmelighed og kærlighed:

“The body is a gift. A vehicle by which we can receive deeper spiritual wisdom and connect with our higher self”. Deepak Choprak

Jeg må med en vis rødmen i kinderne konstatere, at der så ikke er levnet mange sekunder til at ære min krop denne uge. Den er blevet pisket rundt og har gjort sit allerbedste for at slæbe mig gennem hverdagens småkriser og feberredninger, back-to-back aftaler og et logistisk overblikshelvede med alt fra 23 elevers engelsk-synops-afleveringer over Bruno Mars-arrangering til koncert/workshop ture rundt i landet. Ikke mærkeligt at kroppen ret vedvarende prøver at fortælle mig at den er TRÆT og trænger til ferie!

Heldigheldigheldigvis er det så det, vi også skal – så meget desdo mere grund til at få afviklet alle bunkerne på skrivebordet. På onsdag morgen tidlig trækker Rumle og jeg stikket og flyver 8 dage på Eventyr. Vi har lejet bil på Mallorca og skal nyde sol, vand, hinanden og sikkert en masse tapas. Ja tak!

perfekt… (uge 6)

Denne forgange uge har jeg hver dag haft sætningen: “Each one of us is a radiant, spiritual being. Beautiful and perfect. As we were created. Exactly as we are” i ørerne og lyttet til læringen om, at vi i hvert øjeblik kan vælge at se os selv så kraftfulde, smukke og levende som vi i virkeligheden er.

Når jeg underviser i VokalDeLuxe er et af grundprincipperne, at vi fokuserer på “dét, der virker” og samler det sammen i cirklen mellem os. En stor fælles pulje af succesoplevelser, som vi decideret svælger i. Dét i sig selv er sådan set meget banalt – men det skaber tit opmærksomhed på, hvor sjældent vi roser os selv. I stedet er det oftest selvkritik, fordømmelse og irritation over alt dét, der ikke virker, der fylder. Og fylder meget! Så meget, så vi næsten ikke kan høre alt det pæne, eller har overskuddet til at fokusere på det, fordi den indre dommer råber så højt. Det kan være svært at tænke positivt og nyde ens krop, sind og sjæl præcis som den er og huske at det rent faktisk støtter og oplever kroppen at være så kærlig.

Deepak husker mig igen på i denne uge om ‘kroppens perfektion’, at tankerne faktisk har et gigantisk publikum, der bliver påvirket af hver eneste ord, sætning og stemning. Nemlig kroppens usandsynligt lydhøre celler.

“Imagine that the sickness, ache or  condition were a friend, sitting right before you, sad and weeping. We would not ignore her or express irritation. Instead we would embrace her and nourish her, offering her support and love. It is the same for our bodies”. Deepak Choprah

Det betyder bare virkelig noget, om jeg taler pænt eller grimt til mig selv og de andre 50 trillioner celler, og det er faktisk meget fint lige at spørge sig selv, om jeg ville tale sådan til andre, som jeg nogengange taler til mig selv. Nej vel… 

rytmer (uge 5)

Denne forgangne uge har der været fokus på kroppens rytmer, og jeg har derfor genfundet en gammel app (sleep cycle), der hver nat måler kvaliteten af søvn med telefonen som sensor under hovedpuden. Den registrere uro, drej i søvne osv og jeg kan med begejstring konstatere, at den synes jeg har 92% søvnkvalitet (undtagen lige en enkelt nat, hvor jeg sov af h… til og den ganske rigtigt også mente at jeg havde sovet 52%).

I meditationen taler Deepak om at hele kroppen er med på en lytter hver gang hjerne og tanker udesender beskeder – og at alt bliver registreret i de mange billiader celler kroppen rundt. Endnu en god grund til at tale pænt.

Det har jeg så forsøgt at gøre (også) denne uge, hvor mit gentagne mantra har været “jeg kan godt, jeg kan godt, jeg kan godt”.

Lige nu sidder jeg i løbetøjet og venter på mine medløbere på Vestfyn, hvor bilerne parkeres inden turen i samlet trop går til Middelfart havn, hvor blæsevejret, stor ståhej og 11.000 andre løbere venter. Nerverne er nogenlunde i ro, madpakken er konsumeret, og jeg har et par dunke hjemmepresset grønsagsjuice klar med ekstra hvedegræs, citron og i dagens anledning appelsin og æble for at få lidt frugtsukker at stå distancen på.

Rytme bliver centralt også i dag. Både at finde min egen og stole på den – og samtidig nyde de mange timers musik, jeg har håndplukket og lagt i telefonen til lejligheden. Sangene udvalgt efter god og høj energi, gode rytmer og generel begejstring. Om ikke andet, så glæder jeg mig til at høre og genhøre yndlingsmusik.

På forhåbentlig gensyn på den anden side – hvor endnu en kryds kan sættes på min bucketlist. 21K – here I come!

Kroppens visdom (uge 4)

“There is a famous vedic verse, that it is our duty to the rest of mankind to be perfectly healthy. Because we are ripples in the ocean of consciousness. And when we are sick – even a little – we disrupt the cosmic harmony”. Deepak Choprah. 

Jeg er næsten igennem fjerde meditationsuge, hvor temaet har været at lytte til kroppen og lade den tage føringen. Det er altså en udfordring for mig, for jeg vil egentlig hellere stole på mit sind, end på min krop. Det er som om den har snydt mig alt for mange gange, og dens signaler er i bedste fald forvirrende.

Et meget godt eksempel er, at jeg for tiden er voldsomt træt. Jeg lytter (rent faktisk) til det og har opmærksom på at holde sengetiderne og få mindst en meditation om dagen. Det er kommet inden for de sidste 2-3 uger og det er massivt! Skulle jeg udelukkende lytte til kroppen, ville jeg måske blive bekymret over hvad den fortalte mig, om der var noget, jeg ikke fik (kost, motion, hvile) – og sagen er så bare den, at jeg har en viden om at elmen nu er sat ind og dermed et massivt allergisk anfald, der varer til birken er forbi. Det jeg bliver træt af, er nok mest allergi-medicinen…

Deepak snakker om et interessant fænomen: Feedback-loops. Og måske er det dér, jeg skal finde mere af forståelsen om kroppens og sindets samarbejde. Han taler om det som en slags konstant kommunikation, hvor kroppen sender signaler, som hjernen fortolker som en slags kontant feedback og giver beskeder tilbage til kroppen igen.

Han har en pointe i, at kroppen rent faktisk er designet til at kunne holde uendeligt. Dens processer er så fint afstemte, at fik den lov, kunne vi holde langt længere end de fleste af os gør. Måske skete forstyrrelsen bare på så tidligt et tidspunkt, hvor jeg mistede tilliden til kroppens signaler – eller fik aldrig lært, hvordan jeg skulle lytte. Gad vide om det er for sent at skærpe den mekanisme igen og genskabe tilliden. Jeg mærker jo en dyb længsel efter at have det optimale samarbejde med min krop og (igen?) kunne turde stole på de signaler (sult, træthed, osv) den sender mig.

Eksemplet med elme-allergien er måske netop et eksempel på at jeg lytter til kroppen og forstår, hvad den kan tåle og ikke kan tåle. Jeg har jo genkendt et system, at jeg hvert år omkring det tidspunkt hvor elm, hassel og birk springer og laver pollen, tager et dyk i mit immunforsvar og derfor skal indrette mig derefter.

“In reality doctors don’t heal patients. They fascilitate the body’s healing system, adding what-ever’s lacking when selfhealing faulters”. siger Deepak og tilføjer at det i virkeligheden er kroppens dybe “ønske” at tage sig af os – at helbrede sig selv. At kroppen helt ned på celleplan har brug for positive opløftende beskeder, ro og plads til at gøre præcis det arbejde den er designet til. At hjernens fornemmeste arbejde er at lytte – og i samarbejde med hjertet svare med kærlighed, støtte og omsorg. 

Mere intuition (uge 3 fortsat)

Altså, det er så i denne uge at jeg skal lytte til kroppens intuition, som skal fortælle mig, hvordan jeg skal agere, sove, spise og være til stede. Og som jeg sidder her og kigger let adrenalin-chokket ud i forårshaven, er jeg lidt i tvivl om hvad det egentlig var for en intuition, jeg kom til at lytte til i går. Ihvertfald en lettere spontan og dyr én af slagsen!

Jeg har som bekendt trænet op til halv-maraton nu i over et halvt år, og det har flere gange ramt mig, at NU var det vist nok med fysiske udfordringer og angst-provokationer for 2013. Jeg har med glimt i øjet joked med, at det ikke var Maraton i Berlin, der var næste punkt på min selv-udfordrings-liste…

Det blev det så heller ikke.

For hvorfor løbe maraton, hvis man kan bestige Kilimanjaro!

Nej vel. Som om jeg ikke udfordrer mig selv og mit nu 40-årige legeme nok, så tager vi da lige 5 dage op af et af verdens højeste bjerge, tre dage på safari i jeep og lodge i Tanzania og slutter med fem dage på strandene i Zanzibar.

Så kan jeg måske lære det?

Og det hele er besluttet og betalt på under et døgn. Sådan er det, når man udfordrer sig selv på at leve efter intuitionen og rykke på mavefornemmelsen i stedet for fornuften. Det var nemlig det, jeg gjorde, da jeg i går aftes spiste en rolig og hyggelig middag med min gode veninde, der med kæreste og gruppe fra arbejde skal på dette treugers Afrika-eventyr til efteråret. Det snakkede vi så om – og jeg mærkede trækket. Jeg vil med. Ok. Sms til hendes kæreste. Der er netop én, der er sprunget fra. Ok. Sms tilbage. Ja tak, Janne er på. Bum. Ok, her er kontonummer til depositum. Ok, vi kører.

Og tænk – jeg, der har forsvoret, at jeg nogensinde ville rejse til Afrika. Det stod ikke højt på min bucket-list, vel… men med 100% tro på min intuition, og ingen bremsende analyser eller andre reflekterende tanker er dealen jo at være til stede i nuet i denne uge – så sådan blev det. Ja tak!

Så nu er der en grund til at trave nogle rigtig gode lange ture sommeren igennem – og trappetræne by the way, så de der daglige 15-18 km op af bakke (!) i tynd luft på vej mod himlens tinder ikke bliver for stor en udfordring.

Træk vejret, Janne. Træk vejret.

Og så virker det der lille halvmaraton op og ned af Lillebæltsbroen om et par uger sådan lidt mere overskueligt, faktisk. SÅ stejl er den bro altså ikke, vel…

Ellers har min intuition forholdt sig nogenlunde rolig denne uge – det er i hvert fald eneste action i mangetusindkroners klassen. Jeg tror egentlig generelt, jeg lever sundere på viljestyrke end på intuition. For det har ikke været nemt at mærke, hvad min krop har brug for. Det virker bedre, når jeg beslutter mig for, hvad jeg skal og ikke skal spise osv. Det kunne man så også tænke lidt over – når nu min intution tydeligvis råber så utroligt højt på alle mulige andre områder.

Der er kun 2 dage tilbage, så skifter fokus til en ny uge. Nu går jeg for alvor ind i det afsluttende forberedelser til halv-maraton om godt 14 dage. En lang løbetur i morgen formiddag, restitution og så MASSER af grønsagsjuice (rødbede skulle være godt til forbedring af ilt-optag),  god søvn, meditationer om at løbe overskudsagtig over målstregen og bønner om en rolig overskyet løbelørdag. Så er det fokus vist også godt brugt. Jeg skal jo også liiiige google lidt om snorkling i Tanzania, ik sandt…

ps – hov. Jeg glemte et billede fra stranden i Zanzibar…